Skru lige op for Donna Summer’s ”Hot stuff” eller Whitney Houstons “How will I know”!

Kan du stå stille?

Nej, vel?

Du er ikke alene. Selv hvis vi mennesker prøver alt hvad vi kan på at stå stille, så er det ikke muligt for os. Vi bevæger os hele tiden med næsten usynlige, men målbare mikrobevægelser. Og de bevægelser forstærkes når vi hører musik.

Noget musik har en stærkere virkning end anden, og det har en norsk forsker nu skrevet en doktordisputats om. Hun er kommet frem til at den musik der bevæger os mest, er musik med et tempo på cirka 120 BPM (slag i minuttet). Der er altså en grund til at du næsten ikke kan lade være med at danse når du hører sange der, som de nævnte, har netop det tempo.

Musik skaber altså bevægelse, uanset om du vil det eller ej. Hvorfor ikke udnytte det? Al bevægelse tæller på sundhedsbarometeret. Så sæt et fedt nummer på anlægget, hvis du vil nudge noget bevægelse ind i din og dine samleveres hverdag.

Viden om rytmer kan bruges terapeutisk

Bedre gang

Endnu et fund i det norske studie er at vi spontant bevæger os mere hvis en rytme er tydelig. Det bekræfter noget vi allerede ved og blandt andet anvender i træningen af mennesker med Parkinsons sygdom. Der er nemlig stærk evidens for at parkinson-ramte kan forbedre deres gang betydeligt ved at lytte til rytmisk musik når de går. Her er det dog vigtigt at rytmen (BPM) er tilpasset den enkelte.

Fysioterapeut Birgitte Brabrand og musiker Martin Jantzen har udviklet “Parkinson-Pod”, som er syv rytmiske musiknumre i fire forskellige tempi, så man kan finde den rytme der passer en bedst. Hører man alle syv numre i træk, svarer det til godt 30 minutters gåtur i samme konstante tempo. Du finder “Parkinson-Pod” på alle streamingtjenester, fx Spotify og YouSee Music. Der kan du også søge direkte på fx ”120 BPM” og vælge en spilleliste, hvor alle numre har den pågældende rytme.

Dans med parkinson

Parkinsonforeningen gennemførte i 2017-2019 et landsdækkende projekt, ‘Dans med parkinson’. Målet var at samle landets parkinsonfamilier i et fælles projekt, centreret omkring dansetræning, musik og livsglæde. Blandt andet indgik “Ballroom Fitness™”, der tager udgangspunkt i klassiske pardanse som vals, cha cha cha mm., men kan danses både alene og med en partner.

Projektet viste at dans, musik og rytmik påvirker personer med parkinson meget positivt. Det gælder både hvad angår fysisk formåen, mentalt helbred og den sociale relation til ægtefællen.

Hvorfor er dans særligt godt for parkinsonramte?

Også anden forskning underbygger at parkinsonramte får det bedre fysisk, mentalt og socialt når de danser regelmæssigt. Eksempelvis oplever de forbedringer i forhold til stivhed, stabilitet, ansigtsudtryk og bevægelsen i hænderne. Resultater fra spørgeskemaer viser tillige positiv effekt på det sociale liv, sundhed, kropsfølelse, mobilitet og udførelsen af hverdagsaktiviteter. For pårørende har det også stor betydning at danse med.

Du kan dyrke dans med parkinson på fysioterapi-klinikker og andre udbydere landet over. Læs mere – og find dansehold i dit lokalområde – på www.parkinson.dk.

Kilder: Universitetet i Oslo (UiO), Forskning.no, Neuroscience & Biobehavioral Reviews, Parkinsonforeningen m.fl.