Omkring 25.000 danskere får hvert år en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig helt igen. Men cirka hver tiende lever med følgerne længe efter.
En hjernerystelse er en hjerneskade – omend en ganske lille af slagsen. Følgerne efter en hjernerystelse er forskellige, og i modsætning til en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen, der rammer et eller flere bestemte områder af hjernen, rammer hjernerystelsen meget mere diffust. Hjernen bliver kastet rundt i kraniet, typisk ved et slag eller et fald, og bliver derfor ramt på mange måder, mange steder.
Mens langt de fleste kommer sig helt igen, vil nogle have følger i flere måneder, og cirka hver tiende lever med følgerne længe efter. Det kaldes postcommotionelt syndrom eller PCS.
Man kan som regel ikke se en hjernerystelse når man skanner hjernen. Det er en af grundene til at mennesker med PCS møder fordomme både i sundhedsvæsenet, blandt familie og venner og på arbejdspladsen. Det mærker man hos de ramte som er i rehabilitering på Center for Hjerneskade i København, fortæller neuropsykolog Peter Christiansen:
– De fleste har været igennem rigtig mange former for behandling når de kommer her, både i det etablerede system og i det mere alternative.
Center for Hjerneskade er et af de få steder i Danmark hvor man har specialiseret sig i at genoptræne mennesker med langvarige følger af hjernerystelse, og her har man lige afsluttet et studie der testede et tværfagligt, individualiseret 22-ugers rehabiliteringsprogram. Resultaterne er tydelige: Deltagerne i programmet klarede sig i de fleste henseender mærkbart bedre end en kontrolgruppe.
På Center for Hjerneskade havde man allerede inden studiet bemærket at mange af de PCS-ramte ikke havde de samme kræfter som mennesker med andre hjerneskader. Den massive træthed og det lave energiniveau gjorde dem også mere udsatte for at blive psykisk sårbare og udvikle depressive tanker.
– Mange af dem havde heller ikke erkendt det fulde omfang af de følger de havde af hjernerystelsen. Derfor satte de for ambitiøse mål for sig selv og kom til at bruge for mange ressourcer, så de fik hovedpine, blev trætte osv., fortæller Peter Christiansen.
Mange PCS-ramte er yngre, ressourcestærke mennesker med job og karriere, børn og travle liv.
– De sammenligner ofte deres aktuelle funktionsniveau med det de kunne inden de kom til skade, og så bliver skuffede og frustrerede når de ikke kan. Vi skal hjælpe dem med at tilpasse sig det niveau de har nu og her, siger Peter Christiansen.
Fordi skaderne er diffuse, er det også meget svært at sige hvor grænserne går for mennesker med PCS.
– Vi er nødt til at gå på opdagelse med dem, kan man sige. De prøver sig frem her. Hvor længe kan de sidde ved en computerskærm uden at blive trætte osv.? Og mange af dem har jo været vant til at have det der ”sjette gear” man lige bruger når man har ekstra travlt. Det kan de ikke længere, siger Peter Christiansen.
Centerets forskningsprojekt falder på et tørt sted. For lige nu er der stort set ingen forskning i hvad der virker.
– Der mangler i den grad dokumentation af genoptræningsmetoder, og der mangler forståelse og viden i sundhedsvæsnet og i kommunerne. Alt for mange bliver stadig mødt med misforståelser og fordomme, siger Susan Svensson, som også er neuropsykolog på centret. Hun tilføjer at de fleste med PCS heldigvis lever gode liv, mange vender tilbage til deres arbejdsplads på hel- eller deltid, og mange lærer at leve med de følger hjernerystelsen efterlader.
Og endelig skal man huske på at 9 ud af 10 slet ikke udvikler langvarige følger efter en hjernerystelse.
.
Tilbage til sport efter en hjernerystelse. Sådan gør du.
.
PCS – postcommotionelt syndromCommotio Cerebri betyder hjernerystelse på latin. Post Commotio Syndrom eller PCS betyder ”Efter-rystelses-syndrom”. Symptomerne er vage og også almindelige hos mennesker der ikke har haft hovedskade. De mest fremtrædende gener er hovedpine, svimmelhed, udmattelse, irritabilitet, angst, søvnforstyrrelse, koncentrationsproblemer, øget glemsomhed og øget følsomhed for støj. Man skal særligt være opmærksom på kronisk hovedpine, koncentrationsproblemer og svimmelhed. Hvis der tilkommer lammelser, talebesvær eller synsforstyrrelser, skal man ses straks af en læge. PCS er en godartet tilstand, som oftest går over af sig selv. For de fleste er symptomer og ubehag mest fremtrædende de første 7-10 dage. Efter 1 måned er symptomerne bedret og i mange tilfælde borte. De allerfleste er raske efter 3 måneder. Forsinket bedring kan skyldes overforbrug af smertestillende medicin. Kilde: Patienthåndbogen, sundhed.dk |
Tværfaglig, individuel behandling virkerI studiet fra Center for Hjerneskade opdelte man 89 mennesker med PCS i to grupper – en kontrolgruppe der fulgte den almindelige behandlingspraksis, og en gruppe der gennemgik et tværfagligt, individualiseret 22-ugers rehabiliteringsprogram hos Center for Hjerneskade. Deltagerne i rehabiliteringsprogrammet oplevede: – betydeligt færre kognitive, fysiske og følelsesmæssige følgevirkninger seks måneder efter behandlingsforløbet – øget niveau af aktivitet og motivation – mindre mental træthed – betydelig forbedring i livskvalitet 20 pct. vendte tilbage til arbejde mod 4 pct. i kontrolgruppen. Det er vigtigt at komme tidligt i gang med rehabiliteringsprogrammet. Programmet bestod af 3 møder med hhv. arbejdspladsen og sagsbehandleren, 40 timers gruppeforløb med bl.a. undervisning og øvelser samt 24 individuelle samtaler med en neuropsykolog og 43,5 timers træning og coaching med en fysioterapeut. Den neuropsykologiske indsatsUndervisning i mekanismerne bag hjernerystelsen, og hvordan symptomerne kan øges eller mindskes. Kognitiv terapi mhp. at tackle symptomer såsom stress, angst og depression Tillæring af kompensationsstrategier og hjælpemidler som fx planlægning og forvaltning af mental energi. Den fysiske træningDeltagerne trænede i små grupper. Træningsprogrammerne blev tilrettelagt individuelt ud fra gener, aktivitets- og træningsniveau mv. Fokus var styrke og kondition og herudover bl.a. mindfulness og afspænding. Træning med lav intensitet og mange pauser er vejen frem. Fokus på langsomt og gradvist at øge aktivitetsniveauet med respekt for sine symptomer. Succeskriteriet er at symptomerne ikke øges væsentligt, og at de kan hviles væk på en rimelig tid. |
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.