Sådan får du lyst til motion: Træning skal være meningsfuldt

Tekst: Anne-Sofie Kortegaard Kristensen, fysioterapeut, Aarhus kommune, Sundhedsenheden Område Nord

Foto: Shutterstock

Motion holder kroppen stærk og sindet frisk, og – nå ja – så forebygger det alverdens sygdomme. Alligevel er der mange danskere som ikke træner nok. Læs med her og få inspiration til hvordan du får lyst til at træne resten af livet!

“De, der tror, at de ikke har tid til fysisk aktivitet, må før eller siden afsætte tid til sygdom”, sagde den engelske premierminister Edward Stanley allerede i 1800-tallet. Han vidste tilsyneladende før mange andre hvor vigtig motion og bevægelse er for vores helbred og velvære.

I dag ved vi blandt andet at konditionstræning er med til at holde vores kredsløb i topform. Når vi bliver forpustede, bliver kroppen bedre til at føre energi rundt til alle kroppens celler, og vi nedsætter risikoen for at udvikle fx diabetes og hjertekarsygdomme. Styrketræning gør hjernen bedre til at aktivere musklerne i kroppen, og knoglerne bliver tættere og stærkere, så vi nedsætter risikoen for knoglebrud. Muskler og sener bliver større og stærkere, så vores led beskyttes og aflastes. Træning har desuden en positiv indvirkning på søvnen og bidrager positivt til selvfølelse og livskvalitet.

De positive effekter af træning er tilsyneladende uendelige, og heldigvis begynder mange af os da også på forskellige tidspunkter i livet og af forskellige årsager at træne. Den barske kendsgerning er bare at træning skal vedligeholdes, og det er her akilleshælen opstår for mange. For hvordan bliver man ved med at finde tiden og overskuddet til træning ved siden af arbejde, børnepasning, madlavning og alt det andet livet også består af?

Motivationen

Mennesket er designet til at være fysisk aktivt, men i takt med den teknologiske udvikling er det ikke længere nødvendigt at være fysisk aktiv for at overleve. Derfor er vi nødt til aktivt at prioritere det. Det kræver at vi er motiverede. At vi vurderer at der er reel chance for at få effekt af træningen, og at den gevinst vægter højere end de ømme ben og sure t-shirts der også følger med. Forestillingen om en slankere figur eller fravær af sygdom og smerter kan kickstarte initiativet til træning. Med vores sunde fornuft kan vi sagtens forstå alle effekterne af træning, og der er masser af anerkendelse der venter på os, så snart kiloene har forladt vores korpus, løbet er gennemført eller knæene igen kan få os smertefrit op af trapperne. Den belønning kan være den perfekte kickstarter til træning. En ydre motivation. Men når hverdagen melder sig, fordufter den ydre motivation ofte. Pludselig vægter de ømme ben og her-og-nu-fravalget af sofahyggen igen mindst lige så højt som bevidstheden om den effekt man opnår af træning.

En oase i livet

“De der ikke tror at de har tid til træning, må før eller siden afsætte tid til sygdom” lyder måske som en brutal og forenklet måde at få os op af sofaen på, men udsagnet har mere end et gran af sandhed i sig. Tid er ganske rigtigt ofte årsagen til at vi ikke er fysisk aktive.

“Intet taler dog for at de mennesker som er fysisk aktive, har mere tid end dem der ikke er fysisk aktive. Det handler om at finde sin indre motivation.”

– Det handler om den enkeltes prioritering, og når vi ikke har tid til motion, er det fordi vi har fundet andre ting at udfylde tiden med. Ting vi føler er vigtigere og mere meningsfulde. At få træning til at blive en vane er en kunst, og kan for langt de fleste ikke udelukkende styres af at vi ved at træning er sundt. I stedet kan vi måske finde en indre motivation til at prioritere træning i hverdagen fordi det giver velvære. En gå- eller løbetur kan for eksempel blive en mulighed for at følge med i at efterår bliver til vinter, som igen bliver til forår. Styrketræning kan blive til kvalitetstid, fordi det foregår sammen med andre, måske endda mennesker som betyder noget for mig.

Den træning som jeg skal prioritere, er den hvor der er en ramme der giver mening for mig. Om det er i en holdsal, i skoven eller i vandet. Alene eller sammen med andre. Med høj musik eller musestille. Formerne er mange. Måske er det dejligt imens jeg bevæger mig. Måske først bagefter. Måske er det fællesskabet under træningen der lokker mig afsted.

Kroppen skal bære os igennem livet, og træning er et grundlæggende element hvis vi skal vedligeholde kroppens evne til netop dette. Finder vi frem til en indre, iboende motivation til træning, vil vi ofte på et dybere niveau have lyst til at vedligeholde træningen i lang tid. Måske resten af livet. Så vil de gavnlige effekter af træning ’blot’ være en bonus. Og træning vil først og fremmest være et middel til velvære og meningsfuldhed.

Træn resten af livet. Sådan!

  1. Hold fokus på de ting ved din træning som du synes er dejligt.
  2. Vær nysgerrig på hvilken type træning DU synes er meningsfuld at bruge tid på.
  3. Find en træningsmakker.

Træning

  • Forebygger livsstilssygdomme
  • Styrker hjerte og lunger
  • Styrker knogler, sener og muskler
  • Giver bedre søvn
  • Bidrager til bedre selvfølelse og livskvalitet

Kilder

Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering af Kirsten Williams, Klaus Klinge, Lone Vinhard m.fl.

Forebyggende sundhedsarbejde af Bjarne Bruun Jensen, Lotte Hvas, Dorthe Eberhardt

Søndergaard m.fl.

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4381662/

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.