– Det er et spørgsmål der reelt ikke kan besvares, lyder det prompte fra Christian Kejser, præstationsanalytiker hos Team Danmark, på spørgsmålet om hvor grænsen for menneskets præstationer går.

Kroppens – eller nærmere atletens – formåen afhænger nemlig af særdeles mange komponenter, forklarer han. Alt lige fra gener, fysiologi og biomekanik over ernæring, væskebalance og psykologi til teknologi og udstyr mv. Og det er naturligvis også alle disse elementer som atleterne og deres hjælpere konstant forsøger at optimere i deres jagt på nye rekorder og medaljer.

– Man kan teoretisk tale om et optimum hvor alt er perfekt og spiller sammen og giver den optimale præstation, men i virkeligheden kan vi kun gisne om hvor grænsen går. For hvordan er vejret, hvor nervøs er personen, hvad har han spist, har han været syg for nylig osv.

– Ser man 60-100 år tilbage, er der jo sket en enorm udvikling, og stort set alle rekorder er blevet slået, fordi vi teknologisk og udstyrsmæssigt er blevet meget bedre kørende, men også fordi vi i dag kan måle, teste og i det hele taget har en meget større viden om fysiologi, ernæring, sportspsykologi osv., siger Christian Kejser.

Men kurven for forbedringer er i høj grad ved at udligne sig, mener præstationsanalytikeren. Og der er forskel på hvor stort forbedringspotentialet er, alt efter hvilken idrætsgren man taler om. Eksempelvis har der i 4 km holdforfølgelsesløb (hvor Danmark brillerede med en bronzemedalje) været slået rekorder i hobetal til de sidste mange OL – og således også i år. Det skyldes både en forbedret teknologi og en øget indsigt, men også kommercielle interesser og massive investeringer i udstyr. For eksempel er de cykler som det danske banelandshold kørte på ved OL, blevet til som resultat af et samarbejde mellem Team Danmark, Danmarks Cykle Union og cykelproducenten Argon 18. Faktisk er det en bevidst strategi fra Team Danmark at samarbejde med erhvervsliv og universiteter om at udvikle udstyr til optimering af konkurrence- og træningsudstyr, fortæller Christian Kejser.

Men også cykelrytternes rekorder vil naturligt stagnere på et tidspunkt, forudser han.

Den nok mest berømte rekord af alle er 100 meter sprint for mænd.

– For at skulle forbedre sig på 100-meteren, vil man se på løbet i delkomponenter – fx starten, skridtlængde, armbevægelser osv. Hvor er forbedringspotentialerne hos den enkelte løber?

– Det interessante ved verdens hurtigste mand, Usain Bolt, er at han skiller sig ud fra flere af sine forgængere på posten. Hvor de stod meget for ”rå power”, skiller Bolt sig ud på teknikken. Han løber med færre, men længere skridt. Men den teknik vil ikke nødvendigvis være den rigtige for en anden løber, siger Christian Kejser. Han er selv præstationsanalytiker for de danske svømmere, hvilket bl.a. indbefatter at han registrerer og analyserer svømmernes løb, bl.a. åndedrætslængde, hvor lange tag de tager, vendinger, start osv. Analysen munder ud i en anbefaling af hvor der kan sættes ind – vurderet ud fra idrætsfysiologiske udregninger og statistikker, men i høj grad også individuel viden om den enkelte svømmer.

Christian Kejser fulgte de danske svømmere til OL sammen med i alt 4 trænere, en fysiolog, en fysioterapeut og en idrætspsykolog, som tilsammen skabte rammerne for at holdet præsterede så optimalt som muligt. Som bekendt fik svømmerne en guld- og en bronzemedalje med hjem.