Der blev spillet golf, sejlet i jolle, dyrket pilates, surfet, løbet, spillet tennis – og så alt det man ellers skal på en solferie – da Krop & Fysik besøgte Playitas, som viste sig at være et sandt paradis for aktive turister og legesyge væsener.

Det er koldt og tåget da jeg en novembermorgen tumler ind i flyet til Fuerteventura. Efterladende mig diverse deadlines og vasketøjskurve; medbringende min familie, pas, bade- og sportstøj, samt en musearm der i et par uger ikke har kunnet så meget som at børste tænder uden at give lyd fra sig.
Vi tager meget sjældent på charterrejse. Så når det skal være, skal det være godt: Der skal være mulighed for mere end at ligge ved en pool dagen lang, vi vil gerne være fysisk aktive, se noget vi ikke kan se herhjemme, opleve fremmed kultur og have det sjovt. Og så har vi, som enhver familie, forskellige behov. Vi voksne er begge glade for sport, det er vores datter på 10 år også – men kun hvis det er sjovt; mens vores søn på 8 år er komplet ligeglad med sport, selvom han faktisk er glad for at bruge sin krop.
Nu skal det så være, og vi er draget de knap fem timers flyvetur sydpå til Fuerteventura, nærmere bestemt Apollos nye rejsemål Playitas.

Sort/hvid beliggenhed

Playitas består af lejligheder, små villaer og en decideret hoteldel, der tilsammen omkranser stedets utallige faciliteter. Komplekset vender ud mod den skønneste sorte strand, omgivet af, på ene side, en dragende stejl vulkanbjergside, på den anden side den lille fiskerby Playitas, hvis hvidkalkede huse træder idyllisk frem i det sorte vulkanlandskab og tilfører feriestedet et herligt strejf af noget autentisk – omend byen indlysende lever højt på at Apollo for halvandet år siden overtog det store nabo-hotelkompleks og har bragt besøgende til området.  

Fælles om fysiske oplevelser

Puhmm, hahh, kick! ”Se din modstander i øjnene når du sparker ham”!
Vi befinder os alle fire på den udendørs aerobicbane i fuld gang med at sparke, slå og bokse på en usynlig fjende; og paradoksalt nok er det ganske festligt – med god musik og gemytlig stemning. Kara-T-robic-instruktøren giver os instrukser undervejs i denne hybrid af aerobic og kampsport, og Christian, vores søn, er med på den, ikke fordi han kan se et lys i aerobic, men det dramatiske set-up er lige ham og gør at vi holder ham i gang næsten hele timen igennem.
Holdtræningen er i det hele taget populær, og de få hold jeg når at deltage på, har glimrende instruktører og et sympatisk fokus på kvaliteten. En del af holdene kan følges af begyndere og dermed også være en familiebegivenhed; for eksempel går vores datter fra sit livs første step-aerobictime med en god oplevelse af at kunne følge med.

Sport i børnehøjde

En af grundene til at vi har valgt Playitas, og valgt netop denne uge, er konceptet Kids Academy. Den storartede ide bag er at børn kan få lov til – gratis – at afprøve en række idrætsaktiviteter med instruktør.
Hver dag tilbydes fire moduler á 45 minutter med basketball, golf, beachvolley, fodbold eller svømning. Børnene opdeles i henholdsvis 6-8-årige og 9-12-årige; igen en glimrende ide, for der er stor motorisk og modenhedsmæssig forskel. Desværre er vi ikke så heldige – basketballtimen for vores datter er ledet af en engelsk turistguide, og ingen af de andre børn er danske, så Amalie, der aldrig før har spillet basketball, forstår ingenting, og spillet sættes bare i gang uden instruktioner, regler eller andet. I beachvolley oplever Christian at de 6-8-årige børn efter en meget kort introduktion til volleyslagene bliver sat på hver sin side af et for dem uoverskueligt højt net. Efter fem minutter sidder alle børnene da også i hjørnet af banen og leger i sandet.
Til gengæld har begge børn en super god oplevelse med golf. Her fungerer konceptet præcis efter hensigten: Et par professionelle instruktører viser i én lektion hvordan man slår ud, i en anden lektion hvordan man ”putter”, og børnene får lov og hjælp til at prøve selv. Det giver dem en fornemmelse af hvad golf handler om; og ikke mindst levner det plads til alle, uanset motorisk formåen.
Hos Apollo oplyser PR-chef Rikke Koks Andreassen at man er opmærksom på at Kids Academy endnu ikke fungerer helt efter hensigten og derfor er i gang med at videreudvikle konceptet. Og formår Playitas at forbedre – og gerne udvide – tilbuddet, burde det efter min mening kunne veje tungt på vægtskålen når der skal vælges feriedestination i børnefamilierne. Det var en stor fornøjelse for os at kunne give børnene mulighed for at afprøve mange forskellige sportsgrene – men drivkraften skal være at det er sjovt og der er plads til alle.

En mangfoldighed af muligheder

Det lille selvstændige vandsportscenter midt på stranden tilbyder blandt andet windsurfing, katamaran- og jollesejlads. Herunder kurser for børn. Fredag morgen stiller vi derfor med to små spændte sømænd, der udstyres med våddragter og en herlig lille orangefarvet jolle, som de introduceres til på strandkanten. Herefter bliver jollen sat på vandet, og mens instruktøren råber sine instrukser fra en kajak ved siden af, er det imponerende hvad de når at lære. Da de knap to timer senere kommer tilbage – våde, trætte og glade – har de prøvet at sejle jollen selv, kæntre og falde i med vilje, få båden på ret køl og kravle ombord igen.

Begrænsningens kunst

På Playitas handler meget om at begrænse sig, erfarer vi. Der er så mange tilbud og fristelser at det er nødvendigt at prioritere. Vi holder derfor allerede første aften familieråd om hvad der er vigtigt for os at nå. Det viser sig at være en god investering, for da ugen er ved at være gået, har vi kun akkurat nået det planlagte.
At vi har bestilt halvpension, viser sig næsten at være turens bedste beslutning. De kæmpestore buffeter morgen og aften bugner af mad, og det er både velsmagende og lækkert. Også her er udfordringen at begrænse sig. Børnene ELSKER simpelthen konceptet. De er naturligvis tilbøjelige til at vælge de usunde fristelser, men vi får forhandlet os frem til at en usund portion ”koster” en sund portion først – og det resulterer i at især vores datter erfarer at der faktisk er rig mulighed for at spise både sundt OG lækkert.

Eventyr-ø

Onsdagen tilbringes på ø-tur i en lejet bil. Efter at have overstået gavekøbene i øens største by, Puerto Rosario, søger vi det mere originale kanariske islæt ved at køre ind i landet og op i bjergene; gennem små betagende byer hvis hvide huse lægger sig elegant som snedække over det bølgende sorte vulkanlandskab, og klemmer sig ned i dets hulninger – som en påmindelse om at øen igennem historien har måttet skærme sig mod et utal af sørøveroverfald. Den helt særlige geografi med det sorte, golde landskab og den særprægede vegetation fascinerer, og vores søn er overnud begejstret for at opleve en ”rigtig ørken” med Lucky Luke-kaktusser og ensomme bjergtinder.
Og da vi den sidste aften sidder bænket om maden, må han, som ellers er hjemmefødning og var lidt skeptisk over at skulle af sted, fælde en tåre. Han er ked af at ferien allerede er forbi. Vi andre synes heller ikke vi er helt færdige med stedet.

Men hjemme igen kan vi konstatere at batterierne er ladet op, og at vi har bragt noget af energien og ånden med os hjem. Desuden er min musearm pist væk! Sandsynligvis fordi jeg ikke har rørt en computer hele ugen, men hvem ved. Jeg bruger det gerne som et argument for at ordinere en tur igen næste år, og varmen, friheden og den varierede aktivitet har i hvert fald ikke skadet! Og næste år vil der ifølge Apollo oven i købet være adgang til fysioterapi og wellness på Playitas. Så om ikke andet kan vi vel dække os ind under den forebyggende effekt.
Af sted igen skal vi i hvert fald. Ifølge min mand og mine børn kan det kun gå for langsomt.