Når talen går på placebo, tænker mange på en slags snyd. Men placebo-effekten kan være en reel effekt, som hjælper mange patienter til at få det bedre. Når de tror på det.
Placebo opfattes ofte som noget falsk eller indbildt. Kalk-tabletter eller patientens egen fantasi.
Men i de senere år har forskningen afdækket aspekter af placebo-effekten der kan bidrage med nye måder at tænke behandlingseffekt på. For uanset hvad placebo-effekten skyldes, står én kendsgerning tilbage: Mange patienter får det bedre af det.
– Først i de senere år er man begyndt at studere placebo-effekten i selv, og ikke blot som kontrol for nye typer af medicin, forklarer psykolog Lene Vase, der er professor MSO på Aarhus Universitet og samarbejder med en række af verdens største placebo-forskere.
I dag defineres placebo som en del af patientens oplevelse af at modtage behandling, og effekten studeres bl.a. ved hjælp af hjerneskanninger og blodprøver. På den måde har det været muligt påvise nogle af de psykologiske og neuro-biologiske mekanismer der kan være involveret når en placebo-behandling fx lindrer smerte.
– Ved hjælp af bl.a. eksperimentelle studier har man kunnet klarlægge nogle af de mekanismer der er involveret i placebo-effekter. Det betyder at man i dag kan begynde at give en mere traditionel, naturvidenskabelig forklaring på fænomenet, hvilket naturligvis har betydning for hvordan man opfatter placebo-effekter, siger Lene Vase.
Forskningen peger på tre faktorer som ser ud til at være særligt vigtige når patienten skal opnå en placebo-effekt: Tidligere erfaringer, en høj forventning til behandlingen og et lavt niveau af angst.
I et konkret forsøg blev effekten af et smertestillende middel målt når patienterne enten fik det injiceret automatisk af en maskine, eller fik indsprøjtningen af en læge, som forinden havde taget sig tid til at forklare hvad behandlingen gik ud på, og hvordan den ville hjælpe. Selvom patienterne modtog nøjagtig samme type medicin, virkede medicinen langt bedre på de patienter der havde haft mulighed for at opbygge forventninger til behandlingen og en personlig relation til lægen. Denne effekt går igen i flere forsøg, så det synes oplagt at integrere den personlige, tillidsskabende relation mere i behandling af patienter på fx sygehusene.
– En af de ting placebo-forskningen viser, er at den personlige kontakt mellem patient og behandler kan have stor betydning for behandlingsudfaldet. Så det kan være vigtigt bevidst at indtænke disse faktorer i behandlingen, siger Lene Vase.
I USA har undersøgelser vist at 50 procent af patienterne forlader en konsultation uden at de har forstået hvad lægen sagde til dem. Mon ikke en del af den tendens også findes i vores sundhedsvæsen? Og på den baggrund er det ikke svært at forstå hvis patienter har angst eller nervøsitet før en behandling.
– Nyere forskning kigger på nocebo – altså en modsat effekt, hvor man har negative forventninger til en behandling, og hvor behandlingen derfor kan være mindre effektiv. Denne effekt begynder man også så småt at kunne give en naturvidenskabelig forklaring på, siger Lene Vase.
Den nye viden om placebo- og nocebo-effekter sætter en streg under hvor vigtigt det er at tage højde for patientens forventninger til behandlingen. En forventning – man kunne også kaldet det tro – der er så stærk at medicinalbranchen i disse år rapporterer stigende effekter i de grupper der behandles med placebo når der testes nye medikamenter. De ”kalk-tabletter” eller saltvandsindsprøjtninger der ud fra en traditionel, medicinsk tankegang er virkningsløse, ser altså ud til at være blevet stærkere med årene!
– Ingen ved endnu præcis hvad der ligger bag disse resultater. Men medicinalbranchen er interesseret i at finde ud af det – eller måske finde helt nye metoder til at teste medikamenterne. Jo bedre vi bliver til at forstå hvad der skaber placebo-effekter, jo bedre bliver vi forhåbentlig også til at finde de meste optimale måder til at teste medicin på forklarer professor MSO Lene Vase.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.