Tekst: Henriette Henriksen, fysioterapeut, Center for Hjerneskade i København og Lisbeth Lund Pedersen, specialist i sportsfysioterapi, Svendborg Kommune

Foto: Shutterstock

Sådan kommer du dig efter en hjernerystelse

Total hvile i et mørkt rum eller ’fortsæt som du plejer’? Der hersker mange forestillinger om hvad der er den korrekte reaktion når man får en hjernerystelse. Her får du et overblik over de nyeste anbefalinger.

Det kan være et øjebliks uopmærksomhed, en uheldig tackling eller et isglat stykke fortov: Pludselig ligger man der og har slået hovedet, det snurrer lidt, man er måske lidt omtåget – eller alt føles okay, og man rejser sig og går videre.

Hovedtraumer er en hyppig årsag til skadestuebesøg, og på skadestuen får ca. 25.000 personer årligt diagnosen hjernerystelse. Langt de fleste der pådrager sig en hjernerystelse, kommer sig i løbet af et par uger eller måneder, men ca. 29 % oplever fortsat symptomer 1 år efter skaden.

Hvornår er der tale om en hjernerystelse?

En hjernerystelse opstår når hjernen, som er en geleagtig masse, på grund af en kraftpåvirkning sættes i bevægelse og støder mod kraniet. Det kan ske som følge af et direkte slag mod hoved eller ansigt, men også indirekte, hvor kraften fra et stød eller slag mod nakke eller krop forplanter sig til hovedet.

Når hjernen rystes, kan der opstå mikroskopiske skader på nervebaner og støttevæv i hjernen, og de kemiske systemer, signaltransporten og blodgennemstrømningen i hjernen kan blive påvirket. Dette medfører en umiddelbar og forbigående fysiologisk forstyrrelse af hjernefunktionen, der kan vise sig som fx omtågethed, nedsat balance eller ukoordinerede bevægelser. For at stille diagnosen hjernerystelse skal mindst ét af følgende symptomer (som ikke skyldes alkohol, medicin eller andet) dog være til stede:

  • konfusion eller desorientering
  • bevidsthedstab i højst 30 min.
  • hukommelsestab i mindre end 24 timer efter et traume
  • forbigående, neurologiske symptomer (fx dobbeltsyn)

Man behøver altså ikke at have været bevidstløs for at have pådraget sig en hjernerystelse.

Typiske symptomer på hjernerystelse

Hovedpine, “trykken i hovedet”, balanceproblemer, kvalme, døsighed, svimmelhed, sløret syn, lys- og lydfølsomhed, træthed eller udmattelse, øget følsomhed, tristhed, nervøsitet eller angst, nakkesmerter, koncentrationsbesvær, hukommelses­besvær og følelsen af at være sløv eller omtåget kan alle være symptomer på hjernerystelse.

Oftest udvikler symptomerne sig i løbet af minutter, men de kan også opstå med op til 48 timers forsinkelse. I forbindelse med sport kan det være svært at vurdere symptomerne, fordi adrenalinet kører og man gerne vil videre – nogle kan ligefrem dårligt huske at de slog hovedet. Her kan vidner eller pårørende være en vigtig informationskilde. Også hvis man var påvirket af alkohol, kan det være svært at mærke symptomerne i situationen og efterfølgende at skelne mellem om hovedpinen skyldes tømmermænd eller et slag mod hovedet.

Det er vigtigt at man ikke fortsætter med sportsaktiviteten – eller anden aktivitet – hvis der er mistanke om en hjernerystelse, da det kan forværre symptomerne og medføre et længere forløb.

Gradvist tilbage til hverdagens aktiviteter

Der er de senere år blevet sat spørgsmålstegn ved hvorvidt hvile indtil symptomerne er ophørt, er den bedste strategi, og i dag er anbefalingen at det er mere hensigtsmæssigt gradvist at genoptage sine aktiviteter.

Tidligere mente man at ro bidrog til at lindre patientens symptomer og mindske ubehaget, ligesom man mente at ro optimerede hjernens heling. Men flere studier viser at såvel for meget hvile som for megen og for intens aktivitet (både tænkning og fysisk aktivitet) umiddelbart efter traumet kan være uhensigtsmæssigt.

Fuldstændig hvile eller ’relativ hvile’ anbefales kun de første 24-48 timer. Relativ hvile betyder at man bør begrænse skærmtid samt fysisk og kognitiv aktivitet. Man bør dog ikke opholde sig i et mørkt rum, isoleret fra omverdenen. Efter 24-48 timer kan man gradvis genoptage dagligdags aktiviteter, som fx oprydning, gåture, læsning og skærmtid, alt efter symptomer og reaktioner.

Gradvis genoptagen af aktiviteter betyder at man i princippet må ’alt’ (dog ikke aktiviteter hvor der er risiko for en ny hjernerystelse), men i kort tid ad gangen, og ikke for mange forskellige aktiviteter på én gang. På den måde kan man erfare hvilke aktiviteter man kan klare uproblematisk, og hvilke der giver øgede symptomer og derfor bør genoptages mere varsomt. Hvis man eksempelvis får hovedpine af at se tv, er det nemmere at komme sig hvis man ser tv i kort tid (fx 5-10 min.) end hvis man ser en hel film.

Indimellem kan man opleve at et symptom har været ’skjult’ fordi man ikke har udfordret den pågældende aktivitet, eksempelvis at man har taget det roligt grundet svimmelhed og derfor ikke har opdaget at symptomerne forværres når pulsen kommer i vejret. En symptomforværring kan også opstå forsinket, hvilket kan gøre det vanskeligt at gennemskue hvilke aktiviteter der reelt udløser de øgede symptomer. Det er som sådan ikke ’farligt’ at symptomerne forværres, og det forværrer ikke skaden, men det kan være mentalt hårdt hvis man gang på gang ’starter forfra’.

I tabel 1 illustreres hvordan man gradvist kan vende tilbage til skole eller kontorarbejde ved at tilpasse sine aktiviteter.

Nyere studier viser at let konditionstræning, herunder også gåture, er gavnlig for bedringen, og at konditionstræning er sikkert at starte på inden for den første uge efter skaden.

Man kan godt begynde på sportstræning, så længe det er uden risiko for at få en ny hjernerystelse (se tabel 1). Det anbefales at man først genoptager kontaktsport efter man er vendt tilbage til skole eller job, og efter en klarmelding fra lægen.

Behandling kan være relevant

De fleste som pådrager sig en hjernerystelse, kommer sig som nævnt relativt hurtigt, de klarer sig med en eller to dages hvile og kan herefter stille og roligt genoptage deres hverdagsaktiviteter og vende tilbage til arbejde eller skole. For nogle varer symptomerne dog ved (længere end 2-3 måneder), her kan en undersøgelse hos fx en fysioterapeut med særlig viden om hjernerystelse være gavnlig.

I januar 2021 udgav Dansk Center For Hjernerystelse i samarbejde med Sundhedsstyrelsen en National Klinisk Retningslinje om ikke-medicinsk behandling af langvarige følger efter hjernerystelse, og her anbefales blandt andet systematiseret information og rådgivning, gradueret træning, manuel behandling og såkaldt vestibulær træning. Dette er behandlinger som fysioterapeuter er uddannede til at varetage.

En fysioterapeut kan fx undersøge og behandle typiske gener efter hjernerystelse, fx smerter fra nakke/ryg, hovedpine, svimmelhed og balanceproblemer. Nogle fysioterapeuter har primært viden inden for fx behandling af nakken, mens andre ved mere om svimmelhed og vestibulær genoptræning, så et samarbejde mellem fysioterapeuterne kan være gavnligt. Fysioterapeuten kan også vejlede om evt. yderligere udredning hos andre faggrupper.

Ud fra sin undersøgelse udarbejder fysioterapeuten, sammen med patienten, en målrettet plan for genoptræningen og hjælper med at planlægge en hensigtsmæssig genoptagen af daglige aktiviteter, skole eller job samt fysisk aktivitet og træning. Planen evalueres jævnligt for at sikre at genoptræningen går den rette vej, og at indsatsen har den forventede effekt.

”Hjernerystelsesgenkenderen”

er en grafisk oversigt der kan hjælpe til at identificere en mulig hjernerystelse, men ikke kan bruges til at diagnosticere en hjernerystelse. Den kan anvendes ifm. sport og andre situationer hvor der er mistanke om hjernerystelse. Du finder den på www.dif.dk/da/hjernerystelser/udoever#

Referencer

  1. Rasmussen, M.M., et al, Langvarige symptomer efter commotio cerebri. Ugeskr Læger 2010;172(39):2679-2683, 2010.
  2. Schneider, K.J., et al., Adapting the Dynamic, Recursive Model of Sport Injury to Concussion: An Individualized Approach to Concussion Prevention, Detection, Assessment, and Treatment. J Orthop Sports Phys Ther, 2019. 49(11): p. 799-810.