De fleste af os kender det. Vi føler os mere trætte og triste her om vinteren når dagene bliver kortere, koldere og mørkere. Cirka 5 pct. af danskerne lider af en reel vinterdepression, mens omkring 10 pct. lider af en lignende, men lettere form for vintertræthed eller vintertristhed.
Der er ikke nogen entydig forklaring på hvorfor trætheden og tristheden i højere grad vinder indpas i vintertiden, men hovedårsagen menes at være manglen på dagslys. Lyset er en vigtig reguleringsmekanisme for vores døgnrytme og kroppens biologiske ur, der er med til at bestemme hvornår vi føler trang til at sove eller være vågne. Her spiller særligt det lysfølsomme hormon melatonin en vigtig rolle i forhold til at regulere søvn og døgnrytme. Hjernen udskiller melatonin om natten, og når det om vinteren bliver tidligere mørkt og senere lyst, så udskilles større mængder af melatonin. Denne øgede produktion kan medvirke til at forstyrre vores døgnrytme og gøre os mere trætte. Også signalstoffet serotonin, der findes naturligt i hjernen, har en indflydelse fordi det påvirker vores stemningsleje. Serotonin-produktionen stimuleres når vi opholder os i dagslyset, og lyset passerer gennem øjnene og rammer nethinden.
Det nedsatte energiniveau og stemningsleje kan føre til at man fx dyrker mindre motion eller er mindre social. Og det starter en ond spiral, som kan være svær at bryde, for både motion og socialt samvær er vigtigt for vores psykiske velvære og vores humør og påvirker udskillelsen af stoffet endorfin, også kendt som kroppens egen humørmedicin eller lykkepille.
Der er derfor god grund til at tage sine forholdsregler, så vi kan holde energien og humøret højt gennem den mørke tid.
8 gode råd mod vintertræthed
Vinterkulden og manglen på dagslys er der ikke umiddelbart noget at gøre ved når man lever i Danmark. Der er dog en række ting du selv kan gøre for at komme vintertrætheden til livs, eller forebygge den.
- Kom ud i dagslyset
Få så meget dagslys som overhovedet muligt – det gælder om at udnytte det lys der trods alt er. Forsøg fx at gå en tur i din frokostpause, eller kom ud i weekenden uanset vejret.
- Dyrk motion
Motion har vist sig at have en helbredende og forebyggende effekt på vintertræthed. Hvis du motionerer udendørs i løbet af dagen, får du også glæde af dagslyset. Det behøver ikke være sveddryppende aktiviteter – en god gåtur er også gavnlig.
- Køb en lyslampe
Forskning har vist at lysterapi har positiv effekt på vintertræthed. Anskaf dig eventuelt en lyslampe; der er flere forskellige varianter på markedet, og de behøver ikke koste en formue. Lampen hjælper til at stabilisere døgnrytmen, øger serotonin-niveauet i hjernen og øger energiniveauet.
- Tænk positive tanker
Øv dig i at tænke positive tanker. Lav fx en liste over de ting der er gode og rare i dit liv lige nu, og forsøg at værdsætte dem. Man kan nogle gange komme ind i en negativ spiral, hvor man kun får øje på de ting der ikke fungerer, eller ikke er gode. Her kan det være en god øvelse at arbejde målrettet på at synliggøre de rare ting i livet, og det der fungerer.
- Sæt pris på årstiden
Brug vintertiden til at gøre de ting der ikke er lige så oplagte i de lyse sommeraftner. Tænd stearinlys, lav en god kande te, læs bøger, se film i sofaen med dyner og tæpper eller spil nogle spil med familien.
- Grin og dyrk kærligheden
Prioritér at bruge ekstra meget tid sammen med dem du holder af – grin og lav nogle rare ting sammen. Hvis du har en partner, så hav fokus på i højere grad at kysse, kramme og dyrke sex her i den mørke tid. Det giver et boost af endorfiner, der har en positiv indvirkning på humøret og energiniveauet.
- Erkend og acceptér
Erkend og forsøg at acceptere at du i den her periode ikke har lige så meget energi som du plejer, eller at du føler dig trist til mode. Det er ikke noget at skamme sig over! At erkende og acceptere din situation vil ofte være et væsentligt skridt på vejen til at få gjort noget ved det. Og husk på at det går over igen.
- Søg evt. læge
Hvis vintertrætheden bliver ved med at fylde og virke uoverkommelig kan det være en god idé at kontakte din læge.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.