Skærme af alle typer gør at du bruger øjnene mere ensidigt end nogensinde, og det kan resultere i træthed og nakkesmerter og gå ud over din balance og dit syn. Det kan du afhjælpe ved at stimulere syn og øjne med øvelser og afspænding.

Du ved godt at dine ben bliver svagere når du forsømmer at styrke dem med træning. Det samme gælder de 6 øjenmuskler i hvert øje, og derfor har fysioterapeut Charlotte Ringbæk inkluderet øjenundersøgelse og øjentræning i sine konsultationer.

– Synet er vores vigtigste sans. Hjernen bruger hele 65 % af sin kapacitet til at arbejde med synsindtryk – det er mere end nogen anden kropsdel. Så hvis vi ikke holder vores øjne i form, har det indflydelse på mange forskellige funktioner i kroppen. Det handler ikke kun om at vi evt. skal bruge briller, siger fysioterapeuten.

Hvis ét øje ikke fungerer korrekt, kompenserer hjernen for fejlen og ”gætter sig til” hvilket billede den skal vise dig. Optimalt skal begge øjne se klart, skarpt og dybt, og koordinationen mellem dem skal være perfekt. Hvis ikke det er tilfældet, bruger hjernen ekstra ressourcer og bliver mere træt, samtidig med at din balance og din generelle opfattelse af omverdenen bliver svækket.

Spændte muskler uden blodflow

Charlotte Ringbæk forklarer om de 6 muskler og 4 kranienerver der har med synet at gøre.

– Musklerne bevæger øjet i forskellige retninger. 3 af nerverne er forbundet til musklerne, mens den sidste hører til synet. Linsen fungerer også ligesom en muskel, der trækker sig sammen og har et kredsløb.

– For at have et optimalt syn, skal der være smidighed og styrke i øjets muskler og nerver, som skal arbejde sammen. Og vi mister styrke og bevægelighed hvis ikke det stimuleres på daglig basis, siger hun.

Jamen, vi har da åbne øjne og ser på ting hver dag – hvorfor er det ikke nok? tænker du måske. Forklaringen er nok ikke helt overraskende: Vores store forbrug af skærm; computerskærme, tv-skærme og måske især skærmen på din smartphone. Når du bruger mange timer hver dag foran en skærm, bruger dine øjenmuskler også mange timer på at være spændt op. Det er de nemlig når de skal fokusere på noget der er under en meter væk.

– Når muskler er spændt, er der mindre blodflow. Kredsløbet med ernæring, ilt og borttransport af affaldsstoffer er ringere end når musklen arbejder dynamisk eller er afslappet, konstaterer Charlotte Ringbæk.

Tilbyd øjnene yderstillinger

Mange timer foran skærmens todimensionalitet (efter kontorets computer er det sikkert en tv-skærm eller smartphone) påvirker både øjnene, hjernen og resten af kroppen.

Øjets muskler arbejder sammen med de dybe nakkemuskler, der skaber stabilitet for hovedet. De dybe nakkemuskler er egentlig programmeret til at følge med øjnene, så du drejer hovedet i den retning øjnene kigger. Men tæt på skærmen bevæger du øjne og hovedet begrænset. De dybe nakkemuskler bliver ikke stimuleret – så hjernen spænder musklerne for en sikkerheds skyld.

– Når vi ikke tilbyder øjnene at komme ud i de forskellige yderstillinger, bliver synet dårligere, fordi øjenmusklerne svækkes. Men du gør også hjernen usikker, fordi den ikke kan forstå fraværet af de funktioner den er ”programmeret til”. Og endelig svækker du din balance og stabilitet fordi nakkemusklerne også bliver stive, siger Charlotte Ringbæk.

Resultatet er bl.a. nakkesmerter, behov for specialbriller og træthed.

Træning gjorde skærmbriller overflødige

Den gode nyhed er at hjernen er plastisk, så den kan næsten altid trænes til at ændre på de dårlige vaner. Hjernen er vant til at kompensere, og det er den evne du skal benytte til at træne synet. Det er fx ganske normalt at hjernen vælger et dominerende øje. Det behøver ikke i sig selv være et problem, men kan blive det med tiden. Med træning kan du vise hjernen at det andet øje stadig er ”til at regne med”.

– Mange har hørt om at børn (og voksne) kan have et dovent øje. Så benytter man nogle gange en klap for det andet øje, og det er på samme måde for at vænne hjernen til at prioritere og inddrage det dovne øje, forklarer Charlotte Ringbæk.

Et dovent øje kan have stor betydning for eksempelvis børns læsevanskeligheder. Det samme kan andre ubalancer i hjernens opfattelse af øjnenes input. Fysioterapeuten understreger at det for både børn og voksne kræver en lidt grundigere undersøgelse af konstatere hvilket type træning der er brug for. Men hun tør godt love at træningen kan gøre en forskel. Som det gjorde for en IT-medarbejder hun mødte i forbindelse med sine opgaver som fysioterapeut tilknyttet folketinget.

– Jeg laver ergonomisk vejledning og udmåler til skærmbriller, så medarbejderen kan få lavet skærmbriller hos en optiker. En IT-medarbejder ærgrede sig over at behovet for skærmbriller efter hendes opfattelse var hendes egen skyld, og hun spurgte mig hvad hun kunne gøre.

– Jeg kendte hendes udfordring, så jeg gav hende nogle øvelser hun skulle lave hver dag. Da skærmbrillerne var klar til hende, havde hun ikke længere behov for dem, siger Charlotte Ringbæk.

Stabil træning gør forskellen

Vi kan alle træne vores syn til at blive bedre, lyder det.

– Det vigtige er at du husker at øjentræningen er krævende for hjernen. Derfor bør synstræning vægtes med 2-5 minutter 1-2 gange om dagen, frem for 30 minutters træning søndag formiddag, siger Charlotte Ringbæk.

For nogle mennesker kan det måske være nok at cykle en tur eller gå tur med hunden. Udendørs har du fx gode muligheder for at træne det lange syn, hvor linsen dropper sin opspænding og slapper af. Men hvis du ønsker at kompensere for en hverdag med meget skærmtid, kan det anbefales at gå systematisk til værks.

En del af de positioner som øjet har gavn af at træne, er ikke nødvendigvis noget du foretager dig hver dag. Som nævnt skal du træne yderpositionerne; du skal træne synet uden at bevæge hovedet, og du skal træne mens hovedet bevæger sig. Du skal træne at stille skarpt på tæt og lang afstand samt være opmærksom på det perifere syn (den del af synsfeltet som du ikke ser med, men alligevel scanner omgivelser med). Og du skal træne synet i at se hurtig og langsom bevægelse.

– Jo længere tid du har en dårlig vane eller en ubalance i synet, jo længere tager det for hjernen at ændre det. Men det er aldrig spildt arbejde at træne sit syn, siger Charlotte Ringbæk.

Læs også: Træn dit syn