Fra storforbrug af cigaretter og øl til daglig træning og sund kost: Helle greb chancen

Af: Marianne Nørup, journalist

Foto: Karsten Bidstrup

Når man bliver reddet fra at dø, er det mindste man kan gøre da at ændre sin livsstil, mener Helle Bastiansen. Hun har ændret sit liv 360 grader efter en blodprop og efterfølgende tredobbelt bypass-operation for snart halvandet år siden.

 Helle Bastiansen var 59 år da hun første gang bemærkede at hendes arm opførte sig underligt. Ikke noget særligt – bare lidt snurren og uro. På grund af sin artrose gik Helle dengang til træning på en fysioterapiklinik i Holbæk, og her bemærkede man at Helles kondition gik den forkerte vej – nedad! Klinikkens sygeplejerske, Birgitte Sjøberg, som er tilknyttet klinikkens hjertehold, opfordrede Helle til at blive udredt – og lettere modstræbende tog Helle til lægen, som kunne konstatere at blodtrykket var okay, men som indstillede Helle til yderligere undersøgelser. 

Fire dage før Helle skulle til hjertescanning, tog symptomerne til. Det føltes så underligt at hun ringede til Birgitte. 

– Birgitte sagde at jeg var nødt til at få undersøgt hvad der var galt. Lige nu! 

Lettere modstræbende tog Helle til lægen – og pludselig befandt hun sig i en ambulance for fuld udrykning på vej til sygehuset. Selv om hun – stadig – ikke følte sig syg.  

– Jeg havde jo ikke ondt nogen steder. Jeg troede jo et hjertetilfælde ville være ligesom på film – hvor de tager sig til hjertet og falder om, griner Helle. 

Øl og smøger er skrottet

Helle sidder i træningslokalet mens hun fortæller sin historie. I sit smarte træningstøj ser hun sporty – ja ganske enkelt rigtig godt ud. Hun ligner en der passer godt på sig selv. Men sådan har det ikke altid været. Tværtimod. Inden hjerteepisoden har Helle i mange år arbejdet på værtshus og med servering. Og livsstilen fulgte ikke ligefrem Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 

– Jeg røg 60 cigaretter om dagen. Og jeg kunne godt drikke en 15-20 bajere til, lyder det råt for usødet.  

Men fortiden er … fortid. 

– Jeg havde jo valget mellem at fortsætte som jeg plejede – eller krepere! Så jeg valgte at tage skeen i den anden hånd.  

– Hvis samfundet vil lægge så mange kræfter og ressourcer i at redde et menneske, så er det mindste man kan gøre, da at lægge sin livsstil om!, siger hun taknemligt. 

Og dét gjorde Helle. Noget så eftertrykkeligt. Med det samme. For eksempel har hun ikke tændt en cigaret siden. 

– Jeg savnede overhovedet ikke cigaretterne efter mit hjertetilfælde. Da jeg kom hjem, fik jeg et rengøringsfirma til at gøre mit hus helt rent for cigaretrøg – jeg kunne ikke holde stanken ud! 

Helt nyt liv

Tidligere var Helles kost dårlig – mad er noget hun aldrig har gået højt op i.  

– Jeg gider ikke rigtig spise. Men jeg spiser sundt nu – fisk, frugt osv. Mindre afskåret pålæg end før, fortæller hun. Der kan gå uger mellem hun nyder en øl eller et glas vin. 

Det er et fuldstændig nyt liv.  

– Netværket fra tidligere er væk – men de var der altså heller ikke da jeg havde brug for dem. Så jeg har måttet starte forfra. Jeg har meldt mig til svømning, jeg går til engelsk, og jeg arbejder som kustode. Og så læser jeg mere. Og ser mere fjernsyn. Jeg har pludselig en masse tid. Og sparer en masse penge, griner Helle.  

Og det er ikke kun hende selv der nyder godt af den nye livsstil. Helles voksne datter havde tidligere skubbet lidt til sin mors usunde vaner. 

– Nu siger min datter at hun synes jeg er sej! 

Masser af aktivitet

– Fysisk var jeg helt nede og vende efter operationen. Jeg kunne kun gå ved hjælp af en rollator i starten. Efter jeg blev udskrevet, gik jeg længe og ventede på genoptræning på sygehuset. Men lige så stille begyndte jeg at kunne gå små ture og cykle lidt.  

Jeg hørte om hjerteholdet, og da jeg var med der første gang, følte jeg mig som en 80-årig. Selv om jeg var en af de yngste på holdet. ”Jeg VIL blive bedre”, sagde jeg til mig selv. 

I dag går Helle ture med sin hund langs vandet, hun cykler to-tre gange om ugen og går til genoptræning fem gange om ugen. 

– I sommer holdt jeg pause fra hjerteholdet. Jeg elsker at være udenfor med min hund, jeg er begyndt at løbe, og jeg går intervalgang – 13 km hver gang, fortæller Helle, som også rider.  

Her i den kolde periode er hun startet på hjerteholdet i Lindevejens Fysioterapi og Sundhedsklinik igen. 

– Jeg føler mig tryg ved at træne selv nu, men jeg kan godt lide at her bliver man guidet, også i forhold til ens almene tilstand og de andre skavanker man har, siger hun. 

Og hvis træningen bliver kedeligt, kan man jo altid sætte sig nye mål. 

– Jeg vil fx cykle 13 km på under 20 minutter hver gang jeg er her, siger Helle med et smil. 

Med en fuldstændig ny livsstil, ja næsten et nyt liv, er der meget at være taknemlig for. Men hjerte-episoden ligger stadig i baghovedet. 

– Jeg kan godt være bange for at være alene om natten. Ikke fordi jeg har det svært med tanken om at dø – jeg ved godt jeg skal ende i en 1-værelses med låg. Det er mest af hensyn til min hund. Tænk hvis jeg ligger der og er død og ingen finder den! 

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.