Hovedpine – krop og psyke

Vi har det næsten alle engang imellem, men for nogle er hovedpine en reel plage der påvirker livskvaliteten negativt. Vil du gøre noget ved smerterne, er det en fordel at kende til de forskellige typer hovedpiner der findes.

Man møder nu og da mennesker der i ramme alvor fortæller at de aldrig har haft hovedpine. Opgørelser viser at det drejer sig om ca. 5 % af befolkningen. Det betyder at resten, og det vil sige 95 % af os, har prøvet at have hovedpine. Dette enorme tal svarer vel stort set til hyppigheden af hjertebanken ved en forelskelse, og set på den måde ligner hovedpine mere en ”livsbetingelse” end en egentlig sygdom.

Der findes flere slags hovedpine, og de mest udbredte er migræne og spændingshovedpine. Migræne optræder således hos ca. 15 procent på et eller anden tidspunkt i livet og med stor overvægt hos kvinder. For spændingshovedpine er det tilsvarende tal 70 procent, og her næsten lige så hyppigt hos mænd som hos kvinder.

Hovedpine og sygdom i hjernen

Hovedpine er et frygtet symptom, der ofte i folks forestilling forbindes med alvorlig sygdom i hjernen. Det er dog langt de færreste med hovedpine, der fx har en hjernesvulst. De fleste af de alvorlige sygdomme i hjernen kan udelukkes ved hjælp af neurologens komplekse og grundige undersøgelse af bl.a. syn og tale, muskelkraft, styring af arme og ben og reflekser. Kun i få tilfælde er en scanning af hovedet derfor nødvendig.

Migræne

Migræne er hovedpine der optræder anfaldsvis og er ledsaget af kvalme. Hovedpinen optræder som regel i den ene side af hovedet, og der er lys- og lydoverfølsomhed. Hvis hovedpinen er forudgået af synsforstyrrelser (flimren for øjnene), sovende fornemmelse i en arm eller talebesvær, betegner man anfaldet som migræne med aura. Ved migræne med aura kan man måle ændringer lokalt i hjernens blodgennemstrømning. Auraen skyldes en nedsat blodgennemstrømning i de berørte hjerneområder som følge af sammentrækning i hjernens blodkar, og den karakteristiske hovedpine er et resultat af en efterfølgende udvidelse af de samme blodkar. Som en illustration af kompleksiteten så ved man i dag, at der også sker visse elektriske ændringer, der spreder sig hen over hjernebarken, og at dette fænomen på en eller anden måde medvirker til migræneanfaldet. Ved migræne uden aura ved man stadig meget lidt, men man ved at de store blodkar uden på hjernen udvider sig under et anfald, og det ser ud til at det er ændret elektrisk aktivitet der får anfaldene til at starte.

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine opfattes som et primært muskelspændingsproblem. Musklerne uden på hovedet og især svarende til nakkemuskeltilhæftningerne er hos disse hovedpinemennesker voldsomt spændte og ømme ved berøring. Impulser der dannes i centralnervesystemet, er formentlig medvirkende til spændingerne og smerten.

Cervikogen hovedpine

Det er en kilde til diskussion blandt fagfolk om hovedpine kan være en direkte følge af sygdomme i halsen (fx. diskusprolaps eller slidgigt) eller skader på halsens bløddele (fx ”piskesmæld”). Man taler i sådanne tilfælde om en cervikogen hovedpine udløst fra halsen. Selvom der mangler tungtvejende videnskabelige beviser, er det velkendt at hovedpine hyppigt optræder samtidig med de ovennævnte problemer i halsrygsøjlen.

Medicinoverforbrugshovedpine

Det har vist sig at et stort antal hovedpinetilfælde skyldes overforbrug af hovedpinemedicin. Det er derfor af stor betydning at undgå at forbruget af medicin mod hovedpine optrappes. Et overforbrug af hovedpinemedicin (fx triptan eller kodimagnyl) fører til en snigende ”forgiftning”, der resulterer i hyppigere hovedpine og en ond cirkel hvor det til sidst ikke er muligt at skelne mellem rigtige hovedpineanfald og anfald der skyldes for meget medicin. Hvis migræneanfaldene hos en person tiltager i hyppighed, er det altså helt afgørende at sætte fokus på medicinforbruget med henblik på at få brudt den onde cirkel.

Mindre udbredte hovedpinetyper

Ud over ovenstående findes der også mindre udbredte hovedpinetyper. En af de mest kendte er klyngehovedpine (Hortons hovedpine), som blev kendt i offentligheden da folketingspolitikeren Christian H. Hansen for nylig blev ramt af sygdommen. Klyngehovedpine er en anfaldsvis, meget voldsom halvsidig hovedpine med stærke smerter bag det ene øje. Anfaldene optræder flere gange i døgnet og ofte om natten. Smerterne er typisk ledsaget af tåreflod, rødme af øjet og løbende næse. Denne type hovedpine optræder hver dag i 2-3 måneder i træk (”klynger”). Hortons hovedpine forsvinder af sig selv for at vende tilbage igen efter 1/2-5 år.

Behandling

Smertestillende medicin er det første mange tyr til når de får hovedpine (se faktaboksen). Derudover anvender folk et utal af forskellige behandlingsformer hvis effekt på hovedpine ikke er særlig godt videnskabeligt dokumenteret. Massage, fysioterapi, manipulationsbehandling, akupunktur, afspænding – listen er lang og også længere end hvad der er nævnt her. Vi der møder disse mennesker i det daglige arbejde, kan ikke være i tvivl om at sådanne behandlinger er noget som mange værdsætter og føler at de har gavn af. Det er også en almindelig erfaring at mange med migræne og spændingshovedpine har det bedre når de dyrker regelmæssig og intensiv motion.

Stress og belastning

Når man, som jeg, i mange år via mit arbejde i en neurologisk speciallægeklinik, har haft tæt kontakt til hovedpinepatienter og ofte talt indgående med dem om deres symptomer og deres livsvilkår, så er man ikke i tvivl om at dagligdagen, med dens små og store bekymringer og belastninger, er en væsentlig årsag til at så mange af os får hovedpine i perioder af vores liv. Der er ikke det man i lægelige kredse kalder solid evidens (dvs. ”videnskabelige beviser”) for dette synspunkt. Dels har området i mange år ikke haft de biologisk orienterede og videnskabeligt arbejdende neurologers interesse, og dels er det naturligvis også et vanskeligt område at undersøge. Men flere indicier taler for en sådan betydningsfuld sammenhæng. Der er fx i flere undersøgelser fundet øget forekomst af depressioner og angsttilstande blandt hovedpinepatienter, og belastende sociale forhold, depression, angst og stress kombineret med medicinoverforbrug og søvnforstyrrelser (søvnapnø) er i undersøgelser fundet afgørende for udvikling af såkaldt kronisk daglig hovedpine (hovedpine der er til stede mere end 15 dage per måned). Endelig foreligger der enkelte (”ældre”) undersøgelser der tyder på at kognitiv psykoterapi har en betydelig virkning ved spændings- og migrænehovedpine. Det er dog undersøgelser der i høj grad trænger til at blive gentaget og udfordret.