Problemer med akillessenen? Når det gør ondt der hvor skoen trykker

Af Eilif Larsen, dr. med. ortopædkirurgisk speciallæge

De fleste af os har prøvet at have ondt på bagfoden – omkring hæl og ankel. Her kan du læse om de mest almindelige årsager – og ikke mindst hvad du kan gøre ved dem.

Næsten alle mennesker vil på et tidspunkt i livet opleve smerter i bagerste del af foden, dvs. området bag ankelleddet. De mange mulige årsager kan groft deles op i indre og ydre: De indre kan være følger af medfødte anatomiske variationer – fx platfod eller hulfod (høj vrist) – misdannelser af foden – fx klumpfod – eller de uundgåelige aldersforandringer der opstår over tid. De eksterne skyldes skader i form af traumer, overbelastning ved aktivitet eller fx brug af forkert fodtøj. Desuden kan smerterne skyldes følger af såkaldt systemiske sygdomme.


Lidelser omkring akillessenens fæste

Jo mere skråtstillet hælknoglen står i forhold til underlaget (hulfod/høj vrist), jo mere vil senens træk belaste knoglefæstet. De fleste med hulfod har også stramme lægmuskler, og det medfører en yderligere belastning af senefæstet (figur 2). Mange belastende aktiviteter vil kunne fremprovokere en irritation, som kan danne en forkalkning ved fæstet (entesopati). Dette vil gøre at fodtøjets hælkappe kan give trykgener som hævelse og rødme. Endvidere bliver senen fortykket (tendinose), hvilket medfører at slimsækken foran senen bliver irriteret (bursitis retrocalcaneale), ligesom trykket på den øverste del af selve knoglen øges. Fortsætter belastningerne, vil der kunne dannes ekstra, uregelmæssig knogle på kanten (morbus Haglund), hvilket igen bidrager til at vedligeholde eller forværre generne fra slimsækken og senen. Overbelastning af akillessenen kan således udvikle en ond cirkel, som fastholder generne.

fig-2111
Figur 2


Ved ENTESOPATI
(irritation ved senefæstet) ses og føles en fast knoglefortykkelse ud for midten af bagerste del af hælbenet, og ofte er huden rød og hævet. Efter langvarigt tryk kan der dannes hård hud. Hævelse og smerter opstår normalt over tid, men brug af fodtøj med en hård hælkappe kan udløse mere akutte gener.

Røntgen (figur 3) og UL-skanning kan påvise forkalkning og evt. hævelse ved fæstet.

fig-1111
Figur 3

Ved TENDINOSE ses og føles den nederste del af akillessenen fortykket (figur 4), og tryk fra kanten af skoens hælkappe kan medføre smerter. Det gør ondt når senen spændes ud ved løb og spring. Bøjes foden passivt opad, vil det også udløse smerter; det samme vil et tryk bag på senen.

UL- og MR-skanning kan påvise evt. væske samt forandringer i senen.

fig-4111
Figur 4

Behandling: Senen skal desuden trænes excentrisk, dvs. senen belastes samtidig med at den udspændes. Stå fx på en trappe på forfoden, sænk hælen og løft op igen. Øvelsen gentages mange gange dagligt, fx 4 gange 2-4 minutter, i mindst 6-10 uger. Der må gerne være lette smerter under træningen, men de skal være væk mellem de enkelte træningspas.

Tryk fra hælkappe skal undgås.

Suppler evt. med antiinflammatorisk creme eller tabletter. Behandling med shock wave (pulserende ultralyd) kan måske have en effekt. Operation er sjældent nødvendig.

Ved BURSITIS RETROCALCANEALE vil man næsten altid se en let fortykket akillessene og ofte forandringer i knoglen, evt. hævelse foran senen ind mod hælknoglen (figur 1). Der er smerter ved tryk fra siderne foran senen, men ikke bagfra på senen. Der er smerter, både når senen spændes passivt ud, og ved afsæt og landinger ifm. spring og løb.

UL- og MR-skanning kan påvise forandringer med væske i slimsækken, og evt. forandringer i knoglen vil kunne ses ved røntgenundersøgelse (figur 3).

Behandlingen er aflastning af trykket på slimsækken, og dermed indirekte fra sene og knogle. .

I længerevarende tilfælde kan blokade med kunstigt binyrebarkhormon blive nødvendigt, og – sjældent – operation hvor slimsækken og den øverste del af knoglen på hælbenet fjernes.

Ved MORBUS HAGLUND har øget belastning medført en knoglefortykkelse på bagerste og øverste del af hælknoglen (figur 1). Ofte er der samtidigt en inflammation af slimsækken mellem akillessenen og knoglen, se ovenfor. Senen og knoglen foran senen vil være fortykket (figur 4).

Årsagerne er typisk en stram akillessene sammen med en fod med høj vrist, mange gentagne større belastninger af senen (og dermed tryk på knoglen), skæv afvikling af gangen (fx øget pronation – foden hælder indad), som medfører øget friktion mellem sene og knogle, og tryk fra skoens hælkappe. Formentlig er der også en arvelig faktor.

Røntgen og MR-skannning kan påvise knogleforandringerne.

Behandling: Aflast trykket på knoglen og lav udspændingsøvelser for akillessenen.

Er der også gener fra sene og slimsæk, kan der forsøges kortvarig behandling med antiinflammatorisk medicin. Består generne uændret, kan det blive nødvendigt at bortoperere den del af knoglen som ligger op mod senen og slimsækken (figur 5).

fig-5111
Figur 5

Ved BUMP-PUMP-deformitet ses en knoglefortykkelse på og over hælknoglen, hyppigst på den bagerste og udvendige del. Tilstanden forekommer formentlig hyppigst ved en skævt- og/eller skråtstillet hæl, som medfører øget tryk og friktion mellem skoens hælkappe og knoglen (figur 6). Dermed dannes der en slimsæk for at beskytte knoglen, og det er oftest inflammation af denne der giver anledning til smerter. De fleste kender symptomerne efter køb af nye sko med en stiv hælkappe.

Det er sjældent nødvendigt med specielle undersøgelser.

Behandling:

Suppler evt. med antiinflammatorisk creme.

Ved fejlstilling af hælen tilrådes brug af korrigerende indlæg. Operation er sjældent relevant.

SEVER’s sygdom (apofysitis calcanei) ses hos unge i voksealderen, typisk 9- 12 år, og skyldes en inflammation i vækstzonen (apofyseskiven) bagerst på hælknoglen (figur 6). Lidelsen forekommer næsten kun hos sportsaktive børn, og hyppigt hos børn med mange springbelastninger samt fødder med overpronation. Smerterne forsvinder uden behandling noget før slutvækst. Der er smerter ved tryk bagtil på knoglen omkring og under akillessenens fæste samt når foden passivt bøjes opad. Hævelse forekommer sjældent. Røntgen er oftest normalt, mens MR-skanning evt. kan påvise forandringer.

Behandling:
Antiinflammatorisk creme kan evt. forsøges. Anvend helst ikke smertedæmpende medicin til børn.

Vigtigst er at informere om det godartede, men ofte lidt langvarige forløb.

Hælspore?

Hælspore er et kapitel for sig, og det kan du læse om her.

.

Bagerste INDEKLEMNING skyldes oftest en lille knogle, os trigonum, som ligger lige bag ankelleddet, Figur 7. Rullebenet (talus) har bagtil normalt et lille knoglefremspring, men i nogle tilfælde er dette erstattet af nævnte lille knogle, som ikke er helet fast til hovedknoglen. Dette kan skyldes vedvarende belastninge og i sjældne tilfælde en afrivning af knoglefremspringet, som følge af en alvorlig forvridning af anklen. Indvendigt, ved siden af os trigonum passerer den lange bøjesene til storetåen (flexor hallucis longus) i en snæver kanal. De fleste personer med denne lidelse vil derfor føle og angive, at smerterne kommer fra akillesenen, hvilket en undersøgelse naturligvis skal udelukke. En fortykkelse af ankelleddets ledkapsel vil kunne give lignende symptomer.

Ved nedad bøjning af foden kan os trigonum komme i klemme mellem hælknoglen og nederste, bagerste del af skinnebenet, ligesom en nød i en nøddeknækker. Derved bliver pladsen til senen endnu mindre, og den kan blive irriteret, hvilket kan medføre en fortykkelse af senen og irritation af senehinden, dvs en seneskedehindebetændelse (tenosynovitis). I sjældne tilfælde kan senen endda rives helt eller delvist over. Udsatte personer er fx fodboldspillere i forbindelse med vristspark eller balletdansere, som står på hel eller halv tå. Ved undersøgelse kan der udløses smerter ved kraftigt pres nedad på foden, hvorved os trigonum og senen bliver klemt. Foreligger der samtidig en seneskedehindebetændelse af den lange bøjesene til storetåen, vil man, med foden i samme stilling, kunne føle krepitation (sneboldsknitren) ved at holde fingrene cirka 2-3 cm under den indvendige ankelkno samtidig med at personen bevæger storetåen op og ned.

Røntgen vil kunne påvise den lille knogle og UL-skanning en inflammation omkring eller skade på senen.

Behandlingen er reduktion eller ophør med udløsende aktiviteter, endvidere tilrådes behandlinger med is efter aktivitet, og ofte antiinflammatorisk medicin i 7-10 dage. Er der ikke effekt af denne behandling kan det blive nødvendigt med blokade med kunstigt binyrebarkhormon, og i nogle tilfælde operation med fjernelse af knoglen.

Eilif Larsen er dr. med., ortopædkirurgisk speciallæge, lægekonsulent for Brøndby IF og medlem af medicinsk gruppe i DBU. Tidl. læge for Den Kongelige Ballet og lægekonsulent for fodboldlandsholdet.

 

Behandling: Generelle råd ved problemer i bagfoden

  1. Aflast senen og knoglen ved at anvende gode støddæmpende sko uden hælkappe eller med blød hælkappe.
  2. Anvend en hælforhøjelse på ½-1 cm indvendigt i skoen samt evt. støddæmpende indlæg for at aflaste trækket fra senen.
  3. Huden kan efter behov beskyttes med plaster, evt. Compeed eller ligtorneplaster, og der skal anvendes bløde sokker.
  4. Ved akutte smerter skal aktiviteter reduceres eller stoppes.
  5. Behandl med is efter aktivitet i 20 minutters perioder. Husk et klæde mellem is og hud.
  6. Hold pause fra eller skær ned på de aktiviteter der udløser smerte. Erstat med aktiviteter der ikke provokerer smerten. Ofte vil det fx være muligt at cykeltræne med sko uden hælkappe, ligesom svømning og roning kan være med til at vedligeholde formen.
Overbelastet akillessene? Få fysioterapeutens råd og øvelser her

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.