Af: Hanne Kruuse Rasmusen, overlæge på Sportskardiologisk Klinik, Hjerteafdelingen, Bispebjerg Hospital

Når idrætsudøvere falder døde om

Hvad er det der sker når ellers sunde mennesker i god form falder pludseligt om under en kamp eller træning? Betyder det at det er farligt at dyrke sport? Og kan vi gøre noget for at undgå de pludselige dødsfald?


Ingen kan være i tvivl om at fysisk aktivitet hører med til en sund livsstil. Men hvis det er så sundt, hvorfor kan topatleter som Norges OL-medaljehåb i svømning Alexander Dale Oen  og motionister som politikeren Jan Tøjborg så pludselig falde døde om? Er det i virkeligheden farligt at dyrke motion?

For langt langt de fleste af os mindsker regelmæssig motion risikoen for sygdom og død. Kun for de få med ikke-kendt hjertesygdom, kan fysisk træning virke som triggeren der udløser et hjertestop. For de unge under 35 år er årsagen hyppigst sjældne arvelige sygdomme, mens de ældre oftest dør af åreforkalkningssygdom. Det er derfor ikke sporten i sig selv der er årsag til dødsfaldene, men den fysiske aktivitet der i begge tilfælde kan trigge et hjertestop.

Hjertestop kan være første symptom på en skjult hjertesygdom, men en dansk undersøgelse tyder på at hver femte unge person der døde under fysisk aktivitet, havde haft hjertesymptomer forud. Men symptomerne blev tilsyneladende negligeret, formentlig fordi specielt de unge atleter ikke ser ”syge” ud.

Mænd, fodbold og ekstremsport

Selvom man via medierne kan få det indtryk at hjertestop blandt unge atleter er hyppigt, sker det heldigvis sjældent – i Danmark mindre end fem gange om året. Der er flest dødsfald inden for fodbold, men det er næppe udtryk for at denne sport er mere farlig, snarere at der er rigtig mange der spiller fodbold. En ny amerikansk undersøgelse tyder på at ekstrem sport som langdistanceløb er forbundet med en øget risiko for hjertestop. Forskerne fandt en risiko for hjertestop på 1 pr. 200.000 løbere, men risikoen var 3-4 gange højere for atleter der løb en hel maraton sammenlignet med halvmaraton. Hjertestoppene ses hyppigst når atleterne er allermest udmattede, nemlig inden for de sidst tilbagelagte kilometre.

Derudover finder man i alle undersøgelser en 5-10 gange større risiko for mænd end kvinder for at få hjertestop under træning, og denne kønsforskel kender man endnu ikke årsagen til.

Hvad kan man gøre?

Atleter og motionister der har de såkaldte anstrengelsesudløste hjertesymptomer (se faktaboksen), bør udredes via deres praktiserende læge og evt. henvises til en sportskardiologisk klinik, hvor man har erfaring med netop atleter og hjertesymptomer (se evt. www.sportskardiologi.dk).

For de atleter der ikke har symptomer, har man både herhjemme og internationalt diskuteret muligheden for at screene for skjult hjertesygdom. Hos unge under 35 år ses der ofte forandringer i hjertekardiogrammet ved arvelig hjertesygdom, mens hjertekardiogrammet er meget mere usikkert at bruge som screeningsmetode i den ældre del af befolkningen, hvor åreforkalkningssygdom er den hyppigste årsag til hjertestop.

I Italien har man ved lov siden 1982 vedtaget at alle atleter i aldersgruppen 12-35 år der dyrker konkurrenceidræt, skal undersøges med helbredsundersøgelse og hjertekardiogram hvert andet år. De positive italienske erfaringer med et fald i dødeligheden fra 4 til 0,5 dødsfald pr. 100.000 atleter/år var medvirkende til at  det europæiske kardiologiske selskab anbefalede den italienske model i hele Europa. Efterfølgende har der været en del debat om sikkerheden ved denne screening, blandt andet vil alle syge sandsynligvis ikke findes i screeningen, dels kan man finde såkaldt falsk positive svar, altså tro noget er galt selvom det ikke er det, og dermed måske uden grund fratage en atlet en potentiel karriere. Endelig er det dyrt. Det har ført til at bl.a. danske hjertelæger ikke har anbefalet screening. Virkeligheden er dog at mange idrætsorganisationer inden for bl.a. fodbold, basketball og cykling forlanger screening for skjult hjertesygdom blandt deres top-atleter. I forbindelse med dette års OL blev alle deltagende atleter tilbudt screening, og man fandt ingen med hjertesygdom. I øjeblikket tilbydes alle Team Danmark-atleter screening på Bispebjerg Hospital som led i en undersøgelse, der skal klarlægge hvor belastende det opfattes af atleten at gennemføre screening, samt om man kan øge sikkerheden ved screeningsundersøgelsen. 

En tredje mulighed for at undgå dødsfald er at sikre så optimale forhold for genoplivning som muligt. Ved hjertestop uden for hospital overlever kun hver tiende. De faktorer der er mest afgørende for overlevelse, er at der straks påbegyndes genoplivning med hjertemassage, samt at der er mulighed for at bruge hjertestarter. Desværre viser en nyere fransk undersøgelse at til trods for at der var vidner til langt de fleste hjertestop under sportsudøvelse, blev der kun startet genoplivning i en tredjedel af tilfældene.

Trods al denne snak om dødsfald blandt atleter må det slås fast at hjertestop er meget sjældent, og for langt de fleste er fordelen ved motion langt større end risikoen.

Lyt til kroppens signaler

Hold øje med disse symptomer når du dyrker sport. De kan være tegn på en skjult hjertesygdom:

Hvis du oplever at være ved at besvime eller reelt besvimer når du anstrenger dig, skal du sørge for at blive undersøgt straks. Symptomerne kan være udtryk for en farlig hjerterytmeforstyrrelse.

Hvis du oplever forbigående brystsmerter eller faldende ydeevne, skal du snakke med din egen læge om det før du træner videre.

Hvis du oplever hjertebanken, som er anderledes end den du sædvanligvis oplever når du anstrenger dig, skal du snakke med din egen læge om det før du træner videre.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.