Motion og træning har en positiv effekt på cancerpatienter under og efter behandling. Både på kroppens funktionsevne og på energi og humør. Det viser nyere forskning

Det er velkendt at fysisk aktivitet forebygger en række kræftsygdomme. Men når først sygdommen er til stede, har man indtil for forholdsvis få år siden anbefalet cancerpatienter at holde sig i ro. De seneste 10-15 år har er der imidlertid opstået stor interesse for fysisk aktivitet til cancerpatienter, og der er i dag solidt videnskabeligt belæg for at fysisk aktivitet fx kan beskytte mod at cancer i bl.a. tarm, bryst og bugspytkirtlen udvikler sig yderligere. Adskillige studier har desuden påvist at personer der som minimum er fysisk aktive svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, næsten fordobler deres chance for at overleve bryst- og tarmkræft.

Effekt på krop og livskvalitet

Kroppen er medtaget når den er syg, og vi ved at den fysiske kapacitet yderligere bliver nedsat pga. medicinsk behandling som fx kemoterapi, sandsynligvis fordi hæmaglobinindholdet i de røde blodlegemer (som binder ilten) falder under behandlingen. Men patientens ændrede adfærd psykisk og socialt – for eksempel en hverdag præget af inaktivitet og bekymring, eller hvor man ikke kan passe sit job – har også betydning for den nedsatte fysiske kapacitet.

Motion kan forbedre både kondition og muskelstyrke – og dermed ens funktion og muligheder for at gøre det man gerne vil – men også det psykiske velbefindende.

Fysisk aktivitet både under og efter behandlingen har blandt andet vist sig at øge livskvaliteten og sænke graden af udmattelse hos kvinder med brystkræft, og flere studier peger på at fysisk aktivitet kan reducere den psykiske belastning hos kræftpatienter i kemoterapi.

Effekt på tumorer

Danske forskere har desuden påvist at tumorer vokser langsommere på mus som motionerer. Træning kan altså reducere væksten i kræfttumorer, og det gælder ikke kun for én type kræft, men flere typer, især modermærke-, lever- og lungekræft. Som Pernille Højmann, seniorforsker hos Rigshospitalets Center for Aktiv Sundhed og en af forskerne bag studiet, siger: ”Vi har fundet ud af at konditionstræning er en slags kontakt der kan tænde immunforsvaret i kampen mod kræften”.

Det kræver dog en vis intensitet i træningen at få god effekt. Træningen skal foregå på et niveau hvor man ikke kan snakke, i 20-30 minutter. Og det kræver – i sagens natur – noget overskud. Hvilket ikke er det man har mest af når man er syg. Hverken fysisk eller mentalt.

Den psykiske belastning

For når et menneske får en livstruende diagnose som cancer, er det jo ikke ”bare” det at kroppen bliver syg. Man rammes på mange planer: det fysiske, det psykiske og det sociale og eksistentielle plan. Ofte starter et kaos af tanker og følelser som kan være svært at håndtere, og det er ikke ualmindeligt at man rammes af symptomer som træthed, depression, uro, angst og åndedrætsbesvær. Psykisk stress kan også udmønte sig ved at hjertet slår hurtigt og uregelmæssigt, blodtrykket stiger, man oplever fysisk uro i kroppen, forsinket sårheling, vægttab, smerter mv.

I de tilfælde hvor tanker og følelser fylder meget hos patienten og giver psykisk stress, kan det være svært at finde motivationen til at udføre højintensiv træning. Her kan ”blødere” fysisk aktivitet (træning ved lavere intensitet) være et lettere sted at starte, for at få ro over krop og sjæl.

For nogle kan det være svært at tale med familie og andre tætte relationer om de store og små bekymringer der følger med en livstruende sygdom. Her kan det være nemmere at dele de tanker og følelser som fylder, med mennesker i samme situation som en selv, og det giver holdtræning en glimrende mulighed for.

Eksistentielt underbygger den regelmæssige træning desuden en anden identitet end bare ”at være syg”. Man får en fornemmelse af kontrol og mulighed for at tage føringen over sit liv tilbage.

Wanda Breum er fysioterapeut, idrætsuddannet og lektor på fysioterapeutuddannelsen UCC, Hillerød 

---

Hvad får du ud af at træne? Hvis du har kræft, er det godt for dig at motionere og røre dig. Lidt er bedre end ingenting, og har du ikke overskud til træning, har det også stor betydning at tænke bevægelse ind i daglige gøremål. Træning og motion kan blandt andet mindske bivirkninger af kræftbehandling give en sund træthed og bedre søvn opbygge og vedligeholde musklerne og forebygge konditionstab give større fysisk velvære og psykisk overskud mindske væksten af tumorer Hvor meget? Følg som udgangspunkt Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om motion. Træn gerne både kredsløb og styrke. Der er enkelte tilfælde hvor træning ikke anbefales, eller hvor der skal tages forbehold, fx pga. medicinering – spørg din læge. Det anbefales at træningen især i starten individualiseres og superviseres.

Virker på kondition, træthed, søvn og velvære I et forsøg blev cancerramte i kemobehandling inddelt i to træningsgrupper. Den ene lavede konditions- og styrketræning, den anden yoga og lign. Begge grupper fik samme undervisere og samme opmærksomhed. Konditionen faldt ikke hos den konditionstrænende gruppe, som den ellers normalt gør under kemobehandling. Faktisk kunne man se en lille stigning i konditionen hos den trænede gruppe. Patienternes oplevelse af træthed, søvn mm. blev forbedret hos begge grupper. Et andet, dansk, studie undersøgte effekten af fysisk træning i grupper som supplement til konventionel behandling. 269 patienter med i alt 21 forskellige cancerdiagnoser deltog. Træningen omfattede en kombination af højintens konditionstræning, styrketræning, afslapning og massage, i alt 9 timer om ugen i 6 uger. Deltagerne oplevede mindre træthed, øget vitalitet samt forbedret kondition, muskelstyrke, fysisk og funktionel aktivitet og emotionelt velvære. Kan reducere tumorer hos mus I et forsøg blev kræftsyge mus som løb 4 kilometer om dagen, sammenlignet med mus som ikke løb. Tumorerne hos de løbende mus blev reduceret med 50-60 pct. efter tre ugers træning.