Overbelastning af kroppens sener er et hyppigt fænomen. Det skyldes blandt andet at muskler hurtigere end sener kan optrænes til øget styrke, og når sener og ledbånd ikke kan følge med, opstår der overbelastningsskader, typisk på overgangen fra senen til musklen eller knoglen. Overbelastningerne kan ske hvis en i forvejen spændt muskel udsættes for en yderligere udspænding (ekcentrisk belastning), f. eks. ved brug af for store vægte, ved for mange gentagelser eller ved uvante aktiviteter. Med stigende alder bliver senerne mere stive, og dermed øges risikoen for seneskader.

TENNISALBUE

Tennisalbuen kaldes i lægesprog epikondylitis lateralis humeri, og smerterne opstår typisk udvendigt på overarmsknoglen lige over albueleddet. Her hæfter de muskler som bøjer håndleddet bagover, og som strækker sig fra hånden over håndleddet til albuen (se figur 1).  Musklerne er aktive når håndleddet bøjes bagover eller underarmen drejes udad.

Årsager

Tennisalbue kan opstå i forbindelse med tennis eller andre ketcher-sportsgrene. I tennis holder spilleren håndleddet fast og strakt, og ved baghånds-modtagelse af en bold med stor hastighed vil den i forvejen spændte muskel og sene blive yderligere belastet med et stræk på senens fæste på knoglen. Det svarer til at en elastik, som i forvejen er spændt ud, bliver udsat for et yderligere stræk. En ny elastik tåler dette bedre end en gammel elastik!

Men i virkeligheden ses tennisalbuer oftere i andre sammenhænge. For eksempel ved for hurtig stigning i belastninger, f. eks. med håndvægte, skovle sne eller tilsvarende; for mange gentagelser af ensidige bevægelser, som brug af skruetrækker, sakse, computerarbejde, røre i gryder og lign.; uvant arbejde, f. eks. brug af hækkesaks, male, hamre, arbejde med vibrationsredskaber etc. samt – ret hyppigt – ved slag mod knoglen ved albuen.

Ud over (ketcher)sportsfolk er håndværkere, kokke, tjenere og personer der arbejder med computer, særligt udsatte.

FIGUR 1

Symptomer

Smerterne føles oftest lidt brændende og kan opstå snigende over en længere tidsperiode, men kraftig uvant belastning kan også udløse symptomerne over timer til dage. Der er smerter ud for den udvendige side af albuen, som stråler ned på øverste del af underarmen, og evt. op på ydersiden af overarmen.

Hånden føles svag når man skal gribe om noget, og selv løft af en kande vand og et almindeligt håndtryk kan være forbundet med smerter. En vis morgenstivhed er almindeligt, og der kan være hævelse over musklerne på den øverste del af underarmen.

Der gør ondt hvis man trykker på den øverste del af musklerne og deres fæster på albuen. Bøjer man hånden bagud mod modstand, eller holder man imod hånden mens den drejes udad (skruebevægelse), vil det gøre ondt.

Behandling og prognose

Normalt svinder symptomerne spontant uden behandling i løbet af 3 til 12 måneder. Er smerterne arbejdshæmmende, er behandling påkrævet. Der kan sættes ind på mange fronter – se side xx (nedenstående faktaboks).

Effekten af optræning, bandagering og korrekt brug af arbejds- eller sportsredskaber er normalt god. Tilbagefald er almindeligt (cirka 40 %), men da oftest med mere moderate symptomer.

 

Tennisalbue: Det kan du gøre SE ØVELSER FOR TENNISALBUE HER 1) Hvile Undlad de aktiviteter der udløser smerterne! 2) Optræning Optræning og udspænding af musklerne hjælper! 2) Bandager og hjælpemidler Et såkaldt tennisalbuebind kan aflaste musklernes træk på fæstet. Det er et cirka 4-6 cm bredt let elastisk bind, som placeres lige under selve albuen og strammes efter behov. En lille håndledsbandage kan også være en hjælp og evt. benyttes til at give ro om natten. Brug af gipsskinner og lign. tilhører fortiden. Der findes talrige hjælpemidler, blandt andet understøttelse af underarm og håndled i form af ergonomisk eller lodret stillet mus. Der skal måske ændres på grebets størrelse på ketcher og arbejdsredskaber eller benyttes polstring på håndtag ved brug af vibrationsværktøj. 3) Medicin Smertestillende antiinflammatorisk medicin i form af acetylsalicylsyre eller gigtpræparater med samme, men stærkere virkning, kan anvendes i kortere perioder, og evt. i forbindelse med et træningsprogram. Gigtpræparater bør ordineres af læge. 4) Is Kolde pakninger i 20 minutter kan lindre smerten, f.eks. efter aktivitet. Husk et klæde mellem hud og is. 5) Indsprøjtning med kunstigt binyrebarkhormon (steroid) Indsprøjtning under senefæstet af steroid med længerevarende virkning kan bedre tilstanden i en periode over 2-8 uger, men bør altid følges op med et træningsprogram. Effekten på længere sigt er tvivlsom, og der er risiko for celledød af overliggende fedtvæv, som dog ikke har betydning for funktionen af musklerne. 6) Pulserende chokbølge Pulserende chokbølge-behandling er afprøvet med forskellige resultater, og vil oftest være en behandling som forsøges hvis andre behandlinger har været uden effekt. 7) Kirurgi Operation, hvor senens fæste løsnes fra knoglen, kan komme på tale ved langvarige svære tilfælde, men efterfølgende genoptræning og tilbagevenden til normal aktivitet tager minimum tre måneder. 8) Sidste nyt Af nyere behandlingsformer er indsprøjtninger med stoffet hyaluronsyre eller en såkaldt vækstfaktor i form af et koncentrat af blodplader (PRP = platelet rich plasma), som fremstilles efter udtagning af en mindre mængde blod fra personen. Effekten er dog endnu ikke veldokumenteret.

GOLFALBUE

Golfalbue, epikondylitis medialis humeri, forekommer mindre hyppigt end tennisalbuen. Forandringerne i senen er de samme, men skaden forårsager, modsat tennisalbuen, smerter på indersiden af albuen, på fæstet for de lange muskler der bøjer håndleddet og fingrene. Smerterne kan stråle lidt ned på forsiden af underarmen; i sjældne tilfælde ned til lillefingeren.

Der er smerter ved tryk på knoglen og senefæstet samt hvis man lægger modstand mod fingrene som knyttes, og håndleddet som bøjes fremover eller drejes indad. Reduceret kraft ved håndtryk. Er tilstanden opstået akut, kan der ses hævelse på for- og indersiden af underarmen.

Årsager

For hurtig stigning i belastning, antal gentagelser, uvant arbejde eller forkert anvendelse af redskaber er mulige årsager. Benævnelsen skyldes at lidelsen hyppigt ses hos golfspillere, hvor musklerne er udsatte for overbelastninger ved mange slag med en lang golfkølle. Andre udsatte grupper er personer med mere monotont arbejde, f. eks. roere eller tjenere, og personer der udfører mange greb med hånden, løft eller kast af genstande med håndleddet rettet fremover, f.eks. i idrætsdiscipliner som spyd, diskos, cricket og lign.

Behandling og prognose

Behandling som ved tennisalbue, dog foregår udspændingsøvelserne med håndleddet bøjet bagover og underarmen drejet udad. De styrkende øvelser skal bestå i knytteøvelser, f. eks. med en blød bold, og løft fremover af håndleddet med lave vægte. Et albuebind med tryk lige under senefæstet kan anvendes ved aktivitet, ligesom en bandage der holder håndleddet i ro, kan være en hjælp.

Træning langt bedre end pause Et svensk ph.d.-studie har vist at træning er den mest effektive måde til at mindske smerterne ved kronisk tennisalbue. En simpel øvelse har vist langt bedre effekt end ”at vente og se” eller div. passive behandlingsformer. Svenske forskere har i et studie vist at træning er effektivt til at mindske smerterne ifm. kronisk tennisalbue. Træningen skal være med stigende belastning, og særligt ekcentrisk træning (hvor musklerne arbejder under forlængelse) er effektivt. En meget nem og ligetil øvelse blev anvendt i en undersøgelse, hvor 81 patienter der havde lidt af tennisalbue i mere end tre måneder, deltog og blev delt i to grupper. Den ene gruppe fik information om at tilstanden var smertefuld, men harmløs, at de skulle bruge armen til daglige aktiviteter og derudover ”vente og se”. Den anden gruppe, træningsgruppen, fik samme information, men skulle i stedet træne i tre måneder dagligt med progressiv load på underarmens strækkemuskler. Træningsgruppen oplevede at smerterne svandt hurtigere og i højere grad end kontrolgruppen. Der blev anvendt følgende øvelse: Brug en plastikdunk med håndtag. Fyld vand i – 1 kg for kvinder, 2 for mænd. Sid i en stol med underarmen hvilende på armlænet eller et sidebord, hånden ud over kanten. Hold om vandflasken med håndfladen nedad, dunken hænger frit. Løft vægten og sænk langsomt igen 3 gange 15 gentagelser (45 i alt), én gang om dagen. Lad evt. den anden hånd hjælpe til når dunken skal løftes (men ikke sænkes). Øg vægten (vandindholdet) med 1 dl vand hver uge. Kilde: Peterson. Chronic tennis elbow: aspects on the patogenesis in a soft tissue pain conditio A randomized controlled trial of exerise versus wait-list in chronic tennis elbow . SE ØVELSEN FOR TENNISALBUE HER