af Marianne Nørup, fysioterapeut

Børn og sport: Få det bedste ud af børnenes træning!

Børn skal tumle, lege og ha det sjovt. Det bliver de bedre idrætsudøvere af senere i livet.

Forårssæsonen står for døren, og vi forældre står klar til at sende vores håbefulde poder af sted til sport – for vi ved jo at det giver børn masser af fysiske, psykiske og sociale fordele at dyrke sport. Men hvad skal vi satse på? Hvordan får vi dem dækket bedst muligt ind, kan de gå til for meget sport, og er træneren uambitiøs når han lader vores mini-Ronaldo slå kolbøtter frem for at træne med bold? Kort sagt hvordan bruges den dyrebare træningstid bedst?

Sundhedsmæssigt er det først og fremmest vigtigt at børnene bevæger sig og får skabt nogle gode vaner – det bedste du kan gøre er derfor at hjælpe dine børn til at finde en aktivitet de kan lide. Om det så er bueskydning, dans eller fodbold er for så vidt ligegyldigt. De skal bare have en masse gode oplevelser med at bruge kroppen.

Hvis børn ikke synes det er sjovt, så gider de ikke – så enkelt er det! Alene derfor giver det sig selv at træning af børn op til puberrtetsalderen overordnet skal være leg. Men der er også andre argumenter for at satse på det legende og alsidige frem for det idrætsspecifikke.

Børn er ikke små voksne

Der er væsentlige fysiologiske forskelle mellem børn og voksne. Der er færdigheder som børn udviklingsmæssigt ganske enkelt ikke er i stand til at optræne. Børn opnår fx ikke ret store forbedringer ved målrettet konditionstræning, styrketræning og anaerob træning. Det er fuldt tilstrækkeligt at træne andre elementer og så at sige lege kredsløbs – og styrketræningen ind. Først med alderen bliver decideret styrke- og konditionstræning relevant, sidstnævnte særligt hos pigerne, der i puberteten oplever et hormonelt betinget fald i konditionen.

Børn har heller ikke samme behov for udspænding som voksne. Dynamiske bevægelighed-øvelser, fx ben- og armsving, er som regel dækkende. I perioder med hurtig vækst eller intens idræt kan kroppens fleksibilitet dog være mindre, og det kan øge risikoen for belastningsskader. Kontrollerede strækøvelser for enkelte muskelgrupper kan derfor være relevante.

Enormt motorisk potentiale

I stedet skal børn op til 11–12-års-alderen ideelt set arbejde med mange forskellige idrætsdiscipliner. Træningen skal være en form for målrettet leg – der skal være fokus på processen, ikke på resultatet. De alsidige bevægemønstre skal prioriteres, og øvelserne skal fokusere på koordination, tekniske færdigheder og en god grundform. Børn i 6–12-års-alderen (specielt 8–10 år) er særligt modtagelige for motorisk træning – det er nu denne evne topper. Det har fundamental betydning at børnene træner grundlæggende færdigheder som at løbe, hoppe, springe, balancere, rulle, kaste, gribe, hænge, støtte, klatre, krybe. Hvis ikke de basale færdigheder kommer på plads i denne periode, er muligheden for at nå sit fulde potentiale forpasset.

Fra ca. 10-års-alderen kan man så småt begynde at arbejde med mere specifikke færdigheder, så som retningsskift, hurtighed, timing af bevægelser ift. bolde, smidighed og mere idrætsrelaterede færdigheder.

I 10–12-års-alderen er det vigtigt at få fokus på at forfine bevægelserne. Her skal håndboldspilleren eksempelvis lære at lave sin fodfinte på den rigtige måde og altid at lande på to ben efter et hop. Kommer disse ting på plads nu, kan mange potentielle skader forebygges langt frem i tiden.

Lemmedaskere, potentielle stjerner – og afhoppere

Når børnene bliver 11–12 år og kommer i puberteten, sker der dramatiske ændringer med kroppen. I forbindelse med vækstspurten i puberteten kan der forekomme en ”lemmedaskerperiode” hvor den motoriske udvikling for nogle er forstyrret i op til et halvt år.

I puberteten bliver forskellen på drenge og piger større. I modsætning til pigerne sker der en naturlig stigning i muskelmassen hos drengene; og hvor kroppens fedtindhold øges hos pigerne, øges den fedtfri masse hos drengene. Mange piger dropper motion og sport i denne periode, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på den enkeltes motivation.

Børnene kan nu tage mere ansvar for deres egen træning, og hvis de vil noget med den, er det nødvendigt at konkurrere oftere. Træningen skal stadig være alsidig, men kan tiltagende gøres mere specialiseret, ligesom traditionel grundtræning – kondition, styrke etc. – er tiltagende relevant.

Det psykologiske aspekt

Hvis det skal være sjovt at træne, skal barnet få fornemmelsen af at ”det her kan jeg”. Det er derfor en vigtig opgave at skabe rammer for at alle børn – uanset hvad de kan – får succesoplevelser. Også tilhørsforholdet til de andre på holdet eller i klubben er en forudsætning for at barnet synes det er sjovt, ligesom konkurrencemomentet spiller ind. Det behøver langt fra kun handle om at vinde, men også om at overvinde sig selv ved at kunne mestre specifikke færdigheder og opleve fremgang.

Forældrene har stor betydning for barnets forhold til sport. Men forældres engagement må ikke primært gå på barnets præstationer. Forældre der presser, giver negativ feedback eller har høje forventninger, kan udløse angst, stress og lavt selvværd hos barnet. Lad træneren have fokus på præstationen, og støt dit barn med personlig omsorg og interesse, herunder aktiv deltagelse i klublivet.

God fornøjelse!

SPECIALISERING
Generelt anbefales det at fordele træningstiden på hhv. specialiseret (idrætsspecifik) og generel træning således:

Før puberteten: 25% / 75%
I puberteten: 50% / 50%
Efter puberteten: 75% / 25%

Nogle få idrætsgrene har dog fordel af tidligere specialisering.

FYSIKKEN VIGTIGERE END ALDER
Børns fysiske kapacitet er i høj grad bestemt af deres fysiske modenhed. Og da der er stor forskel på hvor udviklede børn er, vil det alt andet lige være optimalt at matche børnene i forhold til højde og vægt, og ikke efter alder og køn.

Piger har en procentvis lidt mindre muskelmasse og lavere kondition end drenge, men frem til puberteten kan drenge og piger godt træne og konkurrere sammen.

ER MIT BARN ET TALENT?
Børn skal have dyrket en idrætsgren i relativt lang tid, før det endegyldigt er muligt at vurdere deres potentiale rent motorisk. Det er faktisk næsten umuligt i 10-års-alderen at identificere dem der ender som sportsstjerner. Ofte tager man fejl af egentligt talent og fysisk modenhed, fordi fysikken har så stor betydning i eksempelvis fodbold.

VÆRD AT VIDE

• Børn og unge må meget gerne træne dagligt (her tæller selvtræning, frikvarterer, SFO osv. Også med), og gerne i flere forskellige idrætsgrene.

• Idrætsskader og overbelastning sker også for børn! Her gælder overordnet de samme forholdsregler som for voksne, hvad angår træningsplanlægning, forebyggelse og genoptræning. Ikke mindst kan det forebyggende betale sig at træne balance og koordination.

• Sunde kostvaner er forældrenes ansvar, men også trænere og træningsstedet har et ansvar for at præge børnene gennem signal-værdier og et velovervejet udbud af føde- og drikkevarer på træningsstederne.

Kilde: Team Danmarks koncept Aldersrelateret træning, ATK. 

TIP: Hvis du er forælder, træner, leder eller på anden måde interesserer dig for børn og sport, så læs denne bog fra Team Danmark. Den burde (ifølge denne artikels forfatters mening) være obligatorisk læsning for alle børne-ungdomstrænere.

OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres ikke

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.