Musikken spiller, hjulene ruller og sveden pibler. En lille blandet skare er i gang med opvarmning til dagens træning på hjerteholdet i Lindevej Fysioterapi og Sundhedsklinik i Holbæk. De er mænd og kvinder i alderen 50 og opefter, med vidt forskellig baggrund og livshistorie, men med én central ting til fælles: De har alle oplevet at deres hjerte har svigtet. De kender alle til at se døden i øjnene og at kæmpe med den angst der følger.
Lindevejens hjertehold er blot et af mange tilbud om træning for hjertepatienter landet over. Udgangspunktet er at samle hjertepatienter på små hold, så de kan støtte hinanden, og så de kan få den mest relevante træning. Hvordan man griber det an, er forskelligt.
– Hos os har vi valgt at lave et tværfagligt tilbud. Dvs. der er både sygeplejerske, diætist, læge og fysioterapeut koblet på forløbet, forklarer Birgitte Sjøberg, hjertesygeplejerske på klinikken i Holbæk.

På holdene er der 4-6 deltagere, og et forløb starter med et besøg hos Birgitte, som måler puls, kolesterol, blodsukker, blodtryk mv. Sammen med lægen gennemgås patientens sygehistorie, og man ser fx på hvilke faktorer man skal være særligt opmærksom på når man begynder at træne.
– Der er mange forskellige diagnoser i spil – blodprop i hjertet, bypass, ballonudvidelser, atrieflimren osv. Og hvert forløb er forskelligt, siger Kjeld Kristensen, speciallæge i kardiologi og læge for hjerteholdet.
Hos fysioterapeuten, Kasper Vinther, testes bl.a. kondition, udholdenhed, funktion og balance. Det hele munder ud i en plan – og  så er man klar til at begynde. Træningsmæssigt følges de nationale guidelines, som bygger på forskning der viser at træning blandt andet nedsætter antallet af genindlæggelser og øger overlevelsen.
– Vi starter selvfølgelig stille og roligt ud – og patienterne har nitroglycerinen klar, hvis de skulle få brug for den, siger Kasper Vinther.
– Vi skal hjælpe deltagerne til at kunne tackle dagligdagens udfordringer. Alle forløb er individuelt tilrettelagt. Ikke blot kommer alle med hver sin hjerteproblematik og historik, de kommer også med kroppe i forskellig forfatning og med evt. skavanker der ikke har noget at gøre med hjertet, men som også har indflydelse på funktion og livskvalitet.
– Undervejs regulerer vi træningen, og vi taler om hvordan det skal føles.
En vigtig ting er fx at blive tryg ved at være forpustet.
– Nogle træner med pulsmåler på, men vi vil hellere bruge kroppens signaler. Vi starter med en såkaldt snakkegrænse – at man stadig skal kunne tale selv om man er forpustet, forklarer Kasper Vinther, der også sørger for at deltagerne får trænet muskelstyrke og evt. balance og vejrtrækning.
Fysioterapeuten er med hver gang, og undervejs i forløbet er sygeplejersken til rådighed for en snak om livet med hjertelidelse – dagligdagen, medicin, rygestop, stress, angst, sex osv.  Man kan desuden få en samtale med stedets diætist, og lægen er med hver tredje uge – eller efter behov.
– Vi vil helst at deltagerne kommer 2-3 gange om ugen – i mindst 6-8 uger. Og deres medicin skal være helt på plads før de starter, siger Birgitte Sjøberg.

Deltagerne kommer typisk fordi de har brug for den tryghed det giver at træne under faglig vejledning og opsyn.
– Det sværeste for de fleste hjertepatienter er ikke det fysiske, men det psykiske. Det er angstprovokerende at få pulsen op. De er bange for at blive forpustede – ja, helt forståeligt angste for at få hjertestop, fortæller hjertesygeplejersken.
– Nogle bliver da også dårlige under træningen, og her kan vi hjælpe og berolige med det samme.
– Hjertepatienter skal have livslang medicin og motion – vi er her for at hjælpe dem tilbage til en hverdag uden angst, fastslår Kjeld Kristensen

Læs mere om hvordan du kommer i gang med at træne hjertet, i artiklen ”Død-bange for at blive forpustet” .