(and the winner is) Nordens fem sundeste grønsager

Mens diskussionerne går omkring lowcarb-diæter, lowfat-diæter, kød, fedtstof, proteinkure og meget andet fint… så har Anne-Berit Wold fra Norges miljø- og biovitenskapelige universitet (NMBU) en helt enkel opskrift på hvad der skal til for at tabe sig og samtidig få de næringsstoffer som kroppen har brug for. Den lyder kort og godt: Spis flere grønsager!

Den hurtige forklaring er at grønsager indeholder antioxidanter, som beskytter cellerne i kroppen mod såkaldte frie oxygenradikaler. På den måde beskytter de os også mod blandt andet kræft og hjerte-kar-sygdomme. Eksempler på antioxidanter er C-vitamin, E-vitamin og betakaroten.

Her er forskerens top 5-liste over de allersundeste grønsager som vi dyrker på vore breddegrader:

Grønkål

Anne-Berit Wold og hendes forskerkolleger har forsket i grønkål i mere end ti år og glæder sig over at grønsagen endelig er blevet let tilgængelig i butikkerne. Grønkål slår nemlig alle andre grønsager når det gælder indholdet af antioxidanter.

– Grønkål egner sig godt til det nordiske klima – den får faktisk endnu bedre smag efter en frostnat. Mange bryder sig dog ikke om smagen når den er fersk, men smagen ændres når kålen varmebehandles, fortæller hun.

Andre antioxidantrige grønsager er blandt andet rødkål og broccoli

Kålroe

Kålroe (eller kålrabi – se faktaboks) har et meget stort indhold af C-vitamin og er en rodfrugt vi bør spise meget mere af, mener Anne-Berit Wold, som opfordrer madindustrien til at finde på nye måder at tilberede og sælge den på.

Hendes eget forskerteam har igangsat forsøg med at skære og pakke fersk kålroe i stave – som snacks – uden at forringe næringsindhold og smag i processen.

Andre grønsager som er rige på C-vitamin, er paprika og broccoli.

Tomat

Lykopen er et farvestof, som der findes meget af i tomater. Det meste findes i skallen.

– Flere studier viser at lykopen er kræfthæmmende. Lykopen tilhører en stor gruppe der kaldes karotenoider. Nogle af disse er vigtige for kroppen, blandt andet betakaroten, som der findes meget af i gulerod, fortæller grønsagsforskeren.

Broccoli

Ikke overraskende er den berygtede og berømmede broccoli også med på top 5-listen. Denne grønsag indeholder mange glukosinolater, som har positiv virkning på flere kræftformer. Der findes cirka 150 forskellige, og alle grønsager i kålfamilien har et højt indhold af glukosinolater. Særligt typen glukorafanin har i flere forsøg vist sig at have positiv effekt på kræft.

– Hvilke typer vi finder, og hvor meget, kan variere. Et tidligere studie viser fx at der er stor variation i indholdet af glukosinolater i forskellige slags rød- og hvidkål, forklarer grønsagsforskeren.

Broccolien har vist sig at være relativt stabil når den lagres – den tåler med andre ord at blive opbevaret.

Løg

Løg har positive sundhedseffekter, blandt andet fordi de indeholder flavonoider.

– Flavonoider er en gruppe fenolforbindelser som er gode antioxidanter, samtidig med at de har andre positive egenskaber. Løg indeholder også svovlforbindelser, som kan forebygge blandt andet hjerte-kar-sygdom.

– Svovlforbindelserne er også med til at give løg den karakteristiske lugt og smag, som er afhængig af hvilken type løg og hvilke forhold løgene dyrkes og lagres under. Det er derfor løg nogle gange smager stærkere end andre gange, forklarer Anne-Berit Wold.

Nordens citron Den gamle grønsag kålroe – også kaldet kålrabi – er en populær spise i vore nabolande Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien. I Danmark er udbredelsen derimod ret begrænset – måske fordi kålroer tidligere blev opfattet som fattigmandskost og kvægfoder. Men kålroen er faktisk meget velegnet til madlavning, smagen er mild og kålagtig. Desuden er den smækfyldt med C-vitamin og kaldes derfor også Nordens cirtron. Den anvendes fx kogt som grøntsag til suppe, pureret i kartoffelmos, braiseret med hvidløg og krydderurter, ovnbagt sammen med gulerødder og andre rodfrugter eller groft revet til råkost. Kålrabi kan fåes både hvid, rød og grøn, men alle knoldene er hvide indeni. Den kan holde sig op til to måneder i køleskabet, og sæsonen strækker sig fra september helt til det tidlige forår. Kilde: Gartneriet Rødmose m.fl.