Altid i bevægelse. Peter Gade er tiltrukket af det ekstreme – men han går kun til grænsen, og han søger konstant at flytte sig. Gennem 15 år på toppen har han udviklet sig fysisk og mentalt med sin sport. Men også på livets øvrige baner trives han bedst med konstant at udfordre sig selv.

Han giver sjældent op. Hverken ved badmintonnettet eller andre steder. Peter Gade vil hele vejen og synes ikke om gennemsnit og genveje. Aktuelt er han nummer fire på verdensranglisten.

– Det er sådan med mig at jeg er nødt til konstant at udvikle mig. Jeg har behov for hele tiden at præstere mere og afsøge nye grænser.

Det nu 33-årige talents målsøgende og stædige temperament har sammen med en evne til kreativ læsning af spillet gennem 15 år holdt ham i den absolutte top af en sportsgren der selv forandrer sig.

Hvor elitetræningen før fokuserede på delelementer af spil og kamp, involverer den i dag alle dele af kroppen. Alle muskelgrupper og alle dele af nervesystemet skal fungere optimalt.

– Da jeg startede, tænkte man ikke meget på at forebygge. Man trænede selve spillet, men hvad hjælper det at være god på banen, hvis du ustandselig må forsømme på grund af skader? Jeg har altid været omhyggelig med kroppen, men de sidste tre eller fire år har jeg skruet ekstra op for at holde niveauet.

Peter Gade skulker ikke. Han træner to gange dagligt systematisk sin krops råstyrke, balance og koordination foruden den tekniske perfektion af hver type slag. For otte år siden var han ude af spillet i to perioder på grund af en bruskskade i knæet. Ellers er han gået fri.

– Jeg går kun til grænsen. Jeg lytter til min krop, og det betaler sig, forklarer han.

Ekstrem sult

Peter Gade kan lide mad og har i kampen for at undgå tankeløse rutiner sammen med familien lagt kosten om. De tilbereder deres måltider af økologiske råvarer, og for nogle måneder siden droppede Peter Gade efter råd fra en kostvejleder både gluten og mælk i sin egen kost.

– Det er ikke let at være pernitten når man rejser så meget som mig. Men jeg har gennemført min plan, siger badmintonstjernen, som mærker at fordøjelsen fungerer bedre, og at næse og hals er behageligt fri for slim.

– Jeg ved godt at jeg presser mig selv. Mine nærmeste kan have svært ved at følge med, men sådan er jeg. Sådan bevarer jeg min motivation og min sult efter spillet. Og livet, siger Peter Gade.

Han forklarer at han trives uden for det kendte.

– Jeg elsker at være vågen hele natten og så sove hele dagen. Det giver mig en følelse af frihed. Men den går ikke længere, for vi har to små piger. Min alder betyder også at prisen er for høj.

Det hele er lidt ekstremt når det kommer til Peter Gade. Han har kun haft hovedpine fire gange i sit liv, og alle gange blev han ramt af ekstremt voldsomme anfald, som nok var migræne, men lignede hjerneblødninger så meget at han endte på hospitalet.

Hvert anfald varede omkring syv timer. Han fik lammelser, kramper, synsforstyrrelser og sindssygt ondt i hovedet. Bagefter føltes hans krop som efter tre dage druk.

– De to første anfald kom da jeg var 18 år. Anden gang var de ved at måtte nødlande det fly jeg sad i. Sidste gang startede anfaldet mens jeg var på banen. Men eksperterne på Hovedpinecentret i Glostrup mener ikke det behøver ske igen.

Jeg vil forstå

Peter Gade var tidligt i gang med sportspsykologi og mentaltræning. I dag bruger han idrætspsykolog Jens Hansen som sparringspartner.

– Jeg har brug for et klogt menneske og en nær ven at vende mine tanker om livet med. Jo mere hel jeg er som person, jo bedre er jeg på banen, forklarer badmintonspilleren, der er optaget af eksistentialisme.

– Jeg lærer at se mønstre i de ting jeg selv og andre gør. Det er vigtigt for mig at komme i dybden. Bagsiden kan være at jeg flytter mig i forhold til andre.

Da Peter Gade var yngre, var der kun badminton. Men efterhånden kom behovet for det som han kalder modsætninger, og han føler sig ikke længere tilpas i idrætsverdenen i lang tid ad gangen.

– Jeg elsker at være totalt badmintonnørd og gå vildt op i at teste en fjerbold, men jeg har også brug for tid til ingenting. Jeg har brug for musik og dejlig mad og min familie.

Nogle gange tænker han over hvorfor han render rundt og leger i stedet for at gøre noget vigtigt.

– På en måde er sport jo afstumpet. Men jeg elsker at kæmpe, og jeg elsker at komme ud og se verden og møde mange mennesker. Min sport har lært mig at tage ansvar for mig selv. Når jeg husker på alt det, kommer jeg tilbage til glæden.

En ny tænkende generation

Peter Gade beskriver sit forhold til badmintonverdenen som lidt ambivalent.

– Jeg tænder på udfordringen, det at levere under pres. Men på mit niveau er sport sort eller hvidt. Jeg og alle andre forventer at jeg vinder hver gang. For mig har løsningen været at arbejde med mig selv. I dag er jeg ældre end de fleste af mine kolleger og gør meget på en lidt anderledes måde.

Peter Gade vil hellige sig trænergerningen når han om få år stiger af eliteræset. Det glæder han sig til. Han underviser allerede i forbindelse med talentprojekter og mener at han som pædagog har endnu mere at give.

– Jeg tror at den psykologiske viden jeg har tilegnet mig, gør mig til en god træner. Jeg vil gerne være med til at skabe en ny generation af badmintonspillere der tænker anderledes. De skal derud hvor de udvikler sig personligt og lærer at forstå spillet på et andet plan.

Han glæder sig til en hverdag hvor han ikke skal stå op for at træne hver eneste morgen. I første omgang går han dog efter at sejre ved VM og måske siden OL.

– Jeg kunne stoppe i dag og sige: Nu er det nok. Jeg har sat mit mærke. Men jeg vil først vide om jeg kan opnå endnu mere.