I eventyret om Guldlok legede en lille pige i skoven, og stødte ind i en bjørnefamilies hus. Hun gik ind, men bjørnene var ikke hjemme. På bordet fik hun øje på tre skåle med grød. En var for varm. En for kold. Den tredje lige tilpas. Efter måltidet ville Guldlok sætte sig. Bjørnefars stol var for hård. Bjørnemors for blød. Bjørneungens tilpas. Så hun afprøvede sengene. De første to var ikke rigtige, men den sidste var som skabt til hende.
Det er kort fortalt første del af fortællingen om Guldlok, som søger den rette balance, og det er den balancegang der ligger bag et nyt princip inden for sundhed på arbejde: Guldlok-princippet.
Tanken er at man ved at tilrettelægge arbejdsdagen med den rette mængde bevægelse, hvile, variation og perioder med høj puls kan sikre at folk – frem for at blive slidt ned af deres arbejde – er sundere ved fyraften end da de mødte ind. Princippet kan bruges på alle arbejdspladser, men vil udmønte sig forskelligt på byggepladsen og kontoret.
Andreas Holtermann er professor på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og en af princippets bagmænd. Han mener der er behov for at gentænke den fysiske del af arbejdslivet, fordi det har været sparsomt med effektive indsatser på arbejdspladsen, og fordi udviklingen tydeligt viser at der er grund til handling: Siden 2010 er der sket en stigning i andelen af danskere med dårligt fysisk helbred. Fire ud af ti voksne er meget generet af smerter eller ubehag – herunder især træthed, ondt i ben, knæ, hofter, arme og led. Også smerter i ryg, skuldre og nakke tager kegler i statistikkerne. Ifølge den Nationale Sundhedsprofil fra 2010 lever 880.000 danskere med rygsmerter.
Mange af os – knap 30 procent af danskerne – er desuden ikke aktive nok til at leve op til WHO’s anbefalinger, selvom mange gerne ville bevæge sig mere. Det har indflydelse på folks vægt. Over halvdelen af danskerne er enten moderat eller svært overvægtige.
Især de lavest uddannede fylder meget i de negative statistikker om danskernes sundhed. Og det er ifølge Andreas Holtermann ikke så mærkeligt. Medarbejdere med kortere uddannelser har nemlig ikke de bedste arbejdsbetingelser for at fremme sundheden.
– Vi skal tilrettelægge arbejdet, så det er sundhedsfremmende og varierer mellem aktiviteter som får pulsen op, og giver kroppen hvile, forklarer han.
Og netop variation er et nøglekrav, som ikke bliver indfriet mange steder. Ser man eksempelvis på hårde fysiske jobs i byggebranchen eller ældreplejen, er de præget af gentagelser og monotome bevægelser. Og selv om man måske går op imod 12.000 skridt på en arbejdsdag, er det ikke sundhedsfremmende hvis der ikke er tilstrækkelig mulighed for at hverken at hvile eller få pulsen op, og hvis arbejdet ikke efterlader energi til at svinge forbi et træningscenter efter fyraften.
Der er ikke helt samme problematik på de rolige kontorer.
– Det er klart at det ikke er sundt at have stillesiddende jobs og være stillesiddende derhjemme. Men det vi kan se, er at de stillesiddende og mere veluddannede oftere cykler på arbejde eller motionerer i deres fritid. Så problemet er ikke så stort for den gruppe, siger Andreas Holtermann.
Guldlok ville sandsynligvis ikke stille sig tilfreds hverken på en byggeplads eller foran en skærm. For tallene taler deres tydelige sprog. Mange får ondt, bliver slidt og får dårligt fysisk helbred på det nuværende arbejdsmarked.
Det kan koste på sygedagene. Produktiviteten. Sundhedsudgifterne. Tilfredsheden med livet.
Men måske er løsningen ikke så kompliceret. Det er her Guldlok-princippet kommer i spil.
I praksis vil det betyde at hårdt og monotomt arbejde skal opbrydes med siddende arbejdsopgaver og jævnlige korte pauser, samtidigt med at der skal indlægges kortere perioder med arbejdsopgaver der kan få pulsen op – eksempelvis at gå på trapper eller at gå hurtigt på gangene.
Ved skrivebordsarbejde skal der findes tid til at bevæge sig mere, og det kan faktisk have mere end bare en gevinst:
– Der ligger et stort potentiale i eksempelvis at holde gående møder. Forskningen viser at hvis man går en tur efter frokost, eller står foran computeren, så har det en positiv effekt på sundheden, men det gør også at man ikke bliver så træt, fordi blodsukkeret ikke falder så meget som hvis man ikke havde gået eller stået. På den måde har det også betydning for kvaliteten af arbejdet, siger Andreas Holtermann.
Det handler om balance, og om at få arbejdsgangene til at opfylde flere af de parametre der gør motion i fritiden så sundt. På sigt kan det måske endda lade sig gøre at implementere princippet så godt at det ikke er nødvendigt at træne efter arbejde for at holde sig sund.
– Det er en god vision, og det er nødvendigt at vi begynder at tænke på hvordan arbejdet kan gøre os sundere. Vi bruger altså halvdelen af den vågne tid på arbejdet, og kan vi gøre den halvdel sundhedsfremmende, er det et stort skridt, siger Andreas Holtermann.
Og et nødvendigt skridt, hvis vi skal holde til at være på arbejdsmarkedet helt til pensionsalderen, tilføjer han.
De første babyskridt er taget i forhold til at se Guldlok-princippet udfolde sig til en praksis, men fra januar sker der for alvor noget.
Her indleder Andreas og hans medforskere nemlig en række projekter, der skal kaste yderligere lys over potentialet for Guldlok-princippet og gevinsterne ved at tilrettelægge arbejdsdagen på en ny måde.
– Vi vil starte i børnehaver, hvor vi sammen med medarbejdere og ledelse skal forsøge at tilrettelægge arbejdet i forhold til princippet – både i forhold til pædagogerne og børnene – og når projektet er overstået, skal vi evaluere på om de bliver mere sunde, og hvordan de klarer deres kerneopgaver. Hvis vi lykkes med at få pædagogerne mere sunde mens de styrker deres egen og børnenes fysik og motorik, er vi nået rigtig langt!
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.