Stadig flere læger og fysioterapeuter bruger nåle når de skal behandle patienternes smerter. Akupunktur har – via en naturvidenskabelig tilgang – fundet vej fra det alternative til det etablerede sundhedssystem.
Engang blev akupunktur forbundet med noget eksotisk og alternativt. Sådan er det ikke længere. Stadig flere læger og fysioterapeuter har taget akupunkturen til sig, ikke mindst i deres behandling af smerter i bevægeapparatet; og mange steder indgår akupunktur i dag på lige fod med anden behandling.
Der findes overordnet to retninger af akupunktur: den traditionelle kinesiske og den såkaldt medicinske. I den klassiske kinesiske akupunktur bliver nålene indsat efter en kinesisk filosofi, der forklarer sygdom og sundhed ud fra yin og yang-principper om at kroppen kan være i henholdsvis overskud eller underskud af energi. Indstikspunkterne placeres på såkaldte energibaner i kroppen, med det formål at skabe balance i energien. Den medicinske akupunktur (også kaldet ”dry needling” eller ”intramuskulær stimulation”, IMS) har udgangspunkt i et naturvidenskabeligt synspunkt og bygger på opdateret viden om patologi og neurofysiologi. Her bliver nålene typisk indstukket ud fra lægens eller fysioterapeutens undersøgelse med det formål at påvirke såkaldte triggerpunkter (over-irritable punkter i musklen, der ved berøring udløser smerteudstråling og forværrer den genkendelige smerte).
Det er vigtigt at understrege at akupunktur er symptombehandling og ikke årsagsbehandling. Derfor er det nødvendigt, sammen med behandleren, at få afklaret de mulige årsager til problemet, så de udløsende årsager kan elimineres og forebygges. Akupunkturen kan altså med fordel supplere, men ikke erstatte anden behandling og vejledning.
Ved medicinsk akupunktur stikker fysioterapeuten en akupunkturnål gennem huden og ind i en muskel. Nålen stikkes ind i et triggerpunkt som behandleren har lokaliseret ved den kliniske undersøgelse. Der stikkes ofte ind i flere punkter, nålene sidder op til 20 minutter, og der behandles 1-2 gange om ugen. Er der ikke effekt efter få behandlinger, skal man prøve andre behandlingstiltag. For at minimere risikoen for infektioner benyttes altid sterile nåle. Om indstiksretningen skal være vinkelret, skråt eller parallelt på vævet, afhænger af den muskulatur der skal stikkes i – og endnu vigtigere: hvad der ligger bag ved den muskel man ønsker at behandle, så man undgår at beskadige det bagvedliggende væv.
Nålebehandlingen kan kombineres med elektrisk strøm. Det vil øge stimuleringen af tryk- og berørings-nerverne og dæmpe smerteoplevelsen fra triggerpunkterne.
Under behandlingen, som ikke bør gøre ondt, kan patienten eksempelvis mærke en ”varme”, ”prikken” eller en let ”sovende” fornemmelse som stråler ud fra de steder hvor nålene sidder; og herefter smertelindring og ofte en ”tung” fornemmelse i området.
Hvordan akupunktur virker, kan man ikke give ét konkret svar på. Men forskerne mener at den medicinske akupunkturs smertedæmpende effekt til dels kan skyldes den såkaldte gate control’-teori. Den går i korte træk ud på at nerveimpulser fra hud og muskler, i dette tilfælde foranlediget af nålene, vil ”udkonkurrere” – hæmme – smerteimpulserne når de ”mødes” på rygmarvsniveau, eller med andre ord ”lukke porten” for smertesignalerne. Men også andre mekanismer er i spil: Når nerveender i hud og muskler stimuleres via nålene, medfører det en øget blodgennemstrømning lokalt i vævet, og det er med til at genskabe normale forhold i muskulaturen. Og nok så vigtigt stimulerer nålene, igen via nerveenderne, også hjernen til at frigive morfinlignende stoffer der virker lokalbedøvende. Kort sagt stimuleres kroppens egne smertedæmpende og regenererende processer.
En af de første reaktioner på at behandlingen virker, er ofte en bedre nattesøvn og herefter færre smerter. Patienten kan sandsynligvis også bedre udføre de aktiviteter han tidligere havde problemer med.
Der rapporteres om meget få komplikationer og bivirkninger ved medicinsk akupunktur. De hyppigste reaktioner er svedeture, tørst, træthed og lettere kvalme efter behandling. I enkelte tilfælde kan nålen bøje og i værste fald knække, og man bør som nævnt være opmærksom på god hygiejne og risikoen for at beskadige organer. En helt ny artikel i Ugeskrift for Læger påpeger at akupunktur (begge typer) i sjældne tilfælde kan medføre livstruende komplikationer (hyppigst pneumothorax, hvor lungerne kollapser) og andre skader, som følge af dårligt uddannede udøvere eller usterile nåle. Blandt andet derfor er det vigtig at akupunktur udøves professionelt og seriøst.
Der er god forskningsmæssig baggrund for at anbefale akupunktur til behandling af smerter i blandt andet lænd, nakke og skuldre. Akupunktur har også vist sig effektivt mod såvel spændingshovedpine som migræne og anbefales som et alternativ til medicin.
For at opnå det bedste resultat er det vigtigt at akupunktur kun anvendes ved veldiagnosticerede tilstande. Behandleren skal derfor have viden om klinisk diagnostik, men også om smertetyper og neurofysiologi, ligesom behandleren ud fra en faglig baggrund skal kunne vurdere hvilke patienter der formodes at kunne profitere af hvilke behandlingstyper – og ikke mindst hvordan akupunkturen kan følges op, så der tages hånd om årsagen til problemet.
OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres ikke
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.