Blommekompot

Tekst og foto: Michala Kramer, Instagram: @micadeli, Micadeli.dk – Vegansk madblog

Denne hurtige og nemme blommekompot kan bruges til mange ting som fx morgenmad, brød eller noget helt tredje. Opskriften er af Michala Kramer.

1 glas
Tid: 25 min.

Det skal du bruge

300g blommer (omkring 5 styk)

3 spsk. rørsukker

1 tsk. kanel

2 spsk. vand

Evt. lidt stjerneanis

Sådan gør du

Skyl og skær blommerne ud i små tern. Behold gerne skrællen på.

Kom stykkerne op i en mindre gryde sammen med sukker, kanel, vand og evt. stjerne anis. Lad simre under lav varme i 20-25 minutter.

Herefter kan du vælge at blende den kort i 1-2 sekunder for et mere cremet resultat. Ellers hæld den færdig kompot på rene glas og sæt på køl. Kan holde sig op til en uge.

Tip: Du kan sagtens udelukke stjerneanis, men det giver en god ekstra krydret smag. Hvis du ikke har kanel, så er kardemomme også lækkert at bruge.

Opskriften er fra micadeli.dk.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.