Sats på løbeglæden

Hvis du ikke nødvendigvis skal ud og sætte verdensrekorder, er det måske ikke nødvendigt med de helt vilde bakkespurter og hårde intervaller – for hvorfor løber du egentlig?

Igen igen sidder der en nystartet løber i min klinik. En ung pige på 38. Og samme historie som jeg nu har hørt en del gange inden for det sidste års tid: ”Nu sku’ den rigtig ha’ en skalle med intervaltræning og sådan… det foreslog min løbetræner.”

”Var det sjovt? Med de der intervaller, altså,” spørger jeg. Nææ… siger min løber, mens hun tager sig til de overbelastede knæ.

Intervaltræning er hård kost. Og effektiv træning. En træning som du i starten bør indtage i små bidder, hvis du vil undgå skader. Med det høje tempo kommer der nemlig store belastninger på ben og fødder. Herefter en blid og gradvis optrapning af intervallerne, hvor du også bør være opmærksom på ’røde lamper’. Ømheder som bider sig fast.

”Det gik ellers så godt, men nu…”, siger min løber, som netop havde planlagt at deltage i sit første motionsløb, et løb på cirka 5 km. Nu kan hun slet ikke løbe. Knæene gør ondt, og jeg er ikke er i tvivl om at det er hendes hårde intervaltræning der er synderen.

For tiden ser jeg både løbeblade og netsider bugne med forslag til intervaltræning. Og de præsenteres ofte som en genvej til at komme i god form. Og ja, det er også rigtigt at man kan booste sin kondition med intervaller, men hvis ens ben og fødder endnu ikke har den fornødne styrke til at klare de store belastninger, ja, så går det galt.

En kraftig reduktion af løbemængden og alternativ træning er hvad jeg må foreslå min løber. Så får vi en længere snak om løb, alder og ambitioner. Som jeg vil hun også gerne løbe stærkt. Og selvfølgelig går vi efter sejren i motionsløbene. Men i den daglige træning er mit forslag: Sat på løbeglæden, så når du langt i det lange løb.

God fornøjelse!