Tekst: Louisa Lorang: “Grøn mad på max 30 minutter”

Foto: Lene Samsø

Hverdagen er tilbage: Sund og grøn mad på max 30 minutter

Du kan sagtens spise sundt og grønt, selvom tiden er knap. I Louisa Lorangs kogebog ‘Grøn mad på 30 minutter’ (Lindhardt og Ringhof, 2020) får du opskrifter på lækker grøn mad, som også kan klares på travle dage – alt lige fra pizza og vege-bolo til skønne, fyldige salater.

I denne nemme vegebolo er der anvendt forkogte linser. Har du 15-20 minutter mere, kan du erstatte med 1 1/2 dl tørrede linser. skyld den, og kog dem møre, og brug dem så som anført i opskriften.

Vegetar · 21 min · 3-4 personer

Det skal du bruge

  • 1 finthakket løg
  • 2-3 stilke fintsnittet bladselleri
  • 1 lille revet squash
  • 2 fed hakkede hvidløg
  • en gavmild sjat olivenolie
  • 3 spsk. tomatpuré
  • evt. en sjat rødvin
  • 400 g hakkede tomater eller passata
  • 1 dåse grønne linser (skyllede og afdryppede, 240 g)
  • salt og peber
  • et nip sukker
  • tørret oregano

Tilbehør

  • 300 g tørret spaghetti
  • kogende, saltet vand
  • firsk oregano
  • mozzerella eller parmesan
  • peber

Sådan gør du

Sautér løg, bladselleri, squash og hvidløg i olivenolie i en varm, dyb pande. Det skal ikke tage farve, men falde let sammen. Det tager ca. 3-4 minutter. Kom tomatpuré og evt. en sjat rødvin ved, og varm retten kort op. Tilsæt tomater sammen med linser. Krydr, og lad det simre i 8-10 minutter. Spæd til med lidt vand undervejs, hvis der er behov for det. Smag til igen med salt, peber, sukker og oregano inden servering. Kom spaghetti i kogende, saltet vand, og kog den al dente. Afdryp den, og vend den med vege-boloen. Lad den varme med i panden i 1-2 minutter, og smag til med salt og peber. Anret pastaen i dybe tallerkner. Top med oregano, mozzarella (eller revet parmesan) og frisk peber, og servér straks.

TIP

Undlader du osten på toppen, er opskriften vegansk.