Tekst: Marianne Nørup, journalist og fysioterapeut. Kilde: Thorvaldur Palsson, ph.d. og specialist i muskuloskeletal fysioterapi

Foto: Shutterstock

Av min ryg!

Hvorfor får vi ondt i ryggen, kan det forebygges, og hvad kan vi stille op når det sker?

Det sker for tre ud af fire af os på et tidspunkt: Vi får ondt i lænderyggen. Smerterne kan variere fra en lille irriterende ømhed over lænden til stærke, næsten invaliderende smerter. Og det kan ske for os alle, uanset køn, alder og tilstand. Fælles er heldigvis at rygsmerterne som regel ikke dækker over noget alvorligt, og at de går over igen. For mange dog blot for at komme tilbage på et senere tidspunkt – rygsmerter kan, som forkølelse og influenza, være en del af livet.

Hvorfor har jeg ondt?

I blot 5-10 pct. af tilfældene skyldes rygsmerter en specifik sygdom eller tilstand (fx en discusprolaps, et brud eller en gigtsygdom), og i mindre end 1 pct. af tilfældene er årsagen alvorlig sygdom.

I langt de fleste tilfælde (80-90 pct.) ligger der ikke en specifik tilstand bag rygsmerterne. Smerterne kan stamme fra led, bruskskiver, muskulatur og/eller bindevæv i ryggen, men de præcise smertemekanismer kender man ikke. Smerterne kan være fremprovokeret af en lang række faktorer, ofte en kombination af flere. Det kan fx være overbelastning, fald, slidforandringer i rygsøjlen eller et job eller træning med mange eller langvarige kropsvridninger eller foroverbøjninger.

Kroppen heler sig selv

Kroppen har en formidabel evne til at hele. I løbet af noget tid vil skaden udbedres, og dermed vil smerterne som regel forsvinde. For nogle lynhurtigt, for andre kan der gå dage, uger eller måske måneder. Hvis smerterne varer ved ud over 2-3 måneder, eller hvis du er bekymret over dem, er det en god ide at blive undersøgt af fx en læge eller fysioterapeut.

Fakta om rygsmerter

Akutte lændesmerter stråler ofte ud på bagdelen og måske til det ene ben.

Smerternes intensitet siger ikke noget om hvor alvorlig tilstanden er.

Langt de fleste gange aftager smerterne markant inden for 1-4 uger.

Det er helt almindeligt at rygsmerter kan komme igen med måneders eller års mellemrum.

Mange er bange for at bevæge sig når de har ondt. Men bevægelse gør som oftest smerten mindre, og ryggen tager ikke skade af det.

38 % af befolkningen har haft ondt i ryggen inden for det sidste år. Cirka 3 ud af 4 af os vil på et tidspunkt i livet opleve rygsmerter.

Lænderygsmerter er den lidelse der er årsag til flest sygedage i Danmark, den står for næsten 20 % af alle sygedage.

Du kan selv påvirke din prognose

I de allerfleste tilfælde er rygsmerter som nævnt ufarlige og går over igen. Men for et fåtal bliver de desværre langvarige. Hvordan du forholder dig til smerterne, er uhyre vigtigt for din prognose. Følg rådene om at holde dig aktiv, og undgå at blive unødigt bekymret eller bange for at bevæge dig. Sidstnævnte øger nemlig mærkbart risikoen for at smerterne bliver langvarige.

Fysisk aktivitet er den bedste forebyggelse

Vil du forebygge rygsmerter, er den bedste forebyggende strategi sandsynligvis en aktiv livstil. Det er videnskabeligt bevist at træning forebygger nye rygproblemer: Er du i god fysisk form, får du sjældnere rygbesvær, og kommer dig hurtigere hvis du får det. Sengeleje og inaktivitet kan derimod øge rygsmerterne, svække musklerne og gøre ryggen mere stiv.

Regelmæssig motion giver stærkere knogler og muskler og kan holde dig smidig. Samtidig er det godt for humøret, og du opnår en lang række andre sundhedsmæssige gevinster. Er du begynder, så start roligt, og øg langsomt belastningen. Følg i øvrigt Sundhedsstyrelsen anbefalinger, vær så aktiv i det daglige som muligt og dyrk regelmæssig motion, lyder rådet fra rygeksperterne. Træn både puls og styrke, og træn varieret. Den bedste mulighed for succes får du hvis du vælger en motionsform du kan lide – det vigtigste ved motion er nemlig at få det gjort. Find frem til hvad der passer til dig og din ryg.

Og husk at det er normalt at der er gode og dårlige dage. Muskler og led kan blive ømme når man begynder at træne – det betyder ikke at der sker skade.

Du kan få hjælp og vejledning hos din fysioterapeut.

Ryggen er et intelligent bygningsværk

Ryggen er stærk og kan holde til rigtig meget. Det skyldes ikke mindst den måde den er konstrueret på.

Vores rygsøjle består af 24 knogler, der er forbundet gennem et intelligent system af muskler, sener, ledbånd, bindevæv mv., som giver mulighed for såvel bevægelse som stabilitet. Mellem de enkelte knogler ligger diskus-skiverne, som er bygget op af brusk, nærmere bestemt en hård ydre ring af stærkt bindevæv og en blød gelekerne indeni. Bruskskiverne fungerer som en slags støddæmpere og gør rygsøjlen bevægelig.

Ligesom for alle andre strukturer i kroppen sker der med tiden en naturlig aldring af ryggen, herunder diskene og leddene mellem ryghvirvlerne. Men det er ikke ensbetydende med at man får ondt. Selv hvis man får en discusprolaps, vil nogle eksempelvis slet ikke opdage det, mens andre oplever stærke smerter.

En slidt ryg er naturligt – som rynker

Slidforandringer i ryggen ses – ligesom rynker ved øjnene – hyppigere jo ældre man bliver, og det er et naturligt aldersfænomen der ikke almindeligvis giver smerter.

Når smerterne stråler ud i ben og baller

Har du ondt i ryggen og smerter der trækker ned i benet, er du måske bange for om det er en discusprolaps. Det kan det være, men det betyder faktisk ikke så meget. Behandlingen vil ofte være den samme uanset hvad.

De udstrålende smerter er ikke et tegn på at nerven fysisk ”er i klemme”, som mange tror. Smerterne kan skyldes at nerven er irriteret, eller de kan fx stamme fra en forstuvning i ryggen, hvor smerten er så kraftig at den spreder sig.

Situationen skal dog altid vurderes individuelt. Hvis du er utryg ved dine smerter, eller hvis de er uudholdelige, kan det være en god idé at opsøge en sundhedsfaglig person, som kan hjælpe med det videre forløb.

Skal jeg søge læge?

Du bør kontakte din læge hvis:

  • smerterne er uudholdelige, ikke aftager eller tager til i styrke
  • du mangler styrke i den side hvor smerten sidder
  • du har svært ved at styre blære- eller tarmfunktion eller mærker følelsesløshed i skridtet (”ridebukseområdet”)

Vær også ekstra opmærksom hvis du samtidigt oplever generel svækkelse, vægttab mv., har været ude for en skade, har en kræftsygdom eller oplever morgenstivhed ud over 1 time.

Billeddiagnostik – røntgen, scanning mv. – anbefales som udgangspunkt ikke.

Man ser stort set lige mange slidgigts-forandringer i ryggen hos personer med og uden rygbesvær.

Hvad kan jeg gøre når jeg har akut ondt i ryggen?

Smertelindring

Øvelser kan give en mærkbar lindring. Prøv dig frem – du kan finde forslag på krop-fysik.dk og/eller få hjælp hos din fysioterapeut.

Forsøg at finde stillinger hvor du ikke har (så) ondt. Det giver dig et brugbart værktøj, der øger trygheden og giver en følelse af at få magt over smerterne.

Rutinemæssig brug af smertestillende medicin anbefales som udgangspunkt ikke, da der ikke er dokumenteret effekt.

Forsøg dig gerne med varmepude, isposer/cremer og lignende smertedæmpende tiltag. Der mangler klar evidens på området, men det skader ikke at forsøge, og måske finder du et middel som kan afhjælpe netop dine smerter.

Specifik manuel behandling eller træning kan i enkelte tilfælde være effektivt som supplement til andre tiltag.

Hold dig i gang

Oprethold din sædvanlige aktivitet frem for at aflaste.

Det kan være nødvendigt kortvarigt at skære ned på de fysiske aktiviteter, men sengeleje kan gøre mere skade end gavn. Genoptag de daglige aktiviteter så snart du kan. Muligvis kan du ikke spille badminton lige nu, men du kan måske gå eller cykle en tur. 

Sid kun ned kort tid ad gangen, skift ofte stilling, og bevæg dig så ofte du kan. Variation og bevægelse er nøgleord.

Træn kroppen, evt. med vejledning af en fysioterapeut.

Viden er essentiel

Det kan være svært både at udholde og at forstå smerterne, og det kan øge den bekymring og angst som mange oplever i situationen. Søg generel viden fra sundhedsprofessionelle kilder.

Vi er alle forskellige, og det er forskelligt hvad der udløser rygsmerterne. Søg derfor gerne individuel hjælp, råd og vejledning hos din fysioterapeut.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, Sundhed.dk m.fl.

Vær ikke bange for at bevæge dig

Det er almindeligt at man, når man har eller har haft svære rygsmerter, bliver tilbageholdende med at bevæge sig, eller kommer til at bevæge sig stift og anspændt. Det er vigtigt at undgå, blandt andet for at forebygge kroniske smerter.

Bevægelse er generelt smertestillende, og det er afgørende for at du kan fungere i hverdagen. Det er ikke farligt, og det er okay at det gør ondt at bevæge sig (ofte ville det gøre ondt uanset om du blev liggende), men smerterne skal være til at holde ud. En lille ømhed nogle timer efter er okay – og det også okay hvis du oplever udstråling til ballen eller benet, hvis du også havde de symptomer inden aktiviteten.