Har du slået hovedet?

Af: Mette Bender, journalist

Foto: Shutterstock

Det er noget skidt at overse en hjernerystelse. Men det er heller ikke godt at være så bange for hovedtraumer og senfølger efter fald og slag at vi reagerer med bekymring på ethvert symptom og ikke tør bruge kroppen. Neurologisk fysioterapeut Amad Shayan vender op og ned på viden om hovedtraumer.

Når vi slår hovedet, bliver vi naturligvis bange. Hovedet og hjernen er yderst følsomme og vigtige dele af os, og vi gør ret i at være forsigtige og holde nøje øje med vores reaktioner i de første timer og dage efter et hovedtraume. Uanset om vi slog os i sport, leg, trafikken eller hjemme på badeværelset.
– Er du omtåget, svimmel, har slem hovedpine, synsforstyrrelser eller stærk kvalme, så er det af sted til skadestuen. Ved mildere symptomer kan et besøg hos lægen gøre det. En henvisning til en neurolog og måske en scanning, hvis neurologen finder det nødvendigt, kan udelukke eller bekræfte om der er skader eller blødninger i hjernen.
Sådan siger neurologisk fysioterapeut Amad Shayan, der har mange års erfaring med hovedtraumer. Han leder en neurologisk genoptræningsklinik i Malmø og arbejder desuden i Bülowsvej Fysioterapi i København. Begge steder behandler og træner han fortrinsvis patienter med neurologiske skader og hovedtraumer.
– Det kan ske at en person får hjernerystelse uden at vide det, men det modsatte er meget mere almindeligt. De fleste af os er så bange for skader på hjernen at vi reagerer med stærk bekymring når vi slår hovedet, selv om der ofte ingen egentlig skade er sket. Ifølge internationale anbefalinger er det bedst at holde sig i ro i op til en uge, men det betyder ikke at ligge i en seng i et mørkt rum. Du skal bare anstrenge dig mindre, end du plejer, siger Amad Shayan.

Kan forveksles med andre tilstande

Alvorlige smerter og symptomer skal selvfølgelig tages alvorligt. Bevidstløshed, døsighed og omtågethed er faresignaler, men de fleste andre symptomer på hjernerystelse er ret diffuse og ligner symptomer fra problemer i nakkeområdet.
– Svenske forskere har vist at mennesker med hjernerystelse har nøjagtigt samme symptomer som mennesker med piskesmæld. Også psykiske tilstande som stress, angst og depression kan give symptomer, som til forveksling ligner dem der karakteriserer hjernerystelse, forklarer Amad Shayan.
Derfor er der som regel brug for en grundig undersøgelse, måske når det værste er faldet til ro. Det kan være hos egen læge, neurolog, øre-næse-hals-læge, øjenlæge eller fysioterapeut.
Amad Shayans undersøgelse bygger på nationale og internationale forskningsbaserede retningslinjer og retter sig blandt andet mod at afklare om der er dysfunktioner i nakkens led, og ikke mindst om nervesystemet er ’let antændeligt’. Så er der nemlig brug for beroligende, normaliserende øvelser og genoptræning af normal aktivitet. For højt eller lavt blodtryk kan også give symptomer der ligner hjernerystelse, og så skal blodtryksforstyrrelsen behandles af lægen.

– Vi skal altid tage slag på hovedet alvorligt, men samtidig undgå at overreagere. Langt fra alle får hjernerystelse, og kun et begrænset antal får senfølger. Forskning har vist at mange med længerevarende symptomer på hjernerystelse også har andre diagnoser eller problemer, og så er det ofte dem der skal behandles.

Forskrækkelse gør os overforsigtige

Aman Shayan ser en del patienter som har slået hovedet for nogle måneder eller flere år siden og stadig har symptomer.
– De er blevet forskrækkede og overforsigtige, bevæger sig anspændt og bruger ikke længere kroppen normalt. Det giver i sig selv problemer. Mange bliver nervøse for at arbejde på skærme, læse eller måske løbe, og forsigtigheden skaber med tiden en forhøjet følsomhed, forklarer han.
Nervesystemet bliver mere årvågent, og den overdrevne opmærksomhed næsten fremkalder symptomerne.
– Hvis du altid har solbriller på, så virker solen voldsom når du tager dem af. Det betyder ikke at dine øjne ikke tåler solen. De skal bare vænne sig til den igen. Får du hovedpine af at se på tv, så kan det være at du er blevet så nervøs at du spænder op i skuldrene. Det kan også være at du sidder forkert eller har problemer med nakke eller syn og skal have hjælp fra øjenlæge eller fysioterapeut, siger Amad Shayan.

Kroppen skal bruges

Balancen mellem uforsigtighed og overforsigtighed ved mulig hjernerystelse er svær at finde, erkender Amad Shayan. Anbefalingen er altid i første omgang at holde sig i ro og ikke overanstrenge syn og hjerne, men vi kan altså let tage dette fornuftige råd for alvorligt.
– Kroppen skal bruges for at bevare normale reaktioner og funktioner. Ikke sjældent hjælper motion og en genopdagelse af hvor stærk kroppen og hjernen faktisk er, siger han.
Det er naturligt at holde igen med det der måske sætter hovedpinen eller svimmelheden i gang. Men det er ikke en god ide at stoppe helt med almindelige hverdagsaktiviteter.
– Nogle bliver bange for at høre musik, læse, spise med familien, give kæresten et knus, drikke et glas vin eller færdes ude uden ørepropper. Hold igen i et par dage, men byg så tolerancen op igen, så du ikke bliver isoleret, råder den neurologiske fysioterapeut.

Genvind tilliden til kroppen

Ikke mindst konditionen er vigtig at holde ved lige. Fysisk træning er anbefalet til forbedring og normalisering af aktiviteten i hjerne og nervesystemet. Mangel på fysisk aktivitet giver derimod dårlig kondition og kan have alvorlige konsekvenser. Intet tyder derimod på at det afkorter symptomernes varighed at hvile meget gennem længere tid.
Vigtigst er det måske at genvinde tilliden til kroppen.
– Vi har en fremragende indbygget styrthjelm i form af kraniet. Det beskytter os når vi slår hovedet, og det sker mange gange gennem livet. Det kan ske i leg eller sport, mod kanten af et skab, eller fordi en eller anden kommer til at nikke os en skalle. Det får vi kun sjældent hjernerystelse af, siger Amad Shayan.


Det siger Hjernerystelsesforeningen

Hvert år pådrager mindst 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig uden behandling efter relativt kort tid, men for nogle trækker vanskelighederne ud, og man kan tale om ’postcommotionelt syndrom’.

10-15 procent har fortsat mén efter et år. 


Hvis du slår hovedet

  • Tag det alvorligt og mærk efter hvordan du har det
  • Vær sammen med andre, der kan reagere hvis du virker omtåget
  • Tag på skadestue ved slemme symptomer
  • Tag til læge ved milde symptomer
  • Hold dig i ro i 1-7 døgn, uden dog at ligge stille i mørke
  • Brug kroppen med respekt for symptomer og reaktioner
  • Begynd efter 2-7 dage gradvist at gå i gang igen
  • Træning er rigtig godt når du er forbi den første uge

Symptomer på hjernerystelse

  • Svimmelhed
  • Trykken i hovedet
  • Hovedpine
  • Overfølsomhed over for lyd og lys
  • Kvalme
  • Hukommelsestab
  • Bevidstløshed

Diagnoser der giver samme symptomer som hjernerystelse

  • Nakkeskader
  • Migræne
  • Depression
  • Kronisk smerte
  • Problemer med balancen
  • Problemer med synet