Flere idrætstimer i folkeskolen hjælper især de børn der har mest brug for det, viser det store idrætsskoleprojekt i Svendborg, som vækker interesse verden over.
– Det er helt særligt det her. Mine kolleger i Sydeuropa og resten af verden er vildt misundelige. I deres lande ville skoler og kommuner ikke i samme grad stille op til samarbejde og forskning omkring at øge de obligatoriske idrætstimer. Man ville i stedet vælge at tilbyde idræt efter skoletid. I Svendborgprojektet vælger vi at gøre det inden for fællesskabets rammer og i stor skala. Det er en meget dansk eller nordisk tilgang.
Sådan siger fysioterapeut, ph.d. Heidi Klakk, som har forsket i det store idrætsskoleprojekt i Svendborg (se faktaboks). Hun er fantastisk glad for den danske tilgang, fordi den ikke stigmatiserer de overvægtige eller idrætsusikre børn, men netop motiverer dem til at være fysisk aktive sammen med kammeraterne.
– Når du gennem flere idrætstimer kommer i bedre form og bliver bedre til måske at sjippe, klatre eller kaste en bold, så bliver det også sjovere og mere naturligt fx at deltage i fysiske aktiviteter i frikvartererne, siger Heidi Klakk.
Hendes forskningsresultater viser at med seks timers idræt på skoleskemaet falder risikoen for at blive overvægtig med mere end 50 pct., og samtidig falder børnenes risiko for at udvikle hjertekarsygdomme væsentligt.
Danske børn er ifølge Heidi Klakk generelt i bedre form end børnene mange andre steder i Europa. I både Sydeuropa og England er omkring dobbelt så stor en andel af børnene overvægtige.
– Det skyldes blandt andet at vi har en tradition for at bruge cyklen som transportmiddel, siger Heidi Klakk.
Det betyder også at vi har en tradition for fysisk aktivitet som vi kan bygge videre på i skolen. Vi kan give børnene nogle gode vaner og oplevelser fra de er små.
–De fleste danske børn er heldigvis sunde i forvejen, men med idrætstimerne forebygger vi at de bliver inaktive og usunde. Det er dem som var i dårligst form fra starten, der har haft størst gavn af projektet. Det viser jo også at folkeskolen er det helt rigtige sted at sætte ind. Her har vi fat i alle. På den måde får også de mindre ressourcestærke børn og familier den nødvendige støtte, siger Heidi Klakk.
I Svendborg Kommune har man været så begejstret for resultaterne af de seks ugentlige idrætstimer at endnu flere børn i dag har det høje antal idrætstimer, sammenlignet med projektets start i 2008. Og undervisningsminister Christine Antorini har da også været i Svendborg og kigge på resultaterne forud for sin beslutning om at børnene med den nye skolereform skal have mindst 45 minutters fysisk aktivitet hver dag. Aktiviteterne i den nye skolereform er dog ikke i form af flere idrætstimer på skoleskemaet. Det er i stedet den enkelte skoleleders ansvar at få placeret den fysiske aktivitet i løbet af den forlængede skoledag.
– Vi glæder os over den øgede erkendelse af at fysisk aktive og sunde børn lærer bedre, men jeg kan have en lille bekymring for om de 45 minutter mon vil gavne børnene lige så meget som de obligatoriske idrætstimer, hvor rammer og ansvar er klart defineret. Det er lettere at undgå et tilbud om en gåtur end en obligatorisk idrætstime hvor alle klæder om, siger Heidi Klakk.
Det siger børnene selvBørnene har haft det rigtig sjovt med at deltage i diverse tests sammen med Heidi Klakk. Her følger et par af de livsbekræftende udsagn undervejs: – Jeg kan løbe lige så hurtigt som en af mine venner kan, og han kan løbe lige så hurtigt som en hankat! – Ved du godt at min far er så stærk at når han spænder sine muskler, er de lige så store som et fjernsyn. Dreng henvendt til klassekammerat, som går baglæns balancegang: – Jeg synes du skal spise noget med noget mere balance i, måske ståltråd. |
– Giv dit barn gode vaner med fysisk aktivitet fra en ung alder. Lad det fx gå i stedet for altid at sidde i klapvognen, tag på små cykelture sammen på stisystemer eller i skoven, gå i svømmehal, leg med bolde osv.
– Støt dit barn i at cykle til skole hvis det er muligt rent trafikalt, eller gå eventuelt sammen med det.
– Meld gerne dit barn til en form for fysisk leg/sport fra en tidlig alder. Det at lave fysisk aktivitet sammen med andre, og mærke at man bliver bedre til det, er meget stimulerende. Men vær opmærksom på at barnet skal synes det er sjovt. Ellers skal der måske vælges om.
– Tag sammen med barnet trappen i stedet for rulletrappen eller elevatoren. Du er det gode eksempel.
– Overvej hvad du selv bedst kan lide af fysisk aktivitet, og tag dit barn med i det. Begejstring smitter.
Om SvendborgprojektetSvendborgprojektet omfatter 1200 skolebørn fra 0.-6. klasse og er verdens største forskningsprojekt af sin art. På seks af kommunens folkeskoler har eleverne seks idrætstimer om ugen på skoleskemaet. Børnene fra de seks skoler følges tæt af forskere, som sammenligner dem med børnene fra kommunens øvrige skoler med to idrætstimer. |
Det måles der påI Heidi Klakks ph.d.-projekt har hun gennem to år målt på i alt 1200 børn fra 0.-4. klasse. Halvdelen af dem havde seks ugentlige idrætstimer, mens den anden halvdel gik på folkeskoler med de obligatoriske to idrætstimer om ugen. Der blev målt på: Blodtryk, fedtprocent, BMI, kondition samt blodets indhold af insulin og sukker. Studiet viser blandt andet at de aktive børn har 40-70 pct. lavere risiko for overvægt og en væsentligt lavere risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom end børn i almindelige skoler. |
Om Heidi KlakkHeidi Klakk er fysioterapeut, kandidat i Sundhedsvidenskab og nu ph.d. med projektet ”Kropssammensætning og hjertekarsygdomsrisiko hos skolebørn i Danmark.” Hun arbejder som underviser og forsker på fysioterapeutuddannelsen, University College Lillebælt (UCL) i Odense og arbejder bl.a. med formidling af hvad det kræver at gennemføre et vellykket tiltag som det i Svendborg Kommune. |
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.