Ved en idrætsudøver hvornår han har fået hjernerystelse? Og ved han hvordan han skal forholde sig til det?

Svaret på ovenstående spørgsmål er formentlig nej. De fleste sportsudøvere er ivrige efter at komme tilbage på banen når de er kommet sig over det første chok efter at have slået hovedet. Men hvis de har fået hjernerystelse, har de bedst af at sætte sig på bænken, få pulsen ned og langsomt holde øje med deres symptomer.

Det forklarer fysioterapeut og klinikejer af Søernes Fysioterapi Andreas Bjerregaard, der har studeret hjernerystelser gennem de seneste par år.

– Selv mindre hjernerystelser kan i værste fald føre til forskellige typer kroniske hjernefunktionsfejl, der kan give hovedpine, koncentrationsbesvær, hukommelsestab, nedsat balance og koordination. Så der er god grund til at minimere risikoen for alvorlige eftervirkninger fra hjernerystelser, siger Andreas Bjerregaard.

Hav respekt for hjernerystelse

For selvom hjernerystelser udgør mindre end 1 % af skaderne i de fleste sportsgrene, så skræmmer tv-billederne når man ser omtågede fodboldspillere der ikke kan orientere sig på banen efter at de har slået hovedet. Selvom det er sjældent vi oplever hjernerystelser, så er konsekvenserne af hjernerystelse langt alvorligere end fx ankelskader, der tegner sig for ca. 25 % af alle skader i fodbold.

– Kraftige stød mod hovedet kan give langvarige skader, og ved indre blødninger kan det i værste tilfælde være livsfarligt. Derfor skal hjernerystelser behandles med respekt, siger Andreas Bjerregaard.

Nu har Danmarks største idrætsforbund, Dansk Boldspil-Union, lavet en pjece om hovedtraumer i fodbold. Pjecen giver klubberne retningslinjer for hvad trænere og tilknyttede læger skal gøre når en spiller bliver ramt i hovedet.

Hjernerystelse er et bredt begreb, der dækker over en forstyrrelse på hjernen som følge af et kraftigt eller flere gentagne stød mod hovedet. Heldigvis fortager symptomerne sig spontant af de fleste hjernerystelser i løbet af 10 til 14 dage. Men nogle gange er det mere alvorligt.

– Oplever man akut kraftige eftervirkninger af hjernerystelsen, bør man straks sendes på sygehuset, siger Andreas Bjerregaard.

Er der en fysioterapeut eller læge til stede ved uheldet, er det fysioterapeutens rolle at sikre øjeblikkelig beskyttelse mod yderligere skade ved først at tjekke for evt. nakkeskader og overføre den tilskadekomne til relevante faciliteter, fx omklædningsrum eller hospital for yderligere vurdering.

Hvis idrætsudøveren har været bevidstløs, bør vedkommende øjeblikkeligt stoppes i udøvelsen af idræt

Redskaber giver støtte

En god støtte, når skaden skal vurderes akut på banen, er at bruge Maddocks Score: En række simple spørgsmål omkring evne til at huske fx hvor idrætsudøveren befinder sig; hvilken halvleg er kampen er i? Hvilket hold har scoret senest mål, hvilket hold spillede du mod i forrige kamp? Og så videre.

Når spilleren er sat ud til observation på bænken, er app’en 1stresponder et hurtigt screeningsværktøj til vurdering af hjernerystelsen. App’en er opbygget som en tjekliste over spørgsmål der skal stilles og findes svar på, og den kan også give sin vurdering af om idrætsudøveren skal bænkes eller køres til et sygehus.

Ved fortsat mistanke anbefales SCAT-skemaet (Sport Concussion Assessment Tool), der bruges af bl.a. FIFA og andre store idrætsorganisationer til at holde styr på udviklingen af hjernerystelsen.

Ro eller aktivitet

Det kan være uhyre vanskeligt at bedømme hvornår en idrætsperson kan vende tilbage til sin sport efter hjernerystelse. Anbefalinger og guidelines går på at idrætsudøveren ikke bør returnere til konkurrencesport før vedkommende er kommet sig helt over sin skade. Men der findes ingen standard eller viden om type, frekvens eller antal af hovedtraumer i forhold til risikoen for forandring i hjernen og hvornår man er kommet sig helt.

Tidligere har man vurderet at dette indebar 14 dages pause. Med ved den seneste Idrætsmedicinske Årskongres, januar 2015 i København, blev forskningen omkring ro og aktivitet diskuteret: Studier har påvist at idrætsudøvere der blev anbefalet kognitiv hvile (ingen fjernsyn, computer, læsning, samtaler, høje lyde og lys), oplevede symptomer i længere tid end de idrætsudøvere som ikke blev anbefalet dette. Men modsat har andre studier vist at en uges fysisk og kognitiv hvile signifikant forbedrede symptomerne hos idrætsudøvere.

På den idrætsmedicinske konference var der en konsensus om at idrætsudøvere som rammes af hjernerystelse, har brug for øjeblikkelig ro og hvile i 48 timer, hvorefter de bør følge et ”step-by-step” trappetrins-progressionsprogram for at komme tilbage i kampform.

– Før man vender tilbage til konkurrencesport, bør man desuden være stoppet med al medicin, tilføjer fysioterapeut Andreas Bjerregaard.

Han slår dog fast at der for alle – og ikke mindst når det gælder børn – bør fokus være på retur-til-hverdag, før man tænker retur-til-sport. Det handler om at starte i skole eller på arbejde igen, før man overhovedet taler om hvorvidt de nu kan spille næste fodboldkamp.

Ovenstående retningslinjer gælder i store træk også for hjernerystelser uden for idrætsarenaen: Opmærksomhed på og respekt for tegn på hjernerystelse og en gradvis, kontrolleret tilbagevenden til almindelig hverdag.

Symptomer på hjernerystelse omfatter: Konfushed, forvirring, hukommelsestab, hovedpine, kvalme, svimmelhed, balanceproblemer, sløret syn, lys-og lydfølsomhed, følelsen af at være langsom til ting, træthed, koncentrations- og opmærksomhedsbesvær og tab af bevidsthed.

For en sikkerheds skyld: Pas på hovedet De fleste idrætsudøvere har selv svært ved vurdere hvordan man skal håndtere en hovedrystelse. Så der bør altid være kompetent hjælp på sidelinjen. – Retningslinjer og app-teknologi bør være kendt af alle forældre og trænere på breddeniveau ved både akut hjernerystelse og den efterfølgende rehabilitering, forklarer Andreas Bjerregaard. Og hans formaning til alle trænere og spillere lyder: ”Hvis man er i tvivl om det er hjernerystelse, skal situationen behandles som om det er en hjernerystelse”. Hvis der er nogen tvivl, skal spilleren henvises til hospitalet for akut vurdering. – Better safe than sorry, understreger Andreas Bjerregaard.

Step-by-step program Et trappetrins-progressionsprogram efter en hjerneskade påregnes at tage ca. en uge. Hvert trin tager mindst et døgn. Når spilleren er uden symptomer, gåes videre til næste trin. Udvikles på ny symptomer på et givet trin, går man et trin tilbage. Trappetrinene ser således ud: Ro, ingen fjernsyn, høje lyde, blinkende lys osv. Lette aktiviteter såsom gå en tur, svømme, sidde på en kondicykel, lave øje-muskeltræning og vestibulær træning (balancetræning) Sportsspecifikke øvelser, fx trille med en fodbold uden impact mod hovedet (som at heade eller taklinger) Mere komplekse træningsøvelser med impact Normal træning Tilbage til kamp

Kilder: DBUs pjece om Hjernerystelser i fodboldkampe (2015) Idrætsfysioterapi Fagligt Katalog Hjernerystelse (2014) Aspetar Sports Medicine Journal – Concussion management in 2014