Stress – hvad ved vi om forebyggelse og behandling?

Af Carsten G. Johansen, journalist, CGottlieb.dk

Foto: Scanpix/Iris

Arbejdsmiljøet kan være medvirkende til de mange tilfælde af stress vi oplever i Danmark, viser forskning. Derfor kan god ledelse være et fordelagtigt sted at sætte ind med forebyggelse, mens terapi for krop og psyke er en effektiv behandling hvis først skaden er sket.

Stress opstår når et menneske gennem længere tid ikke har haft ressourcerne til at håndtere belastninger i sit liv. Hvis man har følt sig overbelastet over en længere periode, kan det medføre en række fysiske og psykiske symptomer som hovedpine, mavepine, søvnløshed, ængstelse, tristhed, koncentrationsbesvær, hukommelsessvigt mm.

Der er forskellige årsager til udvikling af stress, og det kan komme til udtryk på forskellige måder, forklarer Tanja Kirkegaard, psykolog, ph.d. og forsker på Aarhus Universitet, som har lang erfaring med forskning i sammenhængen mellem stress og arbejdsmiljø.

– De fleste har typisk oplevet pres gennem længere tid, som der ikke har været mulighed for at ændre på. Det de har forsøgt, har ikke den ønskede effekt. Til sidst står de i en situation af afmagt over ikke at kunne håndtere eller handle sig ud af den pressede situation, forklarer psykologen.

– Når du først føler dig stresset, kan du udvikle et tunnelsyn, hvor du har svært ved at se handlemuligheder og derfor forsøger at løbe hurtigt og klare tingene selv. Uden at se at der kan være hjælp at hente hos kolleger, din chef eller din familie.

Og selvom vi kan føle os pressede af mange ting i hverdagen – ægteskabet, relationen til aldrende forældre og dovne teenagebørn, økonomi og senest åbenbart også skolernes forældreintra, bliver stress-statistikken hos mennesker i arbejde ofte næret i vores professionelle liv.

– En af de mest udbredte årsager til stress er forhold på arbejdspladsen, påpeger Tanja Kirkegaard.

Terapi kan skabe handlerum

Når vi bliver sygemeldt med stress, er det ofte klimakset på et længere forløb, hvor vi ikke ved egen hjælp kan løse de udfordringer vi står med. I processen kan du nemt miste kontakten til dine sanser og din krop. Derfor kan træning hvor du mærker kroppen, være en mulighed som forebyggelse, men også som et led i at komme sig efter stress.

Ligaya Dalgaard, psykolog, ph.d. tilknyttet Aarhus Universitet og Arbejdsmedicin i Herning, har bl.a. forsket i psykologisk behandling af arbejdsrelaterede stresstilstande. Hun forklarer:

– Motion kan være gavnligt under stressende perioder, fordi du gør din krop mere robust. Forskning tyder på at en veltrænet person ikke er tilbøjelig til at opleve stress i samme grad som gennemsnittet.

– Min kliniske erfaring er at motion og det at bevæge sig kan være en god aktivitet under en sygemelding, også i forhold til at komme ud af døren og genetablere nogle hverdagsrytmer. Det er dog vigtigt at tilpasse mængden og omfanget af motion til den enkeltes situation.

Ligaya Dalgaard understreger at selvom hun og kollegerne ofte opfordrer patienter til fysisk aktivitet, kan dette ikke stå alene som behandling af alvorlig stress.

– Forskningen peger på at kognitiv adfærdterapi er den mest effektive tilgang til at opnå færre stresssymptomer – især for mennesker der ikke er sygemeldt. Kognitiv terapi hjælper dig med at forstå hvordan du tænker og handler, og hvad du kan gøre anderledes for at ændre din situation. Det kan f.eks. dreje sig om at løse opgaver på en anden måde eller blive bedre til at sige nej til ekstra opgaver når du føler dig belastet. På den måde kan det løse op for uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre og skabe et handlerum for dig, forklarer Ligaya Dalgaard.

At vende tilbage til arbejdet

Når først et menneske er blevet sygemeldt med stresssymptomer, er forskningsresultaterne mere blandede i forhold til hvilken behandling der virker bedst. Mange stressramte begynder at få det bedre efter en sygemelding, bl.a. fordi presset af den daglige arbejdsdag er fjernet. Det gælder formentlig uanset hvilken behandling de modtager.

– Det betyder ikke at behandlingen ikke har effekt. Men det gør det sværere at afgøre om nogle typer behandling fungerer bedre end andre, siger Ligaya Dalgaard.

De fleste slipper af med deres stresssymptomer efter 3-4 måneder. 10 måneder efter en sygemelding er ca. 75 % af patienterne på Arbejdsmedicin, hvor Ligaya Dalgaard er ansat, fuldt tilbage i arbejde. At komme tilbage på arbejdsmarkedet på en hensigtsmæssig måde er også en del af behandlingen. En del af deres tilbagevenden til en normal hverdag.

– Vores erfaring er at det at vende tilbage til arbejdet også er en del af at få det bedre symptommæssigt. Så man skal ikke vente til alle symptomer er helt væk. Det er mere effektivt med en gradvis genstart når symptomerne er kommet under kontrol, forklarer Ligaya Dalgaard.

Derfor har arbejdspladsens fleksibilitet omkring tilrettelæggelse af opstart afgørende betydning. Dialog med den sygemeldtes leder og andre relevante medarbejdere er helt afgørende for at der kan skabes en god proces omkring tilbagevenden efter sygemelding med stress.

– De studier som registrerer størst succes med at få stresssygemeldte mennesker tilbage í arbejde, har anvendt en kombination af handlingsorienterede, terapeutiske tilgange, gradvis opstart og en god kontakt til arbejdspladsen. Det betyder at arbejdspladsen bidrager til at du bliver sluset fornuftigt tilbage i opgaverne med gradvis opstart, både hvad angår arbejdstid og opgaver, konstaterer Ligaya Dalgaard.

Fokus på arbejdskultur

Forskningen viser altså at mennesker med stress og deres arbejdspladser har en række fornuftige redskaber at gribe til når de bliver ramt af stress. Den forskning som Tanja Kirkegaard håber at se mere af i fremtiden, handler ikke så meget om den enkelte person. Den handler mere om at finde frem til hvilke tiltag der kan gøre en forskel på arbejdspladsen.

– Vi ved meget og har mange redskaber når det handler om individuel forebyggelse og behandling. Det vi mangler, er fokus og forskning i arbejdskultur og ledelse, siger hun.

Tanja Kirkegaard peger på ledelse som et område der kan gøre en forskel i forhold til det psykiske arbejdsmiljø.

– Der ser ud til at være en tendens, både på det offentlige og det private arbejdsmarked, hvor mellemledere står alene i håndteringen af det psykiske arbejdsmiljø, men ofte ikke er udstyret med mulighederne for at ændre på de arbejdsmæssige forhold. Det skaber en fastlåst situation som giver stor risiko for stress blandt medarbejderne og hos lederen selv. Vi har brug for viden om hvilke barrierer der er for en bedre dialog mellem de forskellige ledelseslag, forklarer hun.

For mange mennesker er det tabu at erkende at de ikke kan klare udfordringerne på jobbet. Men hvis udfordringerne udvikler sig til at blive urimelige, bør det være en normal handling at bede sin leder om hjælp – og få det.

Du kan læse om kropslig behandling af stress i artiklerne “Berøring løsner stressende tanker” og “Når kroppen bliver stresset”:

Berøring løsner op for de stressende tanker

Når kroppen bliver stresset


Stress-fakta

  • Mindst 10 % af befolkningen oplever hver dag symptomer på alvorlig stress
  • Ubehandlet stress forårsager over halvdelen af alle depressioner og angstlidelser
  • Mere end 250.000 danskere lider af alvorlig stress
  • Sygefravær pga. arbejdsbetinget stress koster årligt det danske samfund 27 mia. kr.

Kilde: Stressforeningen