Har du undret dig over at mange atleter løber rundt med både hvid, hudfarvet og farvet tape på kroppen? Det er der en forklaring på…
En gul stribe på låret. En orange bane på læggen. En sort streg på fingeren. Du har sikkert bemærket tapen der lyser op på verdens bedste atleter under OL. Igennem mere end et årti har det været populært at anvende tape når man dyrker sport – både på motions- og eliteplan, og den er ikke kun til pynt. Tapen anvendes både til forebyggelse, behandling og genoptræning efter en skade, og hovedformålet med tapen er at korrigere for ubalancer musklerne imellem, at støtte ustabile led og at få større kontrol over sine bevægelser.
Der findes to typer sportstape; begge kan lægges af en fysioterapeut, en træner eller af sportsudøveren selv:
De to tapeformer supplerer hinanden. Alt efter hvilken virkning man ønsker, kan man anvende den ene eller den anden eller begge på én gang.
Den faste tape har været anvendt igennem årtier til at stabilisere et led og forhindre at det kommer i skadelige yderstillinger. Den faste tape anvendes derfor ofte efter ledskader, fx forstuvninger, men også til muskelskader hvor man ønsker at begrænse bevægeligheden. Tapens primære funktion er at stimulere sanseorganerne i det skadede område – tapen trækker helt lavpraktisk i huden og giver dermed signaler via hjernen til musklerne, så kroppen hurtigere kan korrigere for skadelige og smertefulde træk i de led, ledbånd og muskler der er kommet til skade. En tape på en forstuvet ankel vil for eksempel trække i huden hvis foden er ved at vrikke om – og dermed sende signaler til rygmarv og hjerne og videre til musklerne omkring fodleddet om at undgå yderstillingen og rette foden op igen. Derudover giver den faste tape en mekanisk beskyttelse, men denne virkning aftager ofte hurtigt, fordi tapen giver sig lidt. Hvis du skal støtte området i længere tid, skal du lægge en ny tape hver gang du træner. Og udsætter du dine led for stor belastning i arbejdet, skal du lægge en ny tape dagligt.
Du må ikke benytte den faste tape på en helt akut skade – vent til hævelsen er forsvundet. Klæbemidlet i den faste tape kan hos få personer udløse allergi, og derfor skal du være varsom med at anvende den mere end et par dage – og tørre den grundigt med hårtørrer efter badet. Man kan evt. anvende et tyndt, specielt skumunderlag, hvis man er allergisk.
Den faste tape kan klippes, men også rives over, så en saks er ikke nødvendig.
Med både den elastiske og den uelastiske tape bør du forberede dig, så du kan tape så hurtigt og korrekt som muligt.
Den elastiske tapeform er udviklet i 1973 af den japanske kiropraktor og kinesiolog Kenzo Kase, som hurtigt fik Kinesiotape udbredt i elitesportsverdenen. I 2008 donerede han ved OL i Beijing Kinesiotape til 58 lande! – og brugen eskalerede ved OL i London 2012, hvor man stort set ikke så en udøver der ikke bar Kinesiotape (som i øvrigt også fås i en mere diskret, hudfarvet udgave).
Kinesiotape menes at kunne understøtte helingen af en skade ved at tapen løfter i hud og underhud, så der dermed gives mere plads til det underliggende væv samt blod- og lymfebaner. Via dette øgede tilbageløb fjernes overskydende væske og dermed irritation fra det skadede væv, og dermed reduceres både skadens varighed og smerte. Kinesiotape kan anvendes på akutte skader.
Kinesiotape er anderledes at arbejde med end den faste tape. Man skal kun trække ganske let i den når man anlægger den, da den er meget elastisk, og da det netop er denne elasticitet der er væsentlig for virkningen. Tapen kan ikke rives over, den skal klippes, og der er forskellige måder at klippe den på, alt efter hvilken virkning man ønsker at opnå.
Forskere undersøger stadig virkningen af begge typer tape, men begge tapeformer ser ud til at have en forebyggende virkning på skader og gen-skader.
Vær opmærksom på at tape ikke kan erstatte almindelig behandling og genoptræning, men er et supplement. I takt med at skade heler op, vil smerterne forsvinde. Smerterne kan forsvinde før skaden er helet helt op, og man kan fejlagtigt komme til at tro at man er skadesfri, selvom det skadede væv egentlig ikke er fuldt ophelet. Bliv derfor ved med at genoptræne til anklen er lige så stærk og stabil som før skaden.
Bente A. S. Andersen er sammen med Christian Neergaard og Kristian Seest (alle fysioterapeuter) forfatter på bogen ”Tape dig selv”. Forlaget Munksgaard, 2012.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.