Død-bange for at blive forpustet

Af: Marianne Nørup, fysioterapeut

Foto: Shutterstock

Mennesker der har haft en blodprop i hjertet, eller på anden måde oplevet hjertet svigte, bærer rundt på den oplevelse resten af livet. Men angsten for om hjertet kan holde til belastningerne, kan få den modsatte effekt, nemlig at man ikke får trænet det.

At komme i gang med motion efter et hjertetilfælde eller en hjertekarsygdom er lige så vigtigt som at tage sin medicin. Men for mange der har oplevet deres hjerte svigte, er det langt mindre angstprovokerende at putte medicin i kroppen end at få pulsen i vejret. Frygten for om hjertet kan klare at blive belastet, sidder dybt i dem og afholder desværre en del fra at komme ordentligt i gang med motion.

Det fortæller Martin Walsøe, som er fysioterapeut i Hjerteforeningen. Han forklarer at motion er en helt essentiel del af genoptræningen, blandt andet fordi en del af hjertet efter en blodprop kan være varigt beskadiget, og derfor skal den resterende del af hjertet blive bedre til at pumpe blodet rundt i kroppen. Men også fordi hjertet generelt skal belastes – trænes – for at fungere bedst muligt.

4 gode grunde til at motionere som hjertepatient

  • Du nedsætter risikoen for genindlæggelser
  • Du nedsætter risikoen for nye blodpropper i hjertet og hjernen
  • Du sænker blodtrykket
  • Du øger det gode kolesterol (HDL)
  • Du øger din livskvalitet og livslængde

Plus selvfølgelig alle de andre positive gevinster der beviseligt er ved motion.

Kilde: Fysioterapeut Martin Walsøe, Hjerteforeningen

Trygge rammer

Mange steder i landet har eksempelvis Hjerteforeningen, lokale oplysningsforbund og klinikker for fysioterapi særlige træningshold for patienter som har hjertekarsygdom, er hjerteopereret eller på anden måde har haft hjertesvigt. Her får deltagerne rådgivning og genoptræning af en sundhedsfaglig ekspert, ofte en fysioterapeut med erfaring i hjertesygdomme. Og det giver lige præcis de trygge rammer der for mange er afgørende for om de tør belaste deres hjerte igen.

– Hjertepatienterne er ofte nervøse for at deres hjerte ikke kan holde til at få pulsen op, siger Martin Walsøe.

Den usikkerhed påvirker også på andre måder hjertepatienternes liv – de kan fx være bange for at gå en tur i skoven, fordi det er langt væk fra førstehjælp og sygehus.

Skab tryghed omkring dig:

Dette kan hjælpe dig i gang

At skabe tryghed omkring dig, kan måske hjælpe dig med at komme i gang med at ’leve livet’ igen.

  • Tag et kursus i førstehjælp, og inviter dine nærmeste med.
  • Hav altid en telefon på dig.
  • Anskaf evt. en hjertestarter til dit arbejde (kan købes mange steder, bl.a. hos Hjerteforeningen. Hos bl.a. Falck kan man leje hjertestartere og få årlige kurser med i abonnementet).
  • Lær dine symptomer at kende, så du ved hvornår du skal stoppe. Få hjælp af en fagperson.
  • Hvis du tager medicin, er der ikke den samme sammenhæng mellem puls og belastning som hos raske. Tal med din fysioterapeut, sygeplejerske eller læge om det – måske er der andre parametre du skal måle din anstrengelse på.

– Mennesker med en hjertehistorik har stor brug for tryghed når de skal begynde at træne, og især i opstarten kan de finde den tryghed ved at træningen er styret og overvåget af en fysioterapeut, hjertesygeplejerske eller læge. Det kan betyde den livsvigtige forskel på om man får trænet eller ej, lyder det fra Martin Walsøe, som herunder giver flere ideer til hvordan man kan skabe et trygt rum til motion.

Hjerteforeningen står bag en række lokale og digitale tilbud, som kan øge trygheden såvel som sundheden for hjertepatienter. Læs mere på Hjerteforeningen.dkhttps://hjertemotion.dk/

Du kan finde din lokale fysioterapiklinik på krop-fysik.dk

Træning efter hjertetilfælde

Hvornår må jeg gå i gang med motion efter et hjertetilfælde?
Gå i gang så snart din læge giver grønt lys.

Hvor hårdt må jeg træne?
Var du ikke særlig fysisk aktiv før dit hjertetilfælde, skal du starte stille og roligt op, fx med at gå ture hver dag. Øg så stille og roligt distancen, og læg gerne små intervaller ind på turen hvor du går hurtigere. På den måde vænner du dit hjerte og kredsløb til at kunne klare mere og mere.

Har du dyrket en del motion tidligere, kan du starte med din vante motionsform med det samme. Men sæt intensiteten ned i starten. Har du fx tidligere løbetrænet regelmæssigt, så løb lidt kortere ture og i lavere tempo – du skal føle at du er let forpustet. Skift evt. mellem at løbe og gå i starten.

OBS: Er du blevet opereret via brystbenet, skal du ikke belaste din overkrop for meget de første seks uger.

Hvor meget skal der til?
Motioner 30 minutter hver dag med moderat intensitet. Det betyder at du kan mærke at du træner, men det er slet ikke hårdt. 2-3 gange om ugen bør du i 20-30 minutter træne med en intensitet, hvor du kan snakke, men sætninger bliver afbrudt af dit åndedrag.

Hvilken motionsform skal jeg vælge?
Vælg det du bedst kan lide! Det afgørende er at du får pulsen i vejret og bevæger dig.

Ud over kredsløbstræning kan det være relevant at lave vejrtrækningsøvelser og bevægelighedstræning for bryst/overkrop hvis du har været opereret.

Er der risiko for at jeg får et nyt hjertetilfælde?
Har du haft et hjertetilfælde, er risikoen for at få et nyt forøget. Men ved at tage din medicin og omlægge til sunde vaner som mere motion og sund kost, kan du udligne risikoen eller måske endda gøre den mindre end før, alt efter dit udgangspunkt.

Er jeg hjertepatient resten af livet?
Hvis din hjertekarsygdom er velbehandlet, og du er blevet genoptrænet, skal du opfatte dig selv som rask og leve efter de samme anbefalinger som raske, herunder sund kost og motion.

Faresignaler
Smerter, utilpashed og svimmelhed kan være faresignaler fra hjertet. Men alene frygten for at noget er galt, kan give utilpashed og svimmelhed. Det er derfor vigtigt at komme skånsomt i gang, allerhelst under vejledning af en sundhedsfaglig person der kan hjælpe dig med at skille træningsømhed og angst fra reelle hjertesymptomer.

Kilde: Fysioterapeut Martin Walsøe, Hjerteforeningen

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.