Vi danskere motionerer som aldrig før. For langt de fleste er idræt både sundt og sjovt, men for nogle tager træningen overhånd. Og det har konsekvenser. Når kroppen ikke får tid til hvile og restitution, øges risikoen for skader, og immunsystemet svækkes. Det kan give symptomer som overbelastning af sener, ledbånd og muskler, træthedsbrud, diskusprolapser og luftvejsinfektioner.
En træningsafhængig kan ikke bare reducere træningen, for den opfylder en række væsentlige funktioner. Blandt andet frigiver fysisk aktivitet hormoner – kroppens eget “opium” – som øger vores følelsesmæssige velbefindende. Psykologisk set kan træningen også give en følelse af frirum, kontrol og identitet, ligesom mange oplever at få respekt og anerkendelse fra andre mennesker for at være sej, fit og have stor selvkontrol. At miste sin træning kan derfor føles som et enormt afsavn og føre til tristhed, vrede, uro, nedsat koncentration og søvnproblemer. Reaktioner som også ses hos misbrugere der har abstinenser!

Træningsafhængige er ofte meget perfektionistiske, sætter høje mål og forventninger til sig selv, og gør tit tingene på deres egen måde. En træningsafhængig der får en skade, vil desperat søge at afhjælpe smerterne, så træningen kan fortsættes. Og på trods af al fornuft og lægens eller fysioterapeutens råd er det svært at skære ned på træningen mens skaden heler. Eksempler fra udlandet beretter om løbeafhængige der fik lagt benet i gips som følge af træthedsbrud. Løberne gik direkte hjem og klippede gipsen af for at løbe videre.

Genfind balancen

Træningsafhængighed er ikke en anerkendt sygdom, men den kan gribe forstyrrende ind i livet og ødelægge livskvaliteten. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på om en idrætsudøver eller motionist har brug for hjælp til at genfinde en sund træningsbalance.

Hos nogle bunder afhængigheden i psykiske problemer (kriser i parforholdet, dårligt selvværd eller depression), og der kan være brug for professionel hjælp til at finde alternative strategier til at tackle livet. For den træningsafhængige er der nemlig kun én måde at håndtere ubehag og problemer på: Træning! Motivation er en afgørende forudsætning for at slippe den destruktive spiral. Kan en træningsafhængig ikke selv sige stop, bør en evt. behandler eller træner forsøge at gøre det tydeligt at det er tvingende nødvendigt at reducere træningen for at kroppen ikke tager varigt skade. Som pårørende er det vigtigt at blive ved med at give udtryk for sin bekymring hvis en person overtræner massivt. En snak om prioriteringer i livet og en nysgerrighed på hvad man kan sætte i stedet for træningen, kan være en hjælp hvis man vil forsøge at reducere træningsmængderne.

Faresignaler

Kan du nikke genkendende til følgende symptomer, har du sandsynligvis udviklet et usundt forhold til din træning. Gør noget ved det – og søg gerne hjælp; det kan være svært at håndtere situationen selv:

• Træningen er det vigtigste i dit liv, og alt andet tilsidesættes.

• Du fortsætter din træning på trods af sygdom og skader.

• Træningsmængderne øges og øges.

• Du bliver voldsomt irriteret og rastløs hvis du mister et træningspas.

• Du er ude af stand til at reducere træningen.

• Din familie og dine venner virker bekymrede fordi de bliver tilsidesat til fordel for træning.