– Kan I huske ståtrold fra da I var børn? Det her er bare en lidt mere avanceret udgave, hvor man skal give knus i stedet for når man befrier hinanden.
Christian Madsen, løbecoach, psykolog og danmarksmester i halvmaraton, er ved at forklare en gruppe nye motionsløbere hvordan man kan lege med pulsen og træne løb – uden at det på noget tidspunkt føles hårdt og kedeligt. Løberne spurter rundt mellem hinanden mens pulsen danser opad. Føddernes ejere tæller både unge og ældre, og der bliver spænet i alt fra sidste nye Nike-model til Scholl-sandaler.
De 19 kvinder og tre mænd på grønsværen har mere end løbelysten til fælles. Alle har haft kræft – nogle er erklæret raske for år siden, andre deltagere har nærmest lige afsluttet den sidste kemokur inden de gik ombord på flyet med kurs mod Lanzarote. Men den cocktail de alle sammen har været igennem af livstruende sygdom, stærk medicin, strålebehandling og måske operation, gør det til en udfordring at få kroppen og hovedet til at hænge sammen igen. Alle er de med i Rigshospitalet og Club La Santas projekt ”Mod nye ressourcer”. I løbet af en uge skal de snuse til nye motionsformer som de kan tage med hjem – og få en teoretisk baggrundsviden om træning og kræft, så de kan ramme det rigtige niveau i deres daglige træning.
For lidt og for meget, begge dele er lige dårligt, forklarer fysioterapeut Morten Quist, da han fortæller deltagerne hvordan man skal træne for at opbygge kroppen, og hvordan man sørger for rigelig restitution, så kroppen kan komme til kræfter bagefter.
Ud over Christian Madsen og Morten Quist, består det professionelle team af to teamkoordinatorer, en psykolog og en forskningssygeplejerske fra Rigshospitalet. Teamet støtter deltagerne når de skal afprøve en ny motionsform – ligesom de holder foredrag om hvorfor det er så vigtigt at komme i gang med at bruge kroppen efter man har haft kræft.
– Intervaltræning er en rigtig effektiv måde at forbedre sin løbeform på. Hvis I ikke kan lunte mellem intervallerne, så går I bare, instruerer Christian Madsen, der står klar med stopuret og sætter i gang.
Ud over løbetræning bliver der kørt ture på mountainbike og lavet styrketræning med bolde og andre redskaber. Flere af deltagerne har aldrig før siddet på en mountainbike – og da slet ikke i et lavalandskab med masser af sten, grus og rødt sand.
– Jeg var rigtigt bange, men Morten opmuntrede mig. Han fortalte hele tiden hvor sej og god jeg var, fortæller en af deltagerne, Hanne Ringgaard fra Århus. Hun stråler af glæde og stolthed da hun vender hjem fra 15 km off road som en ægte mountainbiker – møgbeskidt og vindblæst under cykelhjelmen. Hanne er 32 år og har været syg det meste af sit liv, først af leukæmi, som hun fik konstateret allerede da hun var seks år, og siden af de mange senfølger som hendes cancerbehandling har haft.
– Jeg håber det bliver en tradition at tage af sted hvert år, siger hun, der har fået mod til bogstavelig talt at kaste sig ud på dybt vand. Sammen med resten af gruppen hopper Hanne nemlig ned i den dybe ende af swimmingpoolen – dog med korkbælter på. Aquatræning kan de fleste være med på, det gode ved at træne i vand er nemlig at kroppens led ikke belastes så hårdt som på landjorden.
Cancer kigger ikke altid på dåbsattesten. Den yngste deltager er 17, den ældste knap 60. Gennemsnitsalderen er 40 år. Tim Barrett, der indgår i det professionelle team, hører med til den ”unge” gruppe. Tilbage i 2001 havde han selv tarmkræft og fik 30 kemoterapibehandlinger, så han ved hvad han taler om. I dag er han koordinator for idrætstilbuddet Proof of Life, der henvender sig til yngre kræftpatienter i både København, Århus, Aalborg og Odense.
Tim inspirerer den unge gruppe meget i løbet af ugen – og tager dem med ud på nogle lidt vildere ting.
– Motion har en god virkning både fysisk og psykisk når du har været syg. Desuden er det en god måde at være sammen på, hvor man ikke skal sidde i rundkreds og tale om dødsangt og kemo, siger Tim Barrett, da han holder foredrag om hvordan han selv har flyttet sig fra sin første dødsforagt med øl og vilde fester efter kemoen til at dyrke triatlon og løbe maraton.
– Det handler om at få et godt forhold til din krop igen. Når du har haft kræft, har du tit et elendigt forhold til din krop, fordi den har forrådt dig og er blevet syg. Og oven i det er du blevet stukket og skåret i, forklarer han. I Proof of Life – som her på Club La Santa – handler det om at få det godt med sig selv igen ved at være aktiv og komme ud af patientrollen.
Cancer er et fælles navn for mange vidt forskellige sygdomme – og selv om deltagerne har diagnosen og det hårde forløb til fælles, har de forskellige menneskelige udgangspunkter. Nogle håber på at blive motiveret til at dyrke motion, andre skal omvendt geare ned. Lære at deres krop ikke længere kan hvad den kunne før sygdommen.
– Selv om det er seks år siden jeg var syg, har mit hoved stadigvæk ikke rigtigt forstået at jeg har forandret mig. Jeg har hele tiden lyst til at kaste mig ud i nye projekter og bruge min krop, men kroppen er træt. Dødtræt. Jeg skal lære at dyrke motion i mindre og passende doser, så min krop også får den hvile og restitution den har brug for, fortæller Helen Trustrup, 51.
For Helen er ugens store triumf at gennemføre 400 m svømning. Hun kom i mål uden at være fuldstændig opbrugt. Og så lykkedes det hende at sige fornuftigt nej tak til mountainbike-tur nr. 2, som hun så gerne ville med på, men egentlig ikke fysisk havde kræfter til.
– Jeg begyndte at græde da jeg fortalte Morten at jeg ikke tog med på turen. Han så helt forskrækket ud, fordi han troede jeg var skuffet over at jeg skulle melde fra. Men det var glædestårer. Jeg var simpelt hen så stolt over mig selv. I det øjeblik jeg sagde fra, indså jeg at havde opnået lige præcis det jeg drømte om hjemmefra. I min målsætning for Club La Santa-turen havde jeg skrevet: ”Jeg håber jeg kan lære at styre min vilje og blive bedre til at lytte til min krop.”
Hver deltager sin lille private sejr. For Rikke Buch, 38, var sejren at løbe-gå tre kilometer uden at holde pause, for Elma Lomholdt, 50, at forkæle sig selv med sol og sport. For nogle var det en kæmpe overvindelse at tage af sted uden familien – alene det at tænke på sig selv i stedet for at tilgodese andres behov først. For andre handlede det om at turde kaste sig ud på det dybe i poolen – trods vandskræk.
– Det geniale ved sport er at det påvirker folks selvfølelse så meget. Du kan sætte mål og forfølge dem. Det giver psykologisk en følelse af at være den der sidder i førersædet, og af at man har indflydelse på sit eget liv. Som cancerpatient er det lige præcis den følelse du savner, og som du skal opbygge igen når du skal til at tage fat på tilværelsen som rask, siger koordinator Hanne Bousager Larsen.
– ”Mod nye ressourcer” handler om at markere at du har chancen for at starte på en frisk når du har overvundet canceren.
Eller som en af deltagerne bemærkede ved ugens slutning: ”Jeg kan nærmest ikke være i min krop … for bare nye ressourcer!”.
Kræft og livsstil hænger ofte – men ikke altid – sammen. Ved nogle former for brystkræft og tarmkræft har motion i flere undersøgelser vist sig at have en forebyggende virkning. Cancerpatienter kan imidlertid ikke motionere sig raske. Dér hvor motion virker effektivt, er som forebyggelse og som supplerende behandling. Livskvaliteten stiger markant hos cancerpatienter (og andre) der dyrker motion regelmæssigt, ligesom symptomer der er specifikt knyttet til cancerdiagnosen og bivirkninger fra eksempelvis kemoterapi, mindskes markant.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.