Grøn mad grøn jord

Tekst: Stine Kjær, aut. klinisk diætist

Foto : colourbox

Vores vaner sætter aftryk på klimaet, og blandt andet derfor er mange af os begyndt at tænke over hvor ofte vi tager bilen, og hvor meget vand og elektricitet vi bruger. Men faktisk kan vi også via vores valg af mad påvirke jordens klima- og miljøbelastning rigtig meget.

Kigger man på hvilke fødevarer der har størst klimabelastende effekt, ligner de langt hen ad vejen de fødevarer som vi anbefales at spise mindst af: kød (især oksekød), skæreost, chokolade, is og vin.

Fremstilling af kød er det mest klimabelastende inden for fødevareproduktion, fordi dyrene spiser enorme mængder majs, korn, raps mm., som ville kunne anvendes direkte til mennesker. Herudover koster det klimaet at passe, transportere, slagte og pakke dyrene. Drøvtyggere er særligt udskældte i forhold til klimabelastning fordi deres bøvser og prutter udleder store mængder drivhusgasser. Fremstilling af 1 kilo oksekød svarer til at køre knapt 100 km i bil, målt i CO2-ækvivalenter. Til sammenligning kan man kun køre 1 km i bilen for den mængde CO2 det koster at producere 1 kilo kartofler. Dermed ikke sagt at grøn kost altid er et klimavenligt valg. Fødevarer som linser, bønner og ris bliver transporteret fra den anden side af jorden – men produktionen af kød overstiger stadig transportens klimabelastende effekt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at minimere indtaget af kød af flere årsager, dels for at mindske mængden af det usunde mættede fedt og dels for at sikre rigeligt indtag af fisk, fuldkorn og grønt, som bidrager med sunde umættede fedtsyrer, vitaminer, mineraler og fibre. Det er altså både sundere og mere klimavenligt at begrænse mængden af kød i kosten.

Spis mindre – eller intet kød

At ændre kostvaner kan være en omfattende og krævende proces, og hvis det med at undvære kød virker som en fjern idé, kan man måske starte med blot en enkelt dag om ugen at undlade at spise kød. På den måde gør man stadig en stor forskel for klimaet og miljøet. For andre erdet at spise vegetarisk en selvfølge, og når man ikke spiser kød, fjerkræ eller fisk – og for veganeres vedkommende heller ikke æg eller mælkeprodukter – så er der nogle næringsstoffer man automatisk udelukker fra sin kost. Men spiser man varieret (som det jo generelt anbefales for alle), kan man faktisk ret let få dækket sit behov.

Protein

Generelt spiser vi langt mere protein end vi har brug for. Den bedste kvalitet af protein findes i kød, fisk, æg og mælkeprodukter, men spiser man ingen af disse fødevarer, kan det sagtens lade sig gøre at få tilstrækkeligt med protein alligevel. Bønner, ærter og linser samt nødder, frø og kornprodukter indeholder store mængder protein – dog er det vigtigt at variere sin kost og skifte mellem alle disse fødevarer for at opnå protein svarende til kødets høje proteinkvalitet.

Jern

En rigtig god kilde til letoptageligt jern er netop kød – særligt rødt kød. Vælger man den klimaansvarlige kost – måske endda som vegetar – er det vigtigt at være opmærksom på at få dækket behovet for jern andre steder. Især hvisman er barn eller kvinde i den fødedygtige alder. Gode kilder til jern i en vegetarisk kost er mørke bladgrønsager, tørret frugt, hvede og bælgfrugter. Jern optages bedst sammen med C-vitamin, som findes i store mængder i en vegetarisk kost.

B12-vitamin

Det er faktisk kun i animalske fødevarer der findes B12-vitamin. Veganere vil derfor ikke komme i nærheden af vitaminet på naturlig vis, og vegetarer skal være opmærksomme på at få æg og mælkeprodukter. Der findes produkter beriget med B12, som måske kan hjælpe veganere til at få tilført en vis mængde af vitaminet, fx soyayoghurt som har et tilsat indhold af B12-vitamin svarende til den mængde der er i mælk.

Ikke så svært

Alt i alt er det at lægge om til (overvejende) vegetarisk kost ikke så vanskeligt som det måske lyder. Og mange opdager at de får en bedre fordøjelse, mere energi – og begynder at tabe sig. Og så kan de glæde sig over at en vegetarisk kost har vist sig at forebygge livsstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme samt visse cancerformer (muligvis fordi man lettere får dækket behovet for 6 om dagen).

Kilder til protein

Vegetabilske kilder:

Nødder og frø: hørfrø, jordnødder, sesamfrø, pistacienødder, mandler, cashewnødder, hasselnødder, valnødder, pinjekerner, solsikkekerner, græskarkerner, pecannødder
Bælgfrugter:
kikærter, gule ærter, bønner, linser, sojaprodukter fx tofu
Kornprodukter: boghvede, bulgur, knækbrød, havregryn, grahamsmel, byggryn, rug, hvede, ris

Animalske kilder:

Kød, fjerkræ og fisk
Mejeriprodukter: ost, mælk, mælkeprodukter

Klimavenlige tips

• Spis mindre kød og vælg kylling og svin frem for oksekød
• Vælg lokale grøntsager
• Vælg årstidens frugter og grøntsager (grove grøntsager som rodfrugter har lavere klimaaftryk end fine grøntsager som tomat og agurk)
• Tilbered kun den mængde mad du skal spise (eller brug resterne dagen efter, og undgå madspild)
• Drik vand fra hanen
• Vælg kartofler frem for ris og pasta
• Spar på de søde sager
• Brug nordiske fuldkornsprodukter (havre, spelt, rug, byg og hvede)

Kilde: Fødevareministeriets klimabog, www.fvm.dk

Inspiration og opskrifter online

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.