Hun har tabt sig over 30 kilo, har fået mere energi og er blevet gladere. Og ikke mindst har Liselotte Nielsens livsstilsomlægning gjort at hun har smidt blodtryksmedicinen og teoretisk set ikke længere har diabetes 2.

Vægten var høj. Men det samme var humøret og gå-på-modet heldigvis også hos Liselotte Nielsen, som siden 1987 har arbejdet som hospitalsmedhjælper på Herlev/Gentofte Hospital, hvor hun i dag er fællestillidsrepræsentant.

– Jeg har næsten altid været en kraftig pige. Men jeg har også altid haft en god selvtillid, så det har ikke generet mig. Jeg er den der type der sætter næsen i sky og siger ’her kommer jeg’, fortæller Liselotte med et stort smil.

Det var da heller ikke overvægten, den usunde mad og den manglende motion Liselotte tænkte på da hun for fire år siden opsøgte sin læge, fordi hun havde fået det tiltagende dårligt.

– Lægen målte mit langtidsblodsukker. Hvis det var 50 eller over, ville jeg have diabetes, og det var meget tæt på 50. Lægen sagde at jeg skulle lægge min livsstil om – spise sundere og bevæge mig mere, fortæller Liselotte.

Det blev der dog ikke noget af i første omgang. Og Liselotte fik det da heller ikke bedre, men derimod værre:

– Jeg var altid meget træt. Jeg var også altid tørstig – drak hele tiden – men det tænkte jeg ikke rigtig over på det tidspunkt. Min hud gik også i stykker – under maven og brysterne – de steder hvor hud gnider mod hud. Og huden havde svært ved at hele.

I gang med livsstilsændringer

 Året efter gik Liselotte til læge igen, og denne gang fik hun diagnosen diabetes 2.

”Jamen det må jeg jo så spise og motionere mig fra”, lød det prompte fra Liselotte, da lægen overbragte hende beskeden.

–  Og samtidig tænkte jeg for mig selv: ”Din idiot, det skulle du jo have begyndt med for 40 år siden”, tilføjer Liselotte.

Denne gang tog hun da også budskabet alvorligt. Meget alvorligt endda. Hun søgte om, og fik lov til, at komme med på et motionsprojekt på Steno Diabetes Center i København to gange om ugen i tre måneder – fra klokken syv til otte om morgenen.

– Jeg hadede det! Jeg har faktisk altid hadet motion. Og det her var gammeldags motion med motionscykler og vægte og sådan noget, fortæller hun.

Men Liselotte holdt ved, og efterhånden gjorde træningen mindre ondt, og hun fik lov til at tage et tre-måneders-forløb mere.

– De fleste af os der har diabetes 2, har ikke rørt os i mange år. Min erfaring er at der skal seks måneder til for at få det ind under huden, påpeger Liselotte, som samtidig lagde sin kost om og undervejs startede med medicinsk behandling.

Dansen vandt

Liselotte fik mod på at prøve noget andet – og på at træne mere end to gange om ugen. Så hun gik på opdagelse i en række motionsformer, men følte sig ikke tilpas med dem.

– Yoga gjorde ondt – altså, jeg var klodset op alle steder for overhovedet at kunne være med. Det almindelige motionscenter var – træls. Så prøvede jeg crossfit – jamen altså: når jeg havde været nede på gulvet og oppe én gang, så var de andre færdige med alle deres øvelser, lister Liselotte op.

Hun endte med at hoppe med på et af de kommunale genoptræningshold, og så i den forbindelse et opslag om danseformen groove.

– Da jeg prøvede det, var jeg solgt med det samme! I dag danser jeg fem gange om ugen hos en privat udbyder. Vi danser både inde og ude, fx i skoven. Groove er et mix af mange typer dans, og man danser til mange slags musik. Pulsen kommer op, og det gør humøret også, forklarer Liselotte med stor entusiasme.

I dag har Liselotte smidt blodtryksmedicinen, hun har tabt lidt over 30 kilo i løbet af de tre år, og langtidsblodsukkeret ligger i dag på et flot 40-tal.

– Men jeg vil altid have diabetes, og jeg skal fortsætte med den sunde livsstil hele livet, fortæller hun.

Det har Liselotte det helt fint med.

– Jeg var virkelig bange for at skulle have amputeret et ben eller at miste synet.

“Min bedstemor havde diabetes 2 og mistede synet – men jeg har aldrig tidligere forbundet det med min egen situation. Hvor har jeg dog sovet i timen!”

Energi og glæde

 – Jeg har fået så meget hjælp. Jeg har blandt andet taget kurser på Steno, hvor jeg fx har lært at lave sund mad og har mødt en masse andre med diabetes og andre sygdomme – og jeg synes som regel at de andre har mange flere og større problemer end jeg har. Gud, hvor er jeg da heldig, erklærer Liselotte, som har fået oprettet dansehold to gange om ugen for de ansatte på hendes arbejdsplads.

– Mit råd til andre i samme situation er: Find noget I kan lide! Giv ikke op – det er okay at stoppe med det du ikke kan lide, men så prøv noget andet. Og husk at al bevægelse er motion. Mange tror at ”hvis det ikke er et fitnesscenter, så er det ikke motion”, og det er helt forkert, slår hun fast.

Det er hverken til at se eller høre at Liselotte er fyldt 65 år. Men den nye livsstil har heller ikke bare ændret på hendes diabetes-tal.

– Jeg føler mig stadig træt midt på dagen, men ellers har jeg mere energi og overskud. Jeg er også blevet mere glad. Jeg har altid været glad, men nu er det på en helt anden måde.

– Jeg er glad for at gå ture, og jeg elsker at danse. Og så elsker jeg mit arbejde, og jeg vil rigtig gerne blive ved med at arbejde til jeg bliver mindst 70 og gerne 75, slutter hun.