Min krop kan holde til det hele

Af: Marianne Nørup

Foto: Marianne Nørup

Nina føler sig stærk og har masser af energi. Også selvom hun er højgravid og har to små børn derhjemme. Den regelmæssige motion har gjort en stor positiv forskel i forhold til de to tidligere graviditeter.

‘Shut up and dance with me’ ♫

Musikken flyder ud af højtalerne i det lille spinninglokale, hvor kvinder med en varierende grad af struttende maver træder rytmisk i pedalerne på hver sin cykel. Der er god plads i salen her fredag formiddag – i modsætning til morgenholdet klokken 7, hvor der var fuldt hus, ligesom de hold der ligger lige efter arbejdstid er populære. På formiddagsholdet kommer de der har skæve arbejdstider, eller er gået på barselsorlov.

Nina Pavar på 36 år er en af sidstnævnte. Hun er lige gået på orlov fra sit job som pædagog i en børnehave.

– Jeg kan slet ikke forstå hvordan jeg har haft tid til at gå på arbejde, svarer hun grinende da en af de andre kvinder forpustet spørger om hun nyder sin nyvundne frihed.

Overskud til motion

Nina har i forvejen to små børn, og dertil en mand som i forbindelse med sit arbejde er væk to uger ad gangen. Det er ikke optimale betingelser for at mor kan få lidt alenetid til motion.

– Jeg har prioriteret det meget bevidst. Min far og min niece skiftes til at passe ungerne når jeg er væk. Jeg ville gerne træne de tre gange om ugen som de opfordrer os til, men de fleste uger bliver det kun til to, siger hun ærligt.

Nina har altid været glad for at træne, fortæller hun, og hun var også fysisk aktiv under sin første graviditet.

– Men især efter jeg fik barn nummer to, droslede jeg meget ned.

Faktisk droslede hun så meget at hun, dengang hun meldte sig til forskningsprojektet, med egne ord næsten ingenting havde lavet i to et halvt år.

– Jeg meldte mig fordi jeg tænkte at det ville være nemmere hvis der var nogen der sagde at jeg skulle!, siger hun med et smil. Og det holdt stik.

– Jeg havde aldrig fået trænet så meget hvis jeg ikke havde været med på holdene her, fastslår hun med overbevisning.

Puls og styrke

Overtrækstrøjerne ryger af i takt med at sveden pibler frem på huden og kinderne får farve. I interval-pauserne, hvor man cykler langsomt, udveksles der joviale bemærkninger. En kan og vil gerne føde når som helst nu, siger hun, og alle er enige om at de af den grund håber hun ikke er med til næste træning. En anden fortæller at hendes 5-årige søn er begyndt at hjælpe til derhjemme fordi mor ikke er så adræt længere. Noget der afstedkommer et fælles ”nååårrrrhh hvor sødt” fra de andre.

Holdtræningen består af både pulstræning og styrketræning, for begge dele er vigtigt for at give kroppen de bedste forudsætninger igennem graviditet og fødsel, men også for at være i god form når baby kommer. Det kan lette situationen meget efterfølgende.

– Vi styrketræner både over- og underkrop, for begge dele belastes af graviditeten og skal bruges aktivt når man er nybagt mor. Forbedret kondition giver fordele for kredsløbet og gør det lettere at udføre dagligdagsaktiviteter, såsom trappegang og cykelture. Og bækkenbund og core træner vi selvfølgelig også, uddyber Signe de Place Knudsen.

Mere energi

Nina har mærket en kæmpestor ændring efter hun er begyndt at træne, fortæller hun. Faktisk generer den store mave hende slet ikke i hverdagen.

– Jeg har ellers taget meget på, især på maven. Det er tungt for kroppen, men jeg kan næsten ikke mærke det. Jeg er sikker på jeg ville have haft rygsmerter og andre gener hvis jeg ikke havde været i god form. Men det har jeg ikke. I går, da jeg var på udflugt med børnene, gik jeg på en masse trapper, og det havde jeg ingen problemer med overhovedet. Jeg føler mig ganske enkelt stærk.

– Jeg har også langt mere energi end i de to forrige graviditeter – og det synes jeg er påfaldende når jeg jo har de to små derhjemme denne gang, siger Nina, hvis børn i dag er tre og fem år gamle.

– Det er en rigtig god fornemmelse at føle sig i god form. Jeg føler at min krop kan holde til det hele, siger hun.

Nina kan faktisk ikke komme i tanke om noget hun ikke kan, på trods af at hun nu er 35 uger henne i graviditeten, og maven stikker godt ud i rummet.

– I sidste uge satte Signe os til at sjippe. Dét troede jeg godt nok ikke jeg kunne. Men jo – det kunne jeg så godt!