Dans, dans, dans: Man bli’r så glad i låget

Krop & Fysik løfter op i skørterne på fænomenet dans. Hvorfor er det blevet så populært, og hvad kan vi bruge dansen til?

 

Slow, slow, quick, quick, sloooow… Vi kender efterhånden alle de kække trin i en quickstep, rumba eller chachacha, og i modsætning til for 10 år siden ved de fleste danskere i dag hvordan en korrekt dansefatning bør se ud.

Denne nye almendannelse skyldes ikke mindst det populære tv-program Vild med dans, der ikke blot har ført dansen ind i danskernes dagligstue, men også har fået os op af sofaerne og ud på landets dansegulve, hvor vi som aldrig før byder op til eksotiske danseformer som salsa, tango og zumba.
Men hvorfor har Vild med dans grebet os om danseskoene? Vi har spurgt Lis Engel, der er lektor på Institut for Idræt ved Københavns Universitet. Ud over at undervise og forske i æstetiske læreprocesser og kreativitet, er Lis også forfatter til en række bøger, bl.a. grundbogen ”Dans, dans, dans”.

Vild med dans

– Mit personlige gæt er at årsagen til dette koncepts popularitet først og fremmest skal findes i den spændende konkurrencesituation der er iscenesat. Samtidig er det jo flot at se på – vi ser kendte og smukke mennesker og smukke kjoler. Det fascinerer selvfølgelig. Og man må jo sige at deltagerne involverer sig fuldstændigt og også når at blive ganske dygtige i den intense proces.
Folk der danser, ser ofte meget glade ud. Er det mon ligefrem dansens væsen der gør os glade?
– Ja, det er det helt sikkert. Der er foretaget forskellige videnskabelige undersøgelser som påviser en række fysiologiske ændringer der hænger sammen med oplevelse af glæde og velvære. Dans ændrer vores måde at være i verden på. Vi kommer gennem bevægelsen ind i mere rytmiske og glade tilstande. Desuden får den sociale dans, hvor vi er i tæt kontakt med en partner, os også til at føle os mere levende, fortæller Lis Engel og forklarer videre:
– Dansens intensivering af det rytmiske, og især drejende og roterende bevægelser, giver en direkte indflydelse på vores oplevelsestilstand. Vores celler bringes i svingninger der kan give minder om de euforiske tilstande der også kendes fra barndommens lege, hvor vi drejer rundt til vi bliver svimle, kører i karrusel og lign. Vores hverdagsliv rummer sædvanligvis ikke sådanne muligheder, og dermed er dansen en oplagt kilde til at ændre den kropslige tilstand og dermed også vores sindstilstand. Vi sættes i bogstaveligste forstand i rytmiske svingninger som også åbner og udvider vores normale sansning og måde at være på.

Glem spejlet – og dans!

Lis Engel mener at dansens egenskaber rækker langt ud over smilet.
– Vi skal tale mere om sanselighed frem for effektivitet. I det øjeblik man overgiver sig til dansen, afhænger det ikke af teknisk dygtighed, men af hengivelse til øjeblikket – også på den måde er dansen en udfordring. Man kan ikke danse og kun ville det lidt. Man må sige ja til øjeblikket for at det kan danse, nøglen er at overgive sig helt, glemme den indre kritiker, tilskuere, sig selv eller spejle. Det er en forandring der berører alt.
Generelt taler Lis Engel for at man i højere grad tager den frie, legende og mere udforskende dans til sig, og her peger hun på zumba som et godt sted at starte. Den begynder som mange andre danseformer med at man skal lære nogle grundtrin, og derefter er det meningen at man skal hengive sig til trinene, rytmen, samværet med andre og musikken – leve rytmen ud fra de enkle grundbevægelser.
Og med zumba i tankerne kontaktede Krop & Fysik Center for Fysioterapi & Træning i Munkebo, hvor de har taget den forførende dans til sig. Hvad er nu det for noget?

Vrikkende hofter

– I starten var hensigten med zumba blot at give vores brugere en sjov, fysisk oplevelse, men vi fik hurtigt øje på at dansen kunne bruges som supplement til den fysioterapeutiske behandling. Dansen indeholder jo en masse hoftevrik og bækkenkip, der både er med til at løsne op og styrke muskler, fortæller fysioterapeut og zumbainstruktør Charlotte Bay Kvivesen.
– Samtidig bruger man flere dele af kroppen på én gang, og det betyder at man også skal bruge hjernen mere når man skal lære de indledende dansetrin. Det afstedkommer grin når det ikke lykkes – og det er også med til at løsne op. Jeg har f.eks. en del patienter med ryg- og bækkenproblemer som har fået det bedre nu hvor de er med til zumba et par gange om ugen, forklarer Charlotte.

Og i Munkebo har indbyggerne i den grad taget zumbaen til sig. Nogle møder op fordi de gerne vil forbedre deres fysiske helbred, andre fordi de synes det er sjovt og mentalt udviklende, og i dag er der mere end 100 deltagere fordelt på ti ugentlige hold i træningscentret der er tilknyttet klinikken i Munkebo.

Dans som terapi

Danseterapiformen Dansergia (dans + energi) tager udgangspunkt i temaer fra klientens liv og de følelser de vækker. Ideen er at bruge den indre bevægelse til at få klienten bevidstgjort om egen situation. Klient og terapeut taler først sammen for at spore sig ind på problematikken. Det kan f.eks. handle om et tab i familien. Med tabet i tankerne danser/bevæger klienten sig til musik. Derefter taler klient og terapeut om hvad det var kroppen bragte frem. Man mødes så igen på et senere tidspunkt og gentager seancen ud fra de mellemliggende oplevelser og følelser klienten har haft.

Altså på mange måder som hvis man gik til psykolog. Bare med dansen som en ekstra ”samtalepartner”.

Læs mere på: www.lifeenergyprocess.dk
Kilde: Helle Winther, danseterapeut, lektor ved Institut for Idræt, ph.d. i
bevægelsespsykologi og danseterapi

…

OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres ikke løbende.

 

Kom i gang med at danse

www.danseguiden.dk Her kan du få et godt overblik over dansemuligheder i Københavns-området. Flere steder kan du møde op og modtage undervisning for 40,- til 70,- kr. for en aften uden at det forpligter videre.
 

www.aarhusportalen.dk/dans.asp Siden fungerer lidt som ovennævnte – bare i Århus-området. www.aof.dk www.fof.dk m.fl.

Der er stor chance for at en aftenskole nær dig har dansehold som du kan melde dig til.

www.folkehojskoler.dk

En del højskoler har sommerkurser af en uges varighed med dans på programmet.

Sommertango
Om sommeren er der tangoaftener i Fælledparken i København, hvor du bare kan møde op og danse. Men hold øje med din egen kommunes hjemmeside, for flere steder i landet er der lignende arrangementer sommeren igennem.

Tjek også landets mange danseskoler – fx via www.dedanskedanseskoler.dk.

 

Skal vi danse?

Dans er mange ting. Hvilken type bevægelse gør dig glad? Hvilken type musik får dig til at bevæge dig? Vil du danse alene eller med en partner? Her er et lille udpluk af de mange muligheder der er:

Zumba: Er fitness-dans der kombinerer forskellige latin amerikanske dansetrin til latin-musik med det formål at gøre dansen sjov. Bløde bevægelser og løse hofter i små og enkle koreografier hvor alle kan være med.
 

Pardans/Vild med dans/Latin mv.: Herunder hører klassisk pardans som vals, quickstep etc., latinamerikanske danse som cha-cha-cha, samba og salsa. Kræver en dansepartner, og udfordrer i høj grad koordination og samarbejdsevne.
 

Squaredance, linedance mv.: Vil du have gang i den fra første minut, og være sikker på at få smilebåndet rørt, så er denne type dans måske noget. Det minder lidt om gammeldags folkedans, tilsat fuld fart samt duften af Amerika. Man danser på rækker eller i firkant-formationer– og du får pulsen godt i vejret. Country-musik er oplagt. Yeeee-hau!
 

Orientalsk dans/mavedans: Har sit udspring i bl.a. Egypten og er karakteriseret ved at hofterne laver tydelige bevægelser mens arme og hænder laver glidende mønstre omkring danserens krop. Stort fokus på bækken og mavemuskler, som virkelig bliver tunede. Musikken er af orientalsk karakter.

Afrikansk dans: Har ofte har oprindelse i sociale eller religiøse traditioner og danses typisk til trommerytmer, olietønder eller anden traditionel musik. Bevægelserne er som regel meget ”groundede”, dvs. man tramper, har bøjede knæ, flad fod osv. Rytmen hjælper en på vej, og selvom der som regel danses enkeltvis, kan man også indgå i gruppedanse.

Hiphop/breakdance/street: Har du det fint med at være godt nede på jorden, kan lave hiphoptegn med fingrene, og elsker rapmusik og funky rytmer, så er streetstyle/hiphop-dans alle tiders sjove træning af såvel koordination som puls.
 

Ballet: Her prøver du de klassiske ”stang”øvelser ved barren og små koreograferede serier efter den klassiske ballettradition. Bevægelserne er meget kontrollerede og er god træning for balance, kropsholdning og kropsstamme.