Mit barn har ondt – hvad gør jeg?

Af: Lene Voigt, exam. idrætsfysioterapeut, Bülowsvej Fysioterapi, Frederiksberg

Børn får også idrætsskader, og ofte står man som forældre i et dilemma, for hvordan afgør man om barnet må fortsætte sin idræt, og hvordan hjælper man det til at komme på banen igen?

I Danmark dyrker de fleste børn idræt, og uanset hvilken idræt dit barn dyrker, så er det positivt for såvel den sociale udvikling som for børnenes motorik og sundhed.

Børn har grundlæggende en glæde ved at bevæge sig, og den skal vi værne om. Men med glæden ved idræt og bevægelse følger – som med livet som sådan – en risiko for skader. Mange forældre vil opleve at deres børn på et tidspunkt erhverver sig kortvarige, nogle endda længerevarende, smerter.

Uanset om det drejer sig om gymnastik, ridning eller håndbold, kan træningen overdrives, eller uheldige faktorer kan spille ind. Det er individuelt hvornår træning går fra at være præstationsfremmende til at være overbelastning. Er du som forælder eller træner i tvivl, så kan situationen vurderes sammen med en idrætsfysioterapeut med kendskab til børn.

Skal min søn stoppe med at spille fodbold?

Såvel læger og fysioterapeuter som trænere oplever at skulle tage stilling til hvad der skal gøres når børn får smerter af idrætten. I mange år har den generelle holdning været at børnene skulle holde fuldstændig pause fra idrætten, og det har typisk betydet at de, når de startede på idrætten igen, fik de samme smerter – eller endda nye problemer – på grund af pausen. I dag anbefales det at barnet fortsætter idrætten, men aflastes i forhold til dele af træningen. Det stiller krav til træneren, men også til kommunikationen mellem forældre og træner. Fortæl fx træneren hvilke alternative øvelser jeres fysioterapeut har anbefalet til dit barn, og hvilke dele af træningen barnet kan og ikke kan deltage i. Husk at belastning i skolegården og idrætstimerne også tæller med, så en snak med barnets lærer er også relevant!

At barnet kan fortsætte træningen, om end i begrænset omfang, gør at det hurtigere kommer tilbage til sit normale niveau, men også at det ikke socialt ”falder ud af” holdet.

Børn er fightere!

Børns glæde ved det sociale og legende element i idræt overskygger ofte smerten gennem lang tid. Mange børn er ‘fightere’ og vil nødigt give op!

Når dit barn giver udtryk for ømhed, så få følgende helt klart:

  • hvor det gør ondt – få eventuelt barnet til at tegne på kroppen,
  • hvor længe det har gjort ondt, og
  • i hvilken forbindelse smerten opstår.

Hvis smerten udløses af træning, så skal aktiviteten nedjusteres, så barnet træner uden smerter – det er ofte mængden af træning der skal reduceres, specielt når der er tale om spring, hop, vendinger og hurtigt løb. Den træning barnet må undvære, kan og bør i klubben erstattes af noget andet, fx teknik- eller aflastende træning. For nogle er det nok at afkorte træningstiden. Vigtigt er det at træningen er en positiv oplevelse og så vidt muligt helt uden smerter, og det skal afstemmes med barnet – spørg ind til smerten efter endt træning, og aftal fx at smerten skal beskrives med tal eller glad, mindre glad eller ked af det smiley (se faktaboksen).  Netop glæden ved sporten og det at være sammen med de andre fra klubben gør at det ikke er barnet der kan sætte grænsen for aktiviteten, så aftal med træneren hvad der er mest hensigtsmæssigt – gerne ud fra fysioterapeutens anvisninger.

Er smerten alligevel aktuel, kan den reduceres ved fx at anvende en ispose på området lige efter træning. Husk at lægge et viskestykke mellem isen og huden, og brug kun isen op til 20 minutter ad gangen. Tjek huden undervejs.

Det betyder noget at barnet vokser

Børns knogler vokser i etaper, og derfor går det til tider stærkt – du mærker det på indkøb af nye sko og bukser. Børnene kan opleves som mere kluntede – de tager faktisk lidt fejl af deres krops længder og vælter ting eller snubler måske lidt oftere. Nogle oplever at en ellers god tennisserv ikke længere fungerer, og motorikken bliver igen udfordret. Det kan gå ud over motivationen og idrætsglæden, men også kroppen, for det kan være svært for musklerne at følge med; specielt de lange omkring arme og ben. De giver et helt andet træk på leddene, og det kan give smerter både der og i leddenes slimhinder. Der kan opstå skader på overgangen mellem muskel og sene og mellem sene og knogle. Det er ikke unormalt at der på ultralydsskanninger ses små afrivninger i knoglernes vækstzoner. Det kan medføre væskeansamling og dermed generel irritation, med symptomer på inflammation. Inflammation kan du kende på at huden er varmere, måske endda med rødmen, og der er øget væske under huden der hvor det gør ondt.

Idrætsskader der er særlige for børn og unge

”Schlatter-knæ” (mb. Osgood Schlatter), 10-16 år

En af de hyppigste skader hos børn, som er karakteriseret ved smerter under knæskallen, der opstår fordi knæskalssenen hiver for meget i hæftet på underbensknoglen, hvor barnet har en vækstlinje. Typisk opstår der over tid en fast bule, som er meget øm.

Schlatter-knæ opstår hos børn der sprinter, ofte skifter retning og er udsat for en del hop og landinger. Barnet skal derfor reducere disse aktiviteter, i stedet skal styrketræning, udspænding og teknik prioriteres. Knæet kan aflastes med tape under knæskallen i forbindelse med sport eller idræt i skolen, og der SKAL anvendes isbehandling efter træning.


Hælsmerter (apophysitis calcanei – i svære tilfælde: mb. Sever), 10-14 år

Overbelastning af hælknoglen pga. løb og landinger, navnligt hos drenge; typisk når de øger træningen i fodbold og gymnastik og enten er barfodede eller benytter sko uden stødabsorbering. Hælen har en meget sårbar vækstlinje, også i de perioder hvor barnet ikke vokser. Børn med dårlig ankel- og knækontrol (nedsat styrke omkring hofte og knæ) er i større risiko for smerter.

Dit barn vil være tryk-øm på hælen, være let haltende og kan i perioder gå på tæer. Hælene skal aflastes med støttende og stødabsorberende sko eller indlæg, kan yderligere aflastes med sportstape, og smerten kan dæmpes med smertestillende medicin og isbehandling. Koordineres gerne med egen læge og fysioterapeut.


Mb. Sinding-Larsen, 10-12 år

Årsag og symptomer som Schlatter-knæ, men denne tilstand opstår tidligere. Smerterne ligger i overgangen mellem knæskallen og knæskalssenen. Da der er for stor spænding omkring knæets forside, skal børnene aflastes fra hop og løb og desuden lave udstrækning af lårets forside. Børn med Sinding-Larsen kan risikere at udvikle andre problemer, fordi børnene som oftest begynder at halte.

Find årsagen sammen med en fysioterapeut

Det kan være betryggende at du og barnet sammen tager til fysioterapeut og får afklaret jeres spørgsmål og fundet årsagen (eller årsagerne), så I kan lave en plan. Planen er afgørende for om der skal meldes til eller fra træning og konkurrence, og måske skal alternativ træning sættes i gang. Fysioterapeuten vil sikkert spørger ind til flg.:

  • Er træningsmængden passende til dit barns niveau?
  • Trænes der nye ting, eller er barnet begyndt at træne mere?
  • Er dit barn vokset meget på det sidste?
  • Har der været skader tidligere?
  • Udstyr, underlag i hallen, græsset på banen osv.?
  • Har dit barn tid nok til at restituere?

Fysioterapeuten vurderer også om musklerne styres optimalt omkring skuldre, ryg, hofter, knæ og ankler. Er nogle muskler for korte og for aktive, så skal I have anvist særlige udspændingsøvelser. Er nogle muskler ikke stærke nok, skal der aftales træning af dem – og den træning kan som sagt fint udføres i håndboldhallen eller ude på fodboldbanen med de andre. For nogle børn skal foden støttes med en sål – heldigvis kan de fleste børn trænes til en stærkere fod eller støttes med sko, dette afgøres af fysioterapeuten. Også aflastende/korrigerende tape være relevant. Du kan som forælder læres op i at tape dit barn før sport.

Opsamlende kan man sige at det er vigtigt at finde frem til – og gøre noget ved – smerternes årsag, og at børn som udgangspunkt skal håndtere idrætsskader på samme måde som voksne, nemlig ved at holde sig så meget i gang som muligt, men undgå de aktiviteter der fremprovokerer smerterne; og så gradvist bygge styrke og stabilitet op igen.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.