Vi bliver bombarderet med undersøgelser som viser mere eller mindre tydelige sammenhænge mellem forskellige fænomener – ofte drejer det som om livsstilsændringer som ser ud til at have en positiv indflydelse på fx vægt, kondition, blodsukker eller måske det hele på én gang.

Der er intet galt med denne type observations-undersøgelser, så længe man ikke bruger dem til håndfaste konklusioner og råd til befolkningen. Undersøgelserne kan være både vigtige og hypotese-generende, dvs. give anledning til at foretage undersøgelser, som kan give et mere solidt grundlag for konklusioner.

En sådan vigtig, dansk undersøgelse er netop blevet publiceret af professor Bente Stahl-knecht og medarbejdere fra Københavns Universitet.

Alle der beskæftiger sig med rådgivning af overvægtige, har hørt følgende forklaring utallige gange:

”Jeg burde motionere noget mere, men jeg kan ikke finde tiden til det – og jeg kan heller ikke udstå motionscentre!”

De nye resultater åbner mulighed for at løse begge problemer – samtidigt! Undersøgelsen delte 130 overvægtige i 4 grupper. To grupper skulle gennemføre et fysisk træningsprogram i 6 måneder i et motionscenter – den ene gruppe med moderat intensitet, den anden med høj intensitet. En tredje gruppe skulle køre på cykel til og fra arbejdet hver dag.

Disse grupper blev sammenlignet med den fjerde gruppe, som blot levede deres sædvanlige liv og fungerede som kontrolgruppe.

Gruppen der skulle lave intensiv fysisk aktivitet, skulle 5 gange om ugen motionere på et niveau, som populært kaldes ”snakkegrænsen” – altså en intensitet hvor du netop kan sige korte sætninger, men ikke gennemføre en normal samtale. Gruppen med moderat intensitet lå et niveau under – der var altså plads til lidt samtale.

Cykelgruppen fik ingen instruktion om intensiteten og kunne altså finde det niveau der passede dem. De kørte gennemsnitligt 14 km om dagen i 5 dage ugentligt. Man målte både på vægt og fedtprocent, og det viste sig at alle tre grupper tabte sig i forhold til kontrolgruppen.

Det er nok ikke så overraskende at den intensive gruppe havde større udbytte af træningen end gruppen med moderat aktivitet. Men den store overraskelse kom da det viste sig at cykelgruppen havde lige så stor effekt af træningen som den intensive gruppe. De havde i gennemsnit tabt 3,9 kg på de 6 måneder, og tabet af fedtmasse var 4,5 kg, hvilket betyder
at de havde øget deres fedtfrie masse, bl.a. ved at øge muskelmassen lidt. Den daglige cykeltur gav altså lige så stort vægttab og reduktion af fedtprocenten som den intensive træning!

Det er et resultat der kan bruges i det daglige arbejde, og en opmuntring til de talrige overvægtige som enten ikke kan finde tid til motion, eller ikke kan lide at gå i motionscenter. En daglig cykeltur til og fra arbejdet giver et markant vægttab og reduktion i fedtprocenten.

Et mønstereksempel på brugbar forskning!