Op og ned på sundhedstjek

Tekst: Kristine Buske, journalist

Foto: Shutterstock

Hos lægen. På arbejdspladsen. I fitnesscenteret. Hos fysioterapeuten. Du kan næsten få et sundhedstjek alle steder i dag. Men hvad kan man overhovedet bruge screeningen til, og hvordan foregår det? Vi har bedt fysioterapeut Dagmar Lybæk Sieg fra Heartfit om at gøre os klogere på området.

Hvad består et sundhedstjek af?

Det kan være meget forskelligt hvad et sundhedstjek indeholder. De typiske parametre man måler på, er måling af kropssammenhæng (vægt, hofte/talje mål, fedtprocent og metabolisk alder), blodtryk, kolesteroltal og konditionstal. Men Dagmar Lybæk Sieg tager også udgangspunkt i de klassiske KRAMS-faktorer – kost, rygning, alkohol, motion og stress.

– Jeg går meget op i den fysiske aktivitet, fordi det er den mest forebyggende faktor. Her er konditionstallet, der måler hvordan du optager og transporterer ilt rundt i blodet, et rigtig godt pejlemærke. Men skal du have en præcis måling, kræver det en såkaldt VO2 max test med avanceret måleudstyr, forklarer Dagmar Lybæk Sieg.

Kan man stole på alle tal?

Det er vigtigt at man ikke tager alle tal bogstaveligt, men i stedet ser dem som et pædagogisk redskab. Ifølge Dagmar Lybæk Sieg gælder det især kropsalder og fedtprocent, som man måler ved at sende svag strøm gennem kroppen. Fedt, muskler og væske leder nemlig strømmen forskelligt, og på den måde kan man få en fornemmelse af sammensætningen.

“Det kan være gode redskaber til at få syn for sagen og få en god dialog om risikofaktorer for livsstilsygdomme. Men der er mange parametre der ikke bliver taget højde for i beregningerne.”

Hvad kan sundhedstjekket bruges til?

Tallene og rapporten har i sig selv ikke en effekt. Hvis du skal få noget ud af sundhedstjekket, er det vigtigt at lægge en plan for hvilke områder du vil forbedre.

– En sundhedsscreening er ikke bare tal. Det er en viden om ens vaner og generelle sundhed, som skal være en motivation for at flytte sig på de områder man ønsker – fx i forhold til vægttab, reducering af smerter eller mere fysisk aktivitet. Derfor kan det også være en god idé at få screeningen foretaget hos en læge, fysioterapeut, sygeplejerske eller en anden sundhedsfaglig person som har viden om sygdom og sundhed og kan hjælpe med at lægge en realistisk plan. Og så er det vigtigt at have løbende opfølgninger for at kunne se om man når målene, eller om der er behov for at justere planen, siger Dagmar Lybæk Sieg og tilføjer at sundhedstjek også kan bruges som arbejdsmiljø-redskab hos virksomheder.

– Som arbejdsplads kan man bruge sundhedstjekket som en investering til at reducere sygefravær, øge effektivitet, produktivitet og trivsel, og at fastholde medarbejdere. Det giver især mening på en arbejdsplads med mange medarbejdere med stillesiddende eller hårdt fysisk arbejde, hvor man kan bruge screeningen til at forebygge og reducere skader og gener. Det er også en måde at sætte fokus på tendenser hos medarbejderne, som lederen ikke ellers ser, og lave en fælles handleplan derudfra.

Web2Media benyttede sig af sundhedstjek, da de ville sætte sundhed og velvære på dagsordenen

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.