Det er værd at gøre en indsats for at få spist sin daglige mængde grøntsager. For tættere kommer naturen næppe på et vidundermiddel.
Når jeg spørger mine klienter hvad det vil sige for dem at leve sundt, så svarer mange at sundhed er lig med grøntsager. Og at det er svært at få nok! De fleste af os er bekendt med grøntsagers sundhedsværdi, men mange af os finder det også uoverkommeligt at skulle gnaske os gennem det daglige grøntsagsbjerg. De officielle kostråd anbefaler min. 300 g grønt om dagen, men danskerne spiser i gennemsnit kun 200 g grønt om dagen, og over halvdelen af befolkningen spiser væsentligt mindre.
Det gode spørgsmål er derfor: Hvordan kan grøntsagerne blive en naturlig del af vores kost?
Og hvad er det der gør grøntsager så vigtige for vores (hjerte)sundhed?
Grøntsager indeholder en række bioaktive stoffer, herunder vitaminer, mineraler, fibre, fenoler og carotener. Det er netop kombinationen af alle disse næringsstoffer som menes at have den sundhedsgavnlige effekt. Alle stofferne virker sundhedsfremmende hver for sig, men i samspil har de endnu større effekt på hjertesundheden. Næringsstofferne er vidt forskellige i sammensætning og mængde fra grøntsag til grøntsag, og variation af grønt er her nøgleordet for at få så forskellige sundhedsfremmende stoffer – og dermed så god effekt – som muligt. Nogle af stofferne har desuden antioxidativ effekt, hvilket ift. hjertekarsygdom betyder at kolesteroltallet og blodtrykket direkte bedres, og at risikoen for at udvikle blodprop mindskes. Forskning viser at risikoen for at udvikle hjertekarsygdom nedsættes med 25 %, og risikoen for at dø af hjertekarsygdom nedsættes med 30 % ved et dagligt indtag af 300 g grønt. Men mindre kan også gøre det – mange studier viser at blot en lille øgning i et ellers lavt grøntindtag har forebyggende effekt på hjertekarsygdom.
Kartofler indgår ikke i grøntsags-regnskabet – for at sikre at vi får nok af alle de andre grøntsager. Kartofler spises i Danmark på lige fod med pasta og ris og er gennem de seneste års kulhydratforskrækkelse blevet udskældt, selvom næringsindholdet i kartofler er vidt forskelligt fra pasta og ris. Kartofler har et højt C- og B-vitaminindhold og er rige på kalium og fibre. Og så indeholder de fenoler og carotener, som fremmer effekten af antioxidanten C-vitamin. Fx har man beregnet at 150 g kartoffel har antioxidativ virkning svarende til 124,5 mg C-vitamin – selvom 150 g kartoffel ”kun” har et faktisk C-vitamin indhold på ca. 15 mg. Her er altså tale om at næringsstofferne forstærker hinanden. Og ikke nok med det – kalorieindholdet er også halveret i forhold til pasta og ris, samtidig med at kartoflerne mætter mere. Det høje C-vitaminindhold gør dem desuden til en god ledsager til kød, da C-vitamin fremmer optagelsen af kødets indhold af jern.
På Hjerteforeningen.dk kan du finde masser af lækre grøntsagsrige opskrifter.
Mere grønt i dagligdagenNår nu grøntsagerne er så afgørende for vores sundhed og samtidig er så svære at få spist, så er det rart at vide at næringsstofferne kan udnyttes, uanset om de er friske, tørre, tilberedte eller rå.
|
Hjertevenlige grøntopskrifterKartoffel-avokado-salat Obs: når kartofler spises kolde, mætter de bedre og påvirker blodsukkeret mindre 500 g kogt afkølet kartoffel 1 moden avokado Saft af ½ citron 2 spsk olivenolie 1 tsk sennep Salt og peber Citronsaft, salt, peber og sennep røres sammen. Olivenolien piskes i. Kartoffel og avocado skæres i tern og vendes ned i marinaden. Spinatpandekager med laks 2-3 æg, afhængigt af str. 3 dl mel (gerne halvt hvede og halvt fuldkornshvede) 3-4 dl mælk 200 g frisk eller frossen spinat Salt Flydende oliemargarine til stegning Hvis spinaten er frisk, dampes den i en gryde, til den falder sammen. Køles og vrides for vand. Den frosne spinat tøs op og vrides ligeledes for vand. Spinaten hakkes fint. Pandekage-ingredienserne piskes sammen, og spinaten blandes i. Hvis det skal gå lidt stærkere, kan man blande det hele og stavblende det. De flotte lysegrønne pandekager bages, smøres med smøreost (fx med hvidløg) og serveres med fyld i form af røget laks, avokado, tomat og friske spinatblade. |
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.