Vores livsstil påvirker i meget høj grad vores hud. Sæt fokus på sol, søvn, røg, motion og kost hvis du vil gøre noget godt for din hud.
For meget soldyrkelse og rygning er noget af det allerværste du kan gøre hvis du gerne vil have en sund og smuk hud. Det er meget veldokumenteret og kommer næppe som en overraskelse for nogen. Men en række andre livssstilsfaktorer spiller også ind, viser forskning.
Og det er nok værd at skele til, for sund hud er ikke kun et spørgsmål om forfængelighed. Huden har en vigtig rolle som barriere mod eksempelvis giftstoffer, bakterier og UV-stråling, og en sund hud er en væsentlig del af et velfungerende immunsystem.
Noget tyder på at man kan forsinke eller helt bremse hudens naturlige aldring hvis man motionerer; også hvis man først begynder sent i livet, viser et nyt videnskabeligt studie.
Når vores hud ændrer sig med alderen – med rynker og slap hud som resultat – skyldes det forandringer imellem vores forskellige hudlag. Efter 40-års-alderen oplever de fleste en fortykkelse af stratum corneum – det yderste hudlag, som primært består af døde hudceller og kollagen, og som bliver mere mere tørt, skallende og tykt med alderen. Samtidig bliver underhuden, epidermis, tyndere. Den mister celler og elasticitet, hvilket giver huden et mere gennemsigtigt og slapt udseende. Disse ændringer stammer udelukkende fra aldring – ikke solen.
Studier på mus har vist at regelmæssig motion kan udsætte eller ligefrem ophæve tegnene på aldring. Hvis musene var fysisk inaktive, kom de hurtigt til at se syge, grå og gamle ud. Havde de adgang til trædemøller, forblev de sunde ift. hjerner, hjerter, muskler, organer og pels meget længere end deres stillesiddende artsfæller. Faktisk blev de slet ikke gråhårede.
Amerikanske forskere samlede en gruppe fysisk inaktive frivillige på 65+ år, som ved studiets start havde normal hud for deres alder. De begyndte et simpelt motionsprogram to gange om ugen (jogging eller cykling ved moderat intensitet i 30 minutter) i tre måneder. Efter de tre måneder så deres hud helt anderledes ud – faktisk lignede de hudprøver fra mennesker på 20-40 år.
Studiet var lille, men resultatet giver god mening. Blandt andet har mange andre studier vist at regelmæssig træning kan skrue tiden tilbage hvad angår cellernes naturlige aldring.
Man er dog ikke sikker på at man kan påvirke de rynker og skader man har pådraget sig fra solen.
Inflammatoriske (betændelses) processer speeder vores ældningsproces op, og hver femte dansker har en såkaldt tavs permanent inflammation i kroppen, der ikke gør os syge her og nu, men som tærer på kroppen – og huden. Motion og nej til tobak virker mod inflammation. Det samme gør sund mad, som sparer på det mættede fedt fra kød og mælkeprodukter, og som indeholder moderate mængder af de sunde fedtstoffer fra fx fede fisk og nødder samt bær, grønsager mv. – særligt hvis man samtidig skærer ned på det usunde mad. Et glas vin kan være godt – for meget alkohol er skidt – med måde, og få tilstrækkeligt med vand.
Huden hos mennesker som kæmper med søvnen, har flere tegn på aldring og er længere tid om at komme ovenpå igen efter UV-stråling og andre påvirkninger, antyder en undersøgelse fra USA, hvor 60 kvinder i alderen fra 30 til 49 år deltog. Halvdelen havde søvnproblemer. De kvinder som sov dårligt, havde større tendens til aldringstegn som fine linjer, ujævn pigmentering, slaphed og nedsat elasticitet i huden, ligesom hudens evne til at reparere skader var nedsat.
Også dette giver god mening, for søvn har en stor indflydelse på hudens sundhed og aldringsprocessen. Når vi sover, reparerer og genoplader kroppen sig selv, og der frigives væksthormoner og dannes nye celler. Også niveauet af stresshormoner sænkes under søvnen, og det booster den anti-inflammatoriske proces. Begrebet “skønhedssøvn” har altså rod i virkeligheden.
En række andre faktorer spiller ind, fx kan allergifremkaldende stoffer, tørt indeklima og hyppige bade føre til tør eller irritabel hud. Også vores generelle sundhedstilstand afspejler sig i huden, fx kan visse sygdomme have en negativ effekt på hudens struktur, og med al sandsynlighed spiller vores psykiske velbefindende, herunder stresstilstand, en rolle.
Endelig har det naturligvis betydning hvordan vi plejer huden. Selvom cremer lovprises i reklamerne, er et vidundermiddel endnu ikke opfundet. Men at holde huden ren og velplejet, og at sørge for fugt og næring har uden tvivl en betydning.
Kilder: Videnskab.dk, New York Times, Chris MacDonald i b.dk, Apoteket.dk m.fl.
Hudcancer: Tag billeder af din hud Hvert år rammes 15.000 danskere af kræft i huden, heraf knap 2.000 af modermærkekræft. Jo flere solskoldninger og jo mere uv-stråling fra solen og solariet man får igennem livet, jo større er risikoen for at udvikle kræft i huden. Ved at tjekke din hud og dine modermærker regelmæssigt, kan du opdage det i tide. Kræftens Bekæmpelse opfordrer os bl.a. til at tage billeder af os selv, tre billeder forfra og tre bagfra, samt nærbilleder af de modermærker der er uregelmæssige eller bredere end seks mm. Læg en lineal ved siden af modermærket. Du kan så tage billedet frem senere, og straks se om det er vokset. Danskerne er heldigvis gode til at tjekke deres hud for kræft. Næsten halvdelen af os undersøger mindst hvert halve år huden for forandringer og mistænkelige modermærker, viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne. Kilde: cancer.dk, hvor du kan læse meget mere om beskyttelse og tjek af huden |
Hver tredje dansker får gener af deres tatovering Sårskorper, infektioner, kløe, hævelse og blodforgiftning. Det er nogle af de bivirkninger man kan risikere hvis man vælger at få udsmykket huden med blæk. Èn ud af tre får kroniske eller periodevise gener, mens to ud af tre får hudproblemer i ugerne efter de har fået lavet en tatovering. Tallene stammer fra en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, som kan læses på www.vidensraad.dk. |
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.