10.-12.000 danskere rammes hvert år af slagtilfælde (apopleksi). 75-80 pct. af de overlevende får mén, og en tidlig og specialiseret genoptræningsindsats er essentiel for hvordan man klarer sig efterfølgende. Krop+fysik har besøgt et neurologisk genoptræningscenter.

”Sæt dig på stolen! Fint!”

“Rejs dig så stille og roligt op igen.”

Den midaldrende mand vakler lidt da han langsomt strækker benene og prøver at finde balancen. Det er fjerde gang han rejser sig fra stolen, guidet af en støttende hånd og opmuntrende ord fra fysioterapeuten, der står helt tæt på ham. At kunne rejse og sætte sig fra en stol eller en seng er en af de funktioner der kan være afgørende for om man kan klare dagligdagen derhjemme. Derfor er det en funktion som trænes meget her i Aarhus Kommunes Neurocenter, som holder til i smukke historiske bygninger midt i byen. Her genoptrænes borgere med forskellige typer hjerneskader, og det er blandt andet her man finder borgere der har haft en apopleksi. Apopleksi er det lægefaglige ord for en blødning eller blodprop i hjernen.

En fysioterapeut lægger støttende sine hænder på hofterne af en kvinde. Kvindens gang er bredsporet, stiv og usikker, lidt som en beruset persons – et gangmønster der er karakteristisk for ataksi, som er en følge af visse hjerneskader.

To skridt frem og ét tilbage, helt bogstaveligt. Tålmodighed er en dyd. Alt skal læres forfra.

– Mange kan godt gå – komme fremad – men det sker på en uhensigtsmæssig måde, fordi kontakten til nogle muskler er forstyrret, eller fordi kroppen har fundet sig en anden måde at gå på, som tager over. Der er brug for en målrettet træningsindsats for at generhverve de gamle færdigheder, forklarer en af afdelingens erfarne fysioterapeuter, Birgitte Sommer. Hun fortæller at terapeuterne benytter mange indgange til at nå målet.

Et af redskaberne er strøm. Det lyder voldsomt, men er det ikke, hvis man spørger Birgitte, som med succes har anvendt behandlingsformen i flere år:

– Strømbehandlingen, som kaldes neuromuskulær elstimulering, skal stimulere til aktivitet i nerver og muskler igen, og dermed bidrage til at øge musklernes styrke og funktion. Det kan reducere den tid der skal bruges på genoptræning af en funktion eller aktivitet.

Birgitte viser hvordan to små gummielektroder, forbundet til et lille apparat på størrelse med en mobiltelefon, er placeret på underbenet af en af centrets patienter, Kurt Hansen. Kurt har efter en blodprop i hjernen en såkaldt dropfod, hvor foden hænger og har svært ved at løfte sig. Strømmen skal hjælpe til at ’vække’ musklerne på benet igen.

Kurt bevæger foden samtidig med at strømmen risler mellem de to elektroder. Som gammel elektriker er han ikke skræmt af at der løber strøm gennem hans underben. Det kilder bare lidt, fortæller han roligt.

Kurts apopleksi opstod, som det er karakteristisk, akut:

– Jeg rejste mig for at gå i seng, men faldt om med et brag. Jeg kunne overhovedet ikke støtte på venstre ben, fortæller han.

På sygehuset konstaterede lægerne en lille blodprop i hjernen, og efter et par dage var Kurt hjemme igen. En uges tid senere startede Kurt på Neurocentret. Han træner to gange om ugen, dels individuelt med en fysioterapeut, dels på et hold.

I dag kan Kurt gå uden rollator, men ikke lange ture. Trætheden er det værste, siger han, og det er meget almindeligt, forklarer Birgitte:

– Mange patienter har en stor udfordring med udtrætning. Det spiller ind på de daglige funktioner. Måske tager det alle kræfterne bare at få sit tøj på.

– Det er grunden til at alle patienter her træner udholdenhed, uanset diagnose og symptomer. Hjerneskade kan medføre massiv træthed. Desuden mister man hurtigt muskeludholdenhed og muskelstyrke – og de kognitive udfordringer der ofte følger med, gør det ekstra svært at vedligeholde konditionen.

Terapeuterne kan via særlige teknikker stimulere patientens muskler på forskellig vis, alt efter behov:

– Nogle muskler vil efter en apopleksi have for høj tonus, dvs. spændingen er for høj, hvilket fx kan give sig udslag i bevægelser præget af spasticitet fx i arm og/ eller ben. Andre muskler kan have for lav tonus, hvilket kommer til udtryk som en slap arm eller et tungt ben, der gør det svært at bevæge sig, forklarer Birgitte.

På mange måder er genoptræningen efter en hjerneskade derfor meget forskellig fra genoptræning efter eksempelvis en knæskade. Det forstærkes af at skaderne ofte ikke begrænser sig til de fysiske.

– Det er desværre sjældent kun en hånd eller et ben den er galt med. Meget ofte har dele af det kognitive system også taget skade, og det kan i høj grad stå i vejen for genoptræningen af de fysiske mén, siger Birgitte. Kognition omfatter bl.a. evnen til sansning, koncentration, indlæring, sprog, hukommelse og problemløsning. Patienten kan fx have svært ved at huske, planlægge eller orientere sig i tid og rum.

– Vores opgave er at hjælpe borgerne til at kunne klare deres daglige liv så godt som muligt. Derfor tænker vi meget i funktioner. Vi kan fx træne det at gå, at gå på trapper, at rejse og sætte sig osv. Allerbedst er det hvis vi kan træne funktionerne i patientens eget hjem og hverdag, for det er jo der vedkommende skal bruge færdighederne, fortæller Birgitte videre.

Hjemmebesøg har derfor høj prioritet, men det tager tid – og da fysioterapeuterne også har til opgave at koordinere kontakten til andre faggrupper, herunder vejlede det plejepersonale der evt. skal hjælpe borgeren derhjemme, er det, med omkring 500 patienter igennem centret hver år, en nødvendighed for de 20 ergo- og fysioterapeuter at prioritere skarpt.

I træningslokalet sidder en kvinde i et styrketræningsapparat; den ene mundvig hænger en anelse, og kroppen hælder lidt til den ene side mens hun trækker vægten op og ned. En yngre mand ligger på en briks; han har en bold mellem benene og to små bolde i hænderne. Han har tydeligvis svært ved at koordinere sine bevægelser og ikke mindst styre benene.

Det er meget væsentligt for prognosen at genoptræningen starter tidligt.

– Undersøgelser viser at det bliver langt sværere at opnå resultater hvis der fx er gået et år siden skaden skete. Det er ikke umuligt, men det kræver stor vedholdenhed, fortæller Birgitte Sommer.

– Hjernen og centralnervesystemet er mest plastisk (i stand til at forandre og tilpasse sig, red.) lige efter skaden er sket, så jo hurtigere vi kan sætte ind med kvalificeret genoptræning, jo bedre, siger fysioterapeuten.

En anden tungtvejende årsag er at kroppen omgående ubevidst forsøger at finde en alternativ måde at løse opgaverne på. Hvis eksempelvis man er delvist lammet i højre side af kroppen, vil man bruge venstre i stedet, eller hvis benet slæber lidt, vil kroppen finde en måde at kompensere på, fx ved at halte. Det kaldes kompenserende mønstre, og når først kroppen har indlært kompenserende mønstre, er det rigtig svært at overbevise den om at den skal ændre tilbage til den oprindelige måde at bevæge sig på.

Kurt var heldig. Han har i dag kun gener i sit venstre ben, der ikke helt vil som han vil.

”Jeg bliver sur på mig selv når jeg ikke kan det jeg har kunnet”, siger han, og fortæller om et aktivt liv i eget hjem sammen med Else, som han giftede sig med for otte år siden (da Kurt var 80). Kurt synger i to kor og spiller billard. Og meget mere. Det kræver en krop der er samarbejdsvillig.

Efter forløbet her i neurocentret vil han gerne træne videre i sit lokalområde, for han kan mærke at træningen hjælper.

– Og jeg har jo slet ikke tid til at være syg, siger Kurt med et stort smil.

---

Fakta om apopleksi

Apopleksi – slagtilfælde – skyldes forstyrrelser i blodforsyningen til dele af hjernen, pga. en blodprop (85 %) eller en blødning (15 %) i hjernen.

• 10.-12.000 personer i Danmark rammes hvert år af apopleksi
• 75.000 personer i Danmark lever med diagnosen
• Apopleksi er den 3. hyppigste dødsårsag i verden.
• 20-25 % får ingen mén af slagtilfældet.
• 25-30 % får brug for hjælp i det daglige

Symptomerne

Opstår pludseligt og er ofte halvsidige, dvs. kun til stede i den ene side af kroppen. Det kan være:

• Lammelser, herunder halvsidig ansigtslammelse
• Ændret personlighed og bevidsthed
• Tale- og sprogforstyrrelse – fx problemer med at finde ord eller tale tydeligt
• Tab af synet i den ene halvdel af synsfeltet
• Akut opstået svimmelhed samtidig med manglende kontrol over arm eller ben

Ved et eller flere af disse symptomer skal der ske akut kontakt til ambulance eller læge. Så hurtigt som muligt!

Behandling

Efter endt akutbehandling på sygehuset, fx trombolyse, som er blodpropløsende behandling, vil patienten typisk komme på livslang medicin, og man vil igangsætte tiltag der skal forebygge nye tilfælde, herunder livsstilsændringer (vedr. kost, alkohol, rygning, motion, stress etc.).

Tidlig og specialiseret genoptræning er essentielt

Ved apopleksien kan man miste områder af hjernevævet pga. manglende blodforsyning, og det kan medføre funktionstab svarende til ovenstående symptomer. Disse funktionstab kan via genoptræning genskabes eller mindskes. Intensiv specialiseret træning bør starte så hurtigt som muligt; der er evidens for at der bør sættes ind med intensiv træning fra dag ét, og at genoptræningen i begyndelsen bør tilbydes dagligt i så mange timer som muligt. Jo større intensitet, des større effekt.

Fysiske funktionstab er som regel lettere at træne end mentale og psykiske. Genoptræningen varetages typisk af et team af professionelle, herunder læge, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejerske, talepædagog og neuropsykolog. Desuden er evt. plejepersonale en vigtig samarbejdspartner.

Risikofaktorer

Risikoen for apopleksi stiger med alderen, og øges af rygning, højt alkoholforbrug, højt blodtryk, højt kolesterol, sukkersyge, overvægt, for lidt motion, samt hvis man har hjertesvigt, atrieflimmer mv.

Kilder: Patienthåndbogen.dk/Sundhed.dk, Hjerneskadet.dk, fysio.dk

---