Alarmerende mange skader

Mere end halvdelen af de alvorlige idrætsskader i håndbold og fodbold kan forhindres. Alligevel opstår der fortsat alt for mange skader. Særligt teenagere er udsatte, og skaderne kan få alvorlige konsekvenser resten af livet.

At motion er godt for næsten alt, det ved vi fra utallige undersøgelser. Men motion og idræt vil uvægerligt også være forbundet med en vis risiko for at komme til skade.
Generelt opstår der i Danmark flest idrætsskader inden for fodbold, efterfulgt af håndbold. Det skyldes dels at fodbold og håndbold er de to mest populære idrætsgrene herhjemme, dels at begge er kontaktidrætsgrene, hvor risikoen for skader er større end i individuelle idrætsgrene. De mest almindelige fodbold- og håndboldskader er ledskader, fx forvridning af knæ og ankel, og skader på muskler og sener i hofte/lyske, lår og underben, fx fibersprængninger og lyskesmerter. Hos teenagere er forekomsten af idrætsskader ekstra høj.

De alvorlige korsbåndsskader

I Danmark registreres der årligt ca. 2500 korsbåndsskader som opereres – og dertil kommer de mange som ikke opereres. Hovedparten af korsbåndsskaderne opstår i forbindelse med idræt. Overrivning af det forreste korsbånd i knæet er en af de alvorligste skader på bevægeapparatet, og indebærer typisk et genoptræningsforløb på 6-12 måneder. Alvoren understreges af at kun godt halvdelen kan vende tilbage til samme funktionsniveau som før skaden, ligesom cirka halvdelen af korsbånds-patienterne udvikler tidlig slidgigt. Slidgigten kan have indgribende konsekvenser i form af kronisk smerte, nedsat bevægelse og indskrænkede muligheder for at dyrke sport.
Særligt unge kvindelige fodbold- og håndboldspillere i alderen 15-19 år bliver ramt af alvorlige knæskader. Risikoen for korsbåndsskade vurderes at være op til 3-5 gange højere for kvinder end for mænd – og skaderne opstår ofte i en yngre alder, hvilket betyder at nogle kvinder allerede udvikler slidgigt i 20’erne.
Unge kvinder med tidligere knæskade kan have slidgigtforandringer der er sammenlignelige med personer i 70-års-alderen – man taler om “unge piger med gamle knæ”.
Der er flere forklaringer på denne kønsforskel, og de fleste – fx anatomiske og hormonelle forhold – er det ikke muligt at ændre på. Men nyeste viden peger på at den måde kvindelige idrætsudøvere bevæger sig og bruger deres muskler på, tilsyneladende også disponerer for knæskaderne. Og netop bevægelsesmønstre og -strategier kan ændres med skadesforebyggende træning, og har vist sig at kunne reducere risikoen for en forreste korsbåndsskade betydeligt, både hos mænd og kvinder.

Skader i hofte og lyske

Hos drengene er det især hofte- og lyske-smerter der, sammen med akutte muskelskader i for- og baglår, dominerer skadesbilledet. Hofte- og lyskesmerter er ofte meget langvarige og derfor til stor frustration for idrætsudøverne. Op imod 40-70 % af alle mandlige fodboldspillere på motions- og eliteniveau rammes hver sæson af hofte- eller lyskesmerter, og en stor del af skaderne varer mere end 6 uger. Smerterne kan i yderste konsekvens blive kroniske, og indebære at man må stoppe med den sport man holder allermest af.

Muskler og sener

Skader i muskler og sener er blandt de hyppigste skader hos mandlige fodbold- og håndboldspillere. Inden for fodbold ses især mange forstrækninger i baglåret (typisk ifm. en stor mængde løb og sprint). Selvom en akut forstrækning ofte vurderes til kun at vare tre uger, så tager det tit væsentligt længere at komme tilbage til sport igen. Desuden gælder det at har man først fået en skade i muskler eller sener, så mangedobles risikoen for at man får samme skade en gang til. Sandsynligvis fordi skaden ikke genoptrænes godt nok, og man vender for hurtigt tilbage til den aktivitet hvor skaden skete.

For få forebygger

Idræt som håndbold og fodbold har utallige fordele og glæder, og idrætsskader er umulige helt at komme uden om. Men et stort antal skader kan undgås – og dermed spare samfundet for millioner og den enkelte spiller for smerter, afsavn og varig funktionsnedsættelse. Der er stærke beviser for at skadesforebyggende træning kan forebygge de ovennævnte skader, men desværre synes dette budskab ikke at være trængt tydeligt nok igennem de rigtige steder.

Specielt når det gælder de helt unge idrætsudøvere hviler der et stort ansvar på klubber, trænere, forbund, sundhedspersonale og forældre i at tilegne sig viden, der kan guide de unge udøvere sikkert igennem et sundt idrætsaktivt liv, uden de unødigt mange skader, som kan følge de unge resten af livet.

Referencer til denne artikel kan rekvireres hos mettezebis@hotmail.com eller kristianthorborg@hotmail.com

Alt for mange skader

Særligt piger i alderen 15-19 år, som dyrker fodbold, pådrager sig et uacceptabelt højt antal skader. I en udenlandsk undersøgelse blev hele 92 % af alle pigefodboldspillere mellem 15 og 19 år skadet i løbet af en sæson, og en helt ny dansk undersøgelse viser tilsvarende alarmerende tal. Her indsamlede forskere via SMS-besvarelser informationer fra knap 500 piger i alderen 15-18 år, der hver uge rapporterede hvor meget de havde trænet, og om de havde fået skader. I en kampsæson registrerede man 424 fodboldskader, hvoraf 269 forårsagede fravær fra fodbold. Det svarer til cirka 15 nye skader pr 1.000 timers fodboldaktivitet. De fleste skader opstod i knæ (25 %) og ankel (20 %).

Kilde: Forskning udført ved Artroskopisk Center Amager og Ortopædkirurgisk afdeling,
Hvidovre Hospital

SMS-metoden har vist sig at fange mange flere skader end når eksempelvis trænerne skal rapportere, og på samme vis har en dansk undersøgelse belyst håndboldskader blandt 517 mandlige og kvindelige elitehåndboldspillere. Her blev rapporteret 448 skader, og knæ (19 %) og ankel (29 %) var også her de hyppigste regioner med akutte skader. Også hos de yngste var der alarmerende mange skader – mellem 11 og 15 skader per 1000 kamptimer.

Kilde: British Journal of Sportsmedicine

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.