Problemer med kæbeleddet?

Marianne Nørup, journalist

Foto: Shutterstock

Det kan hæmme evnen til at spise, tale og kysse, og det kan give daglige smerter. Men selvom mange lider af kæbeledsproblemer, er det ikke et område der får stor opmærksomhed. Med en præcis diagnose og specialiseret hjælp kan mange af problemerne løses eller forbedres.

Hvilket led er kroppens mest aktive?

Nej, ikke hænderne, ikke skulderen, ikke hofteleddet. Det led du bruger mest i løbet af en dag, er kæbeleddet. Kæbeleddet er blandt andet aktivt når du snakker, tygger og synker, men også på tidspunkter hvor du måske ikke er bevidst om det – som når du sutter på en tot hår eller bider i blyanten.

Så selvom kæbeleddet sandsynligvis er noget du sjældent tænker over i hverdagen, er det altafgørende at det er velfungerende. Er det ikke det, kan kæberne nemlig hurtigt blive noget du tænker på konstant.

Rammer mere end 1 ud af 10

Zerrin Sirek er fysioterapeut og en af de mest erfarne kæbespecialister i Danmark. Hun ser i sit daglige virke en række eksempler på hvad der kan ske, hvis vores kæbeled ikke fungerer optimalt.

– Et dysfunktionelt kæbeled kan ikke blot give ubehagelige smerter. Det kan også påvirke væsentlige funktioner som at spise og tale – og dermed kan det hæmme livskvaliteten betydeligt, siger Zerrin Sirek. Hun fortæller at 10-15 procent af danskerne på et tidspunkt i livet vil opleve problemer med kæbeleddet; omkring 3-5 pct. af os i en sådan grad at tilstanden kræver behandling.

Årsagen er ukendt, men det ser ud til at alder og køn spiller ind (yngre kvinder er i overtal), ligesom stress, traumer og leddegigt disponerer.

– Mange patienter oplever at de lige pludselig ikke kan tygge ordentligt sammen eller har svært ved at åbne munden, måske efter et tandlægebesøg hvor de har siddet med åben mund i længere tid. Mange har også oplevet små kliklyde fra deres kæbeled, uddyber Zerrin Sirek.

Hun fortæller at der også kan opstå kæbeledsproblemer hos folk der skærer tænder eller har en vane med at presse tænderne mod hinanden (såkaldte tandpressere) eller presse tungen ind mod tænderne. Også manglende tænder kan ændre aktiviteten i munden, fordi tungen bliver ekstra aktiv når der opstår et mellemrum der hvor tanden mangler.

– Det er dog ikke altid så ligetil. Man kan eksempelvis sagtens have en lidt skæv kæbestilling uden at have et problem med smerter eller dysfunktion, tilføjer hun.

Kastebolde i systemet

En af de hyppigste former for kæbeledsproblemer er nedsat bevægelse – at man fx ikke kan åbne munden helt. Tilstanden kan skyldes at tyggemusklerne er spændte, eller at kæbeleddets discus (bruskskive) sidder skævt eller er slidt skæv. Andre hyppige symptomer er smerter og spændinger i kæben og tyggemusklerne samt kliklyde fra kæben. I disse tilfælde vil det være forholdsvis åbenlyst hvor problemet stammer fra, men også symptomer som hovedpine og nakkesmerter er typiske, og her forveksles symptomerne ofte med spændingshovedpine, forklarer Zerrin Sirek. Hvis man lider af tilbagevendende hovedpiner, kan det derfor være en god ide at blive grundigt undersøgt.

– Men desværre bliver kæbeledspatienter ofte kastebolde i systemet, dels fordi det ofte tager lang tid før man finder kilden til smerterne, dels fordi man ikke ved hvad man skal stille op med dem, når diagnosen er stillet. De får måske en bideskinne, som ikke virker, eller de henvises til operation, hvor der er lange ventetider, fortæller fysioterapeuten, som arbejder tæt sammen med bidfunktionstandlæger, kæbekirurger og andre eksperter inden for området, og mener at der generelt er for lidt opmærksomhed på kæbeledsproblemer herhjemme.

Der kan gøres noget ved problemerne

Heldigvis oplever Zerrin Sirek at hun som regel kan hjælpe patienterne, både med at få afklaret hvad der er galt, og med at finde frem til hvad der kan gøres ved problemet.

Det er meget individuelt hvad behandlingen går ud på.

– Jeg arbejder selvfølgelig direkte med kæbeområdet, for eksempel kæbemusklerne, som ofte trænger til at blive afspændt eller udspændt. Det kan man gøre gennem forskellige gabeøvelser, men jeg bruger også manuelle teknikker, hvor jeg er inde og have fat i musklerne eller selve kæbeleddet med mine hænder, fx for at mobilisere leddet til en bedre gabefunktion, forklarer Zerrin Sirek.

Også kropsholdningen kan spille en afgørende rolle. Her ser fysioterapeuten på hvordan især nakken, brystkassen og respirationen kan få de bedst mulige vilkår for at fungere optimalt sammen med kæbeleddene.

– Kæben og nakken er funktionelt forbundet på flere måder. Blandt andet betyder det meget for tungen og tyggemusklerne hvordan hovedet og nakken er placeret. Hvis du for eksempel står eller sidder med hovedet trukket fremad, fordi dine nakkemuskler er for stramme eller overaktive, så vil kæbens position ændre sig, så det bliver sværere både at synke, at bevæge kæberne og at bruge kæbemusklerne hensigtsmæssigt, fortæller hun.

Zerrin Sireks patienter får også en gennemgang af kæbeleddets hvilestilling og lærer at åbne munden symmetrisk og ubesværet. Derudover er der fokus på faktorer som kan vedligeholde problemerne, fx arbejdsstillinger, stress mv. Og endelig er der udfordringen med at afsløre og dernæst afvikle dårlige vaner, som fx at bide tænderne sammen, bide negle eller være overaktiv med tungen.

Uønskede klik

Man kan komme rigtig langt ved hjælp af ovenstående tiltag, viser erfaringerne. Men det kan ikke altid afhjælpe problemerne helt.

– Nogle har fx så stor deformitet at det ikke kan lade sig gøre at rette op på problemerne med træning og behandling. Det kan fx være tilfældet hvis kæbens discus er nedbrudt, siger Zerrin Sirek.

En af de hyppige ledmæssige problemstillinger er slidgigt i kæbeleddene.

– Det starter med et klik, og lige pludselig oplever patienterne at de har store smerter og ikke kan åbne munden; senere i forløbet oplever de en knasen, og stille og roligt normaliserer leddet sig igen. I denne proces er det vigtigt at man ikke belaster leddet for meget, forklarer hun, og tilføjer at det gode ved slidgigt i kæbeleddene er at det en selvbegrænsende lidelse, som stille og roligt brænder ud efter et til to år.

Når det gælder kliklydene, kan det blive nødvendigt at leve med situationen. Som regel er klikkene ikke udtryk for at noget er galt – mange led i vores krop klikker uden at det har en betydning. Men hvis det generer meget, kan en artroskopi (kikkertoperation) komme på tale.

Uanset hvad, er første skridt på vejen altid at få en grundig udredning af sine problemer.

– Symptomer fra kæbeleddet kan på et tidspunkt blive hæmmende for livskvaliteten, hvis det fx begynder at påvirke ens evne til at spise, tale eller kysse. Og det skal der naturligvis gøres noget ved – allerhelst inden problemet bliver alt for indgribende, konkluderer Zerrin Sirek.

Eksempler på behandling af kæbesmerter

  • Holdningskorrektion med særligt fokus på nakkeregionen
  • Mobilisering af kæbeleddet og evt. nakken for at lindre smerter og øge bevægeligheden i leddene
  • Træning af tyggemusklernes styrke og koordination
  • Øvelser for at forbedre kæbeleddets funktion
  • Information om kæbeleddets hvilestilling
  • Undersøgelse af en bidfunktionstandlæge med henblik på evt. bideskinne

Det øger risikoen for kæbeledsproblemer

  • Køn og alder – tilstanden rammer især kvinder i den fødedygtige alder
  • Traumer, fx fald eller slag mod kæben
  • Visse ledlidelser, fx leddegigt
  • Psykologiske forhold, primært stress, men også angst og depression
  • Tænderskæren og ’tungepresser’-vaner
  • Manglende tænder

Symptomer på kæbeproblemer

  • Kliklyde fra kæbeleddet
  • Nedsat gabefunktion (du kan ikke åbne munden helt)
  • Smerter når du tygger, taler, synger mv.
  • Smerter i tyggemuskler, ansigt
  • ”Fejlstillinger” – afvigelser fra kæbens normalstilling
  • Problemer med at tygge og spise
  • Problemer med at synke, rømme sig, få en klump i halsen
  • Hovedpine
  • Nakkesmerter
  • Skuldersmerter
  • Ørepine, tinnitus og propper i ørerne

Disponerende faktorer

  • Tidligere tandindgreb, manglende tænder etc.
  • Følger efter traumer som piskesmæld, slag mv.
  • Uhensigtsmæssig kropsholdning, ofte hvor hovedet er skubbet fremad

3 gode råd hvis du har kæbeledssmerter

  • Skrot de dårlige vaner som at bide negle, bide dig i kinden, skubbe tungen mod kinden eller tænderne etc. (Og undgå piercinger i tungen eller læben.)
  • Sørg for at kæben er i sin hvilestilling (se s. xx)
  • Hvis du bevæger kæberne skævt når du åbner munden, lav denne øvelse: Åbn munden med tungen blidt liggende i ganen, og åbn og luk langsomt munden uden der opstår smerte og knæklyde.

Find kæbens og tungens hvilestilling

Tungen skal ligge blidt bag fortænderne i overmunden/ganen, uden tandkontakt. Slap af i ansigt og kæber.

I starten kræver det muligvis stort fokus. Men med vedholdende træning bliver det en vane, som du ikke behøver at tænke over.

OBS: Ovenstående ændres når du ligger ned, så lav øvelsen når du sidder eller står. Tjek evt. at du ikke står med hovedet trukket fremad – det giver kæbeleddet dårlige vilkår.


Kæbeleds-dysfunktioner

Dysfunktion omkring kæbeleddet opdeles i problemer med:

-Kæbeleddet, fx hvis diskus (den støddæmpende bruskskive) ændres (slides) eller forskubbes

-Musklerne i området

-Andet, herunder de såkaldt passive strukturer som ledkapsler, problemer ifm. leddegigt osv.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.