Hvorfor får vi ondt i ryggen, kan det forebygges, og hvad kan vi stille op når det sker?

Det sker for tre ud af fire af os på et tidspunkt: Vi får ondt i lænderyggen. Smerterne kan variere fra en lille irriterende ømhed over lænden til stærke, næsten invaliderende smerter. Og det kan ske for os alle, uanset køn, alder og tilstand. Fælles er heldigvis at rygsmerterne som regel ikke dækker over noget alvorligt, og at de går over igen. For mange dog blot for at komme tilbage på et senere tidspunkt – rygsmerter kan, som forkølelse og influenza, være en del af livet.

Hvorfor har jeg ondt?

I blot 5-10 pct. af tilfældene skyldes rygsmerter en specifik sygdom eller tilstand (fx en discusprolaps, et brud eller en gigtsygdom), og i mindre end 1 pct. af tilfældene er årsagen alvorlig sygdom.

I langt de fleste tilfælde (80-90 pct.) ligger der ikke en specifik tilstand bag rygsmerterne. Smerterne kan stamme fra led, bruskskiver, muskulatur og/eller bindevæv i ryggen, men de præcise smertemekanismer kender man ikke. Smerterne kan være fremprovokeret af en lang række faktorer, ofte en kombination af flere. Det kan fx være overbelastning, fald, slidforandringer i rygsøjlen eller et job eller træning med mange eller langvarige kropsvridninger eller foroverbøjninger.

Kroppen heler sig selv

Kroppen har en formidabel evne til at hele. I løbet af noget tid vil skaden udbedres, og dermed vil smerterne som regel forsvinde. For nogle lynhurtigt, for andre kan der gå dage, uger eller måske måneder. Hvis smerterne varer ved ud over 2-3 måneder, eller hvis du er bekymret over dem, er det en god ide at blive undersøgt af fx en læge eller fysioterapeut.

Du kan selv påvirke din prognose

I de allerfleste tilfælde er rygsmerter som nævnt ufarlige og går over igen. Men for et fåtal bliver de desværre langvarige. Hvordan du forholder dig til smerterne, er uhyre vigtigt for din prognose. Følg rådene om at holde dig aktiv, og undgå at blive unødigt bekymret eller bange for at bevæge dig. Sidstnævnte øger nemlig mærkbart risikoen for at smerterne bliver langvarige.

Fysisk aktivitet er den bedste forebyggelse

Vil du forebygge rygsmerter, er den bedste forebyggende strategi sandsynligvis en aktiv livstil. Det er videnskabeligt bevist at træning forebygger nye rygproblemer: Er du i god fysisk form, får du sjældnere rygbesvær, og kommer dig hurtigere hvis du får det. Sengeleje og inaktivitet kan derimod øge rygsmerterne, svække musklerne og gøre ryggen mere stiv.

Regelmæssig motion giver stærkere knogler og muskler og kan holde dig smidig. Samtidig er det godt for humøret, og du opnår en lang række andre sundhedsmæssige gevinster. Er du begynder, så start roligt, og øg langsomt belastningen. Følg i øvrigt Sundhedsstyrelsen anbefalinger, vær så aktiv i det daglige som muligt og dyrk regelmæssig motion, lyder rådet fra rygeksperterne. Træn både puls og styrke, og træn varieret. Den bedste mulighed for succes får du hvis du vælger en motionsform du kan lide – det vigtigste ved motion er nemlig at få det gjort. Find frem til hvad der passer til dig og din ryg.

Og husk at det er normalt at der er gode og dårlige dage. Muskler og led kan blive ømme når man begynder at træne – det betyder ikke at der sker skade.

Du kan få hjælp og vejledning hos din fysioterapeut.

Skal jeg søge læge?

Du bør kontakte din læge hvis:

• smerterne er uudholdelige, ikke aftager eller tager til i styrke
• du mangler styrke i den side hvor smerten sidder
• du har svært ved at styre blære- eller tarmfunktion eller mærker følelsesløshed i skridtet (”ridebukseområdet”)

Vær også ekstra opmærksom hvis du samtidigt oplever generel svækkelse, vægttab mv., har været ude for en skade, har en kræftsygdom eller oplever morgenstivhed ud over 1 time.

Billeddiagnostik – røntgen, scanning mv. – anbefales som udgangspunkt ikke.

Man ser stort set lige mange slidgigts-forandringer i ryggen hos personer med og uden rygbesvær.

Vær ikke bange for at bevæge dig

Det er almindeligt at man, når man har eller har haft svære rygsmerter, bliver tilbageholdende med at bevæge sig, eller kommer til at bevæge sig stift og anspændt. Det er vigtigt at undgå, blandt andet for at forebygge kroniske smerter.

Bevægelse er generelt smertestillende, og det er afgørende for at du kan fungere i hverdagen. Det er ikke farligt, og det er okay at det gør ondt at bevæge sig (ofte ville det gøre ondt uanset om du blev liggende), men smerterne skal være til at holde ud. En lille ømhed nogle timer efter er okay – og det også okay hvis du oplever udstråling til ballen eller benet, hvis du også havde de symptomer inden aktiviteten.