Når hjerte og kredsløb forkalker

Af: Marianne Nørup, fysioterapeut

Foto: Colourbox

Når blodårerne kalker til, kan der opstå blodpropper! Det kan være fatalt, særligt hvis de rammer forsyningen til hjertet eller hjernen. Du kan redde liv og førlighed ved at kende symptomerne og handle hurtigt hvis ulykken rammer. Men bedst er det naturligvis at forebygge.

De blodårer der fragter blod fra hjertet til resten af kroppen, kaldes arterier. Arteriernes vægge er små muskler, der er elastiske nok til at tilpasse sig store variationer i blodtrykket, så blodet kan passere frit gennem pulsåren.

Nogle gange opstår der fedtaflejringer på den glatte inderside af arterierne, og det kan udvikle sig til et såkaldt plaque. Udviklingen af et plaque starter med at kolesterol “graver” sig ind i væggen på pulsåren. Kroppen forsøger at reparere skaden, og der dannes arvæv, som gør karvæggen tykkere og stivere og blodåren smallere. Efterhånden som mere kolesterol aflejres, bliver karvæggene tykkere, og blodstrømmen inde i karret reduceres yderligere. Dette kaldes aterosklerose eller åreforkalkning.

Det opdages som regel for sent

Man mærker næsten aldrig symptomer på åreforkalkning før der er betydelig skade på arterierne. Alt efter hvilke organer der lider under den dårlige blodforsyning, kan åreforkalkningen resultere i eksempelvis nyresvigt, kramper i benene når man går, eller blodprop i hjernen (apopleksi) eller hjertet (hjerteinfarkt).

Det hænder at den glatte overflade til plaquet sprækker, så fedtindholdet kommer i kontakt med blod. Det kan forårsage pludselig og total blokering af blodforsyningen. Hvis dette sker i en koronararterie, som forsyner hjertemusklen med blod, har man koronar hjertesygdom. Sker det i en hjernearterie, kan man få hjerneblødning.

Kilde: Patienthåndbogen.dk

Blodpropper kan forebygges

De vigtigste risikofaktorer for åreforkalkning er forhøjet blodtryk, rygning og sukkersyge, men risikoen øges også af blandt andet af et højt kolesteroltal, fed kost og visse hjertesygdomme. Alder spiller en rolle, og der kan være arvelige tendenser. De fleste risikofaktorer kan du dog gøre noget ved:

  • Hold øje med dit blodtryk – og få det behandlet hvis det er forhøjet (Omkring hver fjerde voksne dansker har forhøjet blodtryk. Mere end halvdelen af dem ved det ikke.) OBS: Motion er yderst effektivt mod for højt blodtryk!
    • Lad være med at ryge 
(rygning fordobler risikoen for apopleksi).
    • Vær fysisk aktiv
    • Spis meget frugt og mange grønsager
    • Undgå overvægt – især ekstra fedt på maven
    • Få tjekket dit kolesteroltal
    • Undgå alkoholoverforbrug
    • Undgå langvarigt stress
    • Der findes forskellige typer medicin der nedsætter risikoen for blodpropper og apopleksi. Hvad (og om) man skal have, afhænger af en række faktorer. Tal med lægen.

Kilder: Hjerteforeningen.dk, Patienthåndbogen.dk, Ugeskrift for Læger

Blinkende advarselslamper:

Hjertetilfælde

Et hjerteanfald forårsager sædvanligvis kraftige brystsmerter som varer i mere end 15 minutter. Men et hjerteanfald kan også være stille og forløbe uden symptomer. Omtrent halvdelen af dem som får et hjerteanfald, har forvarsler timer, dage eller uger i forvejen. Symptomerne kan variere, og de kan komme og gå. Fx:

  • Ubehageligt pres, tryk, klemmende smerter midt i brystet som varer mere end nogle få minutter. Eller som udløses af fysiske anstrengelser, og forsvinder i hvile.
  • Smerter eller ubehag i begge arme, mellem skulderbladene, i nakke, hals eller kæbe
  • Åndenød, hjertebanken, stakåndethed
  • Svimmelhed, besvimelse, kvalme eller opkastning
  • Koldsved
  • Usædvanlig mathedsfølelse
  • Søvnforstyrrelser
  • Følelse af slaphed, især i armene
  • Fordøjelsesproblemer og/eller en smertefuld fornemmelse af luft i maven
  • En følelse af at noget er rivende galt

OBS: Symptomerne på blodprop i hjertet er hos kvinder ofte mindre dramatiske end hos mænd – ofte symptomer som man forbinder med noget andet, fx ondt i maven, stress, åndenød, gigt i skulderen eller albuen.

Apopleksi (blodprop i hjernen)

Symptomerne på apopleksi kommer helt pludseligt og påvirker typisk kun den ene side af kroppen. Det kan være halvsidig lammelse, halvsidig nedsat følesans, talebesvær eller synsbesvær. Nogle får også kraftig hovedpine.

Tag symptomerne alvorligt. Gå til lægen hvis du er i tvivl – hellere en gang for meget end en gang for lidt.

Kilde: Hjerteforeningen.dk

Det skal gå stærkt!

Der skal handles hurtigt hvis du oplever symptomer på en blodprop i hjertet eller hjernen. Ring 112, så der kan gives lægehjælp så hurtigt som muligt.

Du må ikke selv køre til skadestuen da du kan blive dårlig undervejs.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.

Del på:

Vis alle indlæg