Fyr motorisk op under børnene: Medrivende lege får børn til at sprudle

Af Birgitte Bartholdy, journalist

Foto: Lise Stensgaard m.fl.

Flere og flere børn er motorisk umodne, når de kommer i skole. Men med fysioterapeuters hjælp kan de i løbet af et skoleår trænes op til at turde kaste sig ud i legen i skolegården. Det viser blandt andet forsøg i Vesthimmerland og på Frederiksberg.

En skolegård fyldt med børn, der springer rundt og spiller bold og bruger deres krop for fuld kraft, er et ønske-scenarie for alle, ikke mindst fysioterapeuter med speciale i børn. Men desværre er et stigende antal børn ikke motorisk gode nok til at kunne deltage helhjertet i legen.

Det viser bl.a. en årsrapport om børn der er startet i skole i 2009 til 2011, hvor 30 procent ud af 7839 børn fra ni kommuner viste sig at have én motorisk vanskelighed, og otte procent havde mindst tre.

Problemet er i allerhøjeste grad alvorligt, mener fysioterapeut Tina Borg Bruun. Hun arbejder i Psykologisk Pædagogisk Rådgivning på Frederiksberg og har de sidste seks år været med i en arbejdsgruppe der har fokus på at styrke motorikken hos indskolingseleverne.

– Heldigvis oplever vi at en målrettet og struktureret træning kan få børnene til at udvikle sig meget i løbet af en overskuelig periode. Det kan ske både ved at samle de motorisk usikre børn på et hold, men mange rykker sig også når de trænes rigtigt sammen med de andre børn i idrætstimen.

På Frederiksberg tilbydes alle børnehaveklasseledere og pædagogisk personale hvert år et kursus i ”Motorik i 0. klasse”. Fundamentet i kurset er en redskabsbane, et univers hvor børnene forestiller sig de er forskellige dyr der rucher ned i vand, klatrer i træer, svinger sig i lianerne eller kravler igennem hulahop-ringe der hænger vinkelret på ribben.

I kurset indgår også et besøg af en idrætskonsulent og en fysioterapeut, som vejleder i hvordan banen bedst bruges, så der er variation i øvelserne.

– Vores erfaring er at alle børn bliver revet med af legen på den bane, også de motorisk allersvageste, fortæller Tina Borg Bruun.

En negativ motorisk spiral

Men hvorfor har så mange børn i dag motoriske problemer?

Ifølge Tina Borg Bruun er forklaringerne mange.

– En af dem er at tiden foran skærmen tit bliver stjålet fra den tid børn tidligere brugte på at løbe udenfor og lege. Måske er vi voksne heller ikke så gode som tidligere til at lege med vores børn. Der kan også være noget med at idrætsundervisningen mange steder er tilrettelagt sådan at de rigtig gode bliver bedre, mens dem der ikke er så gode, ikke får så mange udfordringer. Det gør det ikke nemmere for lærerne at der i dag i folkeskolen skal inkluderes mange flere børn med særlige udfordringer.

Når børn halter bagud motorisk, kan det få store konsekvenser. Ny forskning viser at det endda kan have betydning for de boglige indlæringsevner, men lige så vigtigt er det at de nemt hægtes af legen, føler sig udenfor og kommer til at kæmpe med et lavt selvværd.

– Børn sammenligner sig jo rigtig meget med andre, og der er status i at kunne noget fysisk. Når vi er ude i idrætsundervisningen, kan vi se at de motorisk usikre ofte har svært ved at deltage i fx boldspil. Dermed får de rørt sig langt mindre end de andre børn. Det er en negativ spiral der gør dem endnu mere motorisk usikre, siger Tina Borg Bruun.

Det er her fysioterapeuterne kan spille en vigtig rolle.

– Vi er særligt uddannet til at se hvornår et barn skal undersøges nærmere, og vi ved hvilken træning der vil have effekt. Vi har også en stor viden om hvordan øvelserne præsenteres pædagogisk og tilpasses barnets niveau.

Mange med problemer

Hvor stor en forskel målrettet træning kan gøre, blev tydeligt da fysioterapeuterne Lise Stensgaard og Rikke Kjeldskov sidste skoleår, 2016-17, stod bag et pilotprojekt med en 0.klasse i Vesthimmerland Kommune.

– Projektet kom op at stå på initiativ af regionsformanden i Danske Fysioterapeuter, der foreslog det til formanden for børne-skoleudvalget i kommunen. Formålet var at give os nogle flere erfaringer med hvordan de 45 minutters bevægelse der er påbudt i skolereformen, kan integreres i skoledagen, fortæller Lise Stensgaard.

Hun og Rikke Kjeldskov er ansat i Børn i Bevægelse, et servicetilbud i kommunen, og fik sammen 10 timer hver uge hele skoleåret til at skrue et projekt sammen med. De valgte at lade det foregå i en 0.klasse på Østermarkskolen i Aars.

Ved starten af skoleåret, i august 2016, testede de eleverne med den såkaldte MUGI-test, som er særligt udviklet til børn i 0-2. klasse og måler børnenes færdigheder med en bold, deres koordination og balance.

Testen viste at 10 af de 22 elever havde store motoriske usikkerheder, 12 havde små motoriske usikkerheder, og ingen af børnene havde en god, alderssvarende motorik.

Store fremskridt motorisk

I løbet af skoleåret trænede Lise Stensgaard og Rikke Kjeldskov så eleverne en time hver uge i motorik, herunder især i boldbehandling, krydstræning og balance. Desuden medvirkede de ved den ugentlige idrætstime, og to dage om ugen var de med i dansk- og matematiktimer og udviklede øvelser der gennem bevægelse understøttede undervisningen.

– For eksempel lavede vi små forhindringsbaner som eleverne skulle forcere. Undersøgelser viser nemlig at man husker bedre når man bevæger sig samtidig med at man lærer, fortæller Lise Stensgaard.

Undervejs fandt de ud af at de elever som hang ind over bordet, ofte manglede styrke i mave og ryg. Derfor blev de muskelgrupper også trænet, ligesom eleverne blev trænet i at give plads til hinanden og lære at vente.

– Nogle børn var i begyndelsen meget tilbageholdende med at deltage, måske fordi de syntes det var svært eller uvant. Men efterhånden kom de mere og mere med og endte med at være lige så ivrige som de andre.

I juni 2017 testede Lise Stensgaard og Rikke Kjeldskov igen elevernes motorik.

Nu var der kun tre elever der havde små motoriske usikkerheder, og de øvrige 19 havde en god, alderssvarende motorik.

– Børnehaveklasselederen mente også at klassen fagligt havde rykket sig mere end de normalt på et skoleår i 0.klasse, så resultatet var over al forventning, siger Lise Stensgaard.

Næste skridt er at børne- skoleudvalget i kommunen skal tage stilling til hvordan erfaringerne skal bruges.

– Men vi vil meget gerne ud og arbejde videre med det her!, lyder det fra fysioterapeuten.


Træn med dine børn

4 gode tips fra fysioterapeut Tina Borg Bruun

  1. Støt børnene i at bevæge sig så meget og på så forskellige måder som muligt hver dag.
  2. Gør aktiviteterne til en sjov leg, så bliver de mere spændende.
  3. Træn fx i at klatre, balancere på forskelligt underlag og kaste en bold, gribe den og ramme et mål.
  4. Vær meget gerne fysisk aktive sammen med børnene, jeres begejstring smitter og inspirerer.

Læs mere om motorik og træning for børn på www.krop-fysik.dk. I artiklen ”Indret dit hjem til bevægelse” kan du fx få ideer til at indrette dit hjem, så det indbyder til leg og bevægelse.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.