En uopdaget stiv muskel i skulderen eller en lille ubalance i knæet kan koste en skade – eller en medalje – hvis man er en verdensklasseatlet. Derfor tilbyder Team Danmarks fysioterapeuter atleterne en screening, som kan afsløre kroppens svage punkter inden det går galt.

Hold igen, hold igen, hold igen!

På briksen hos fysioterapeut Alejandro Martinez Bugge i Sportens Hus på Stadion i Århus ligger Maja Alm, orienteringsløber, verdensmester i sprintorientering og en atlet med en betydelig medaljesamling. Men lige nu ligger hun her på siden og sakser det øverste ben opad, mens Alejandro med et såkaldt dynamometer i hånden presser hårdt den modsatte vej og med høj stemme pacer Maja til at bruge alle sine kræfter. Dynamometeret måler trykket og dermed Majas styrke.

Testen er en af en snes stykker som hører til en kropsscreening hos Team Danmark. For lidt som når en bil får den helt store tur til et bilsyn, hvor mekanikeren tester og justerer alle dele, gennemgår atleterne under en screening i løbet af et par timer en række tests af bevægelighed, funktion og styrke. De hopper, sætter af, skubber og strækker ud, mens en fysioterapeut måler centimeter, tryk og vinkler. Nogle af øvelserne optages på video. Bagefter analyserer fysioterapeuten materialet ud fra sin idrætsfysiologiske specialviden, og identificerer svage punkter, hvor atleterne med fordel kan træne styrke, smidighed eller balance i muskler og led.

En bueskytte kan måske have behov for at styrketræne den del af ryggen som ikke er mest belastet under bueskydning, for at opnå balance, mens en hækkeløber kan have brug for at arbejde med smidighed i sit bækken, for at undgå skader når hækken skal forceres.

Målet med screeningen er at undgå for ensidig træning, forebygge skader – og også gerne optimere træningen. Et eksempel er en mandlig orienteringsløber, hvis asymmetriske løbestil for nylig tiltrak sig landstrænerens opmærksomhed.

– Løberen fortalte selv at han havde en øm og stiv ankel, og da vi screenede ham, opdagede vi at han havde nedsat bevægelighed i ankelleddet og desuden nedsat styrke i foden og omkring hoften. Det havde vi aldrig fundet ud af uden en screening. Heldigvis kunne han træne sig ud af problemerne, så han fik øget mobilitet og styrke omkring hofte, ankelled og fod, fortæller Alejandro.

Orienteringsløberen har nu en mere harmonisk løbestil, og det kan få betydning for hans resultater, forklarer fysioterapeuten:

– For lidt bevægelighed i ankelleddet koster på løbeøkonomien, for hvis man ikke afvikler godt nok, så risikerer man at bruge for meget energi på landingen og i afsættet.

Ofte viser en screening, som her, at atleten har en sideforskel. Eksempelvis er musklen på forsiden af låret stærkere end den på bagsiden. Eller det venstre ben er stærkere end det højre. Det er helt normalt.

– De fleste mennesker har sideforskel, og det er OK hvis ikke den er alt for stor. Men hvis forskellen er 10 pct., så er der en potentiel risiko for skader, siger Alejandro.

Screeningerne, som Team Danmark har tilbudt igennem de seneste ti år, udføres efter en fælles protokol i henholdsvis Idrættens Hus i Brøndby og Sportens Hus i Århus. Og de er til en vis grad tilpasset de enkelte sportsgrene. Men de kunne godt være endnu mere målrettede, mener Alejandro.

Derfor tager han nu et nyt screeningsprogram specielt for orienteringsløberne i brug. Og Maja Alm er i gang med første screeningsrunde efter det nye program. På sigt skal også de andre idrætsgrene have nye programmer.

– Verdensklasseatleterne er travle mennesker, så en screening skal være nem at sætte op, og den skal være effektiv. Derfor har vi skiftet nogle tests ud som var for generelle, og valgt nogle som er mere relevante for orienteringsløberne, siger Alejandro.

Øvelsen ”Planken” er for eksempel røget ud, og i stedet har Alejandro hentet en øvelse fra håndbold- og fodboldverdenen.

– Det er en test som man bruger for at se om en spiller er klar efter en skade. Den hedder tre-trins-testen, og her skal atleten hinke frem på ét ben uden at støtte til siderne. Bevægelsen stiller nogle af de samme krav til orienteringsløberne, som de oplever når de løber i terrænet.

Det nye screeningsprogram vil med tiden generere flere og flere data, og den opsamlede viden kan komme flere atleter til gode.

– Ambitionen er at samle data som vi kan bruge dels som baseline for den enkelte atlet, dels som målestok for de unge atleter. Altså når vi nu har flere målinger på Majas styrke når hun er i topform, så har vi de mål at gå ud fra hvis hun får en skade. Så ved vi hvilket niveau hun skal træne sig op til igen, så hun ikke kommer tilbage mindre stærk end før, og dermed øger risikoen for en ny skade. Og når vi om nogle år har data fra mange verdensklasseatleter, så har vi en målestok for hvor de unge skal ligge, hvis de vil være med i toppen, siger Alejandro.

Han håber også at screeningerne med tiden kan komme breddeidrætten til gode i form af konkrete træningsråd eller mere enkle screeninger, tilpasset behovet i for eksempel løbeklubber eller inden for håndbold og fodbold.

Maja Alm er ved at være igennem de mange tests. Resultatet får hun først når Alejandro har bearbejdet de mange testresultater. Hvis han finder et svagt punkt hos hende, som hun skal træne op, er det måske netop hendes chance for at få et marginalt forspring og nå i mål før konkurrenterne, så hun kan hente endnu en medalje til sin samling.