Jonas Severin styrketræner i arbejdstiden: “NU ER JEG ’FIT FOR FIGHT’”

Af: Mette Bender

Jonas Severin var skeptisk, men efter få uger oplevede han at få mere overskud både på job og hjemme. Han er blandt de plejehjemsansatte som Københavns Kommune har pålagt at styrketræne i løbet af arbejdsdagen.

– På et tidspunkt tænkte jeg: Hold da helt kæft. Jeg har fået meget mere af give af både på arbejde og hjemme!

Jonas Severin er sosu-hjælper og aftenvagt på det københavnske plejehjem Kirsebærhaven, som ligger i Valby. Ligesom de andre ansatte i pleje, rengøring og køkken fik han sidste efterår besked om at han fra nytår skulle styrketræne mindst to gange om ugen. I arbejdstiden.

– Først syntes jeg det var træls. Hvordan skulle vi få puttet ekstra opgaver ind i en travl arbejdsdag? Det praktiske løste sig, men de første uger følte jeg mig smadret af træningen og var stadig ret negativ. Så begyndte jeg at få mere energi end jeg havde haft længe, fortæller Jonas, der har kone og to sønner og spiller musik i fritiden.

– Jeg dyrker ikke sport, og det var nok grunden til at jeg blev så øm af lidt styrketræning. Jeg er vild med rockmusik og bruger i hverdagen mange timer på min guitar.

Familien vil han også have tid til, så motion i fritiden bliver det bare ikke til.

– Nu kan jeg se at jeg var blevet lidt svag og slap i det. Man bliver jo ikke yngre. Ryggen var tit træt, og for nogle år siden var jeg sygemeldt med et rygproblem. Nu er det anderledes. Jeg føler mig ’fit for fight’, og det er fedt.

Der skal nye holdninger til

Projekt ’Holdbart arbejdsliv – fysisk træning i arbejdstiden’ kører på fem plejehjem i Københavns Kommune. Indtil videre er knap halvdelen af de ansatte godt i gang med deres nye arbejdsopgave. Næste år går endnu fem plejehjem i gang.

– Fysisk træning er et tilbud til alle, men den vigtigste målgruppe er de medarbejdere der er mest udsat for slid. Det vil sige sosu-, køkken og rengøringspersonale. Efterlønsordningen er ændret, og pensionsalderen er hævet. De skal holde længere og også have gode år når de forlader arbejdsmarkedet, siger projektleder og fysioterapeut Annemette Eskesen fra Arbejdsmiljø København.

Træning i arbejdstiden er derfor meldt ud som et krav. Projektet er støttet af medarbejdernes fagforbund FOA og diskuteret i diverse udvalg for samarbejde.

– Hvis projektet skal lykkes, skal ledere og medarbejdere have en fælles forståelse af projektet. Alle har taget godt imod ideen, men vi har et stykke vej at gå før holdningen er ændret hele vejen gennem organisationen. De færreste er vant til at se træning som en naturlig del af deres fag. Indtil videre har kun politi- og brandfolk tradition for træning som en del af arbejde og uddannelse.

Musik og gas

På Kirsebærhaven er målet at alle skal træne to gange om ugen i 20 minutter.

– Det fungerer ikke lige godt i alle grupper, erkender Jonas Severin, som er valgt som tovholder for aftenvagterne.

I hans grupper er moralen høj, og træningen bliver som regel gennemført efter planen.

– Vi troede,at det ville blive svært, for vi er kun to på hver afdeling om aftenen. Der er tryk på. Vi har planlagt os ud af det og går fra én af gangen. Vi mødes med kolleger fra de andre to afdelinger i ergoterapeuternes lokaler. Så sætter vi god musik på og giver den gas.

En fitnessinstruktør har lavet programmer med basal styrketræning og været ude på Kirsebærhaven og sætte det i gang sammen med en fysioterapeut fra Arbejdsmiljø København. I dag kan Jonas ringe på en hotline til en fysioterapeut, hvis noget går i kludder.

Jonas og hans kolleger har måtter og elastikker som udstyr. Deres øvelsesprogram styrker muskulaturen i de dele af kroppen som er udsatte ved fysisk krævende arbejde i pleje, køkken og med rengøring. De laver øvelser for musklerne i nakke, ryg, hofter og knæ.

– Vi træner ikke alle på samme niveau. Øvelserne skal passe til os hver især. Men det betyder meget at vi træner sammen på et fastlagt tidspunkt og hører musik i mens.

De beder os jo ikke om at ryge smøger

Projektleder Annemette Eskesen mener at succes i et storstilet projekt som ’Holdbart arbejdsliv’ handler om at alle skifter syn på hvad træning og motion er.

– Vi er vant til at se træning som en personlig ting. Med projektet vil vi gerne trække træning ind i arbejdslivet, for der hører det også til.

Arbejdsmiljøet er vi vant til at se som ledelsens ansvar, påpeger hun.

– Ledelsen skal sørge for hjælpemidler og ergonomiske tiltag der skåner medarbejderne. Lifte eller gode arbejdsstillinger er vigtige, men musklerne skal også være stærke når jobbet slider, siger projektlederen.

Jonas er glad for det skub han fik.

– Jeg kan ikke se noget problem i at træningen er noget vi skal. De tvinger os jo ikke til at ryge smøger eller noget andet skadeligt. Det de beder os om, gavner os selv og arbejdspladsen på samme tid. Det ville være fjollet at klage.

Motion i arbejdstiden

Gode råd fra projektleder i Arbejdsmiljø København, Annemette Eskesen

  • Tænk på at kulturændringer tager tid

  • Husk at forandringer sker bedst i samarbejde

  • Snak planerne grundigt igennem på alle niveauer

  • Send klare og entydige signaler fra ledelsen

  • Forbered eventuelle tovholderne godt, og afgræns deres ansvar

  • Sørg for at de praktiske rammer er på plads


 

HVOR MEGET MÅ ARBEJDSPLADSEN BLANDE SIG?

Det bør ikke være op til den enkelte af forebygge nedslidning på job. Kald det fysisk efteruddannelse i stedet for motion på job, foreslår professor Bente Klarlund Petersen.

– Målrettet træning er et meget vigtigt bidrag til at forebygge slid hos mennesker med hårdt eller ensidigt arbejde, og arbejdspladsen har medansvar for medarbejderes sundhed, siger overlæge, professor og sundhedsdebattør Bente Klarlund Petersen.

Hun ser tilbud om træning som et tegn på at arbejdspladsen kerer sig om medarbejderne.

– At medarbejderne trives, gavner både arbejdspladsen og den enkelte. Målet bør være at mindske uligheden i sundhed, hvor mennesker med længst uddannelse er sundere og mindre slidte end mennesker med ingen eller kort uddannelse.

Bente Klarlund Petersen foretrækker udtrykket fysisk efteruddannelse.

– Motion på jobbet lyder som et tilbud i stil med frugtordninger. Det er faktisk ofte kombinationen af usund livsstil og nedslidning på job der skubber mennesker ud af arbejdsmarkedet. Men problemet kan i stort omfang forebygges igennem fysisk efteruddannelse i form af fysisk træning. Også i arbejdstiden.

Bente Klarlund Petersen peger på at vi har regler der forebygger arbejdsulykker og eksponering til farlige stoffer i arbejdet.

– Nedslidning som følge af fysisk krævende arbejde eller fysisk inaktivitet på job repræsenterer nogle af nutidens arbejdsmiljøproblemer. Vi overlader det ikke til den enkelte at medbringe høreværn på arbejdspladser med støjproblemer. På samme måde er brug af hjelm påbudt på arbejdspladser hvor der er risiko for nedfald. Det bør heller ikke være op til den enkelte at forebygge nedslidning, og det er måske derfor i orden at gøre fysisk efteruddannelse til et krav, mener hun.

Arbejdspladser bruger ofte mange ressourcer på faglig efteruddannelse, der gør de ansatte bedre til at varetage deres job.

– I visse jobkategorier er fysisk efteruddannelse mindst lige så vigtig. Man kan mene at det ikke kommer arbejdsgiveren ved om man motionerer eller ej. Men det er nu engang arbejdspladsens opgave at sikre at medarbejderne ikke slides ned af jobbet.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.