Meniskskader er hyppige, ja faktisk har menisk-operation igennem de seneste 15-20 år været den hyppigst udførte ortopædkirurgiske operation her i landet. En række undersøgelser og forskningsresultater har dog igennem de senere år skabt tvivl om hvorvidt operation er den bedste behandling af midaldrende og ældre patienter med meniskskader, mens der for de yngre patienters vedkommende mangler forskning på området.
En meniskskade kan opstå ved et traume, typisk hos yngre sportsaktive. Akutte meniskskader opstår som oftest når man vrider i knæet samtidig med at man har foden i underlaget, og skaderne optræder derfor især i forbindelse med idræt som fodbold og håndbold samt i alpint skiløb.
Meniskskader kan også opstå pga. såkaldt degenerative forandringer i knæet, hvilket som regel er forbundet med aldring og ofte også længerevarende slid, og denne type skader ses typisk ses hos midaldrende og ældre mennesker.
60-70% af de patienter der får foretaget meniskkirurgi, er over 40 år. Mænd får hyppigere meniskskader end kvinder, og overvægt ser ud til at øge risikoen. Et knæbelastende arbejde, hvor man eksempelvis ofte sidder på hug, knæler eller går meget på trapper, øger også risikoen for meniskskader.
Har man en meniskskade, vil man ofte opleve smerter ved eksempelvis trappegang, eller når knæet roterer (drejer/vrider). Derudover oplever mange patienter også at knæet ’klikker’, eller at det føles som om det ’sætter sig fast’. Disse symptomer kan dog også skyldes andre faktorer, herunder knæartrose (slidgigt). Diagnosen stilles ved at lægen eller fysioterapeuten spørger ind til skadens opståen og symptomer og gennemfører en klinisk undersøgelse. MR- scanning kan være aktuel, men anbefales ikke rutinemæssigt, og ultralydsscanning anbefales ikke, da det ikke kan afdække problemer inde i leddet. Er knæet meget hævet, er man nødt til at vente med undersøgelsen til hævelsen har lagt sig.
Alle akutte skader skal behandles efter RICE-princippet. Det vil sige at man skal aflaste, afkøle, bandagere og elevere (holde det skadede knæ højt). Du kan læse mere om RICE i artiklen ’Når uheldet er ude’ på krop-fysik.dk.
Med udgangspunkt i forskning af høj kvalitet, der har kigget på meniskskade hos midaldrende eller ældre patienter med degenerative meniskskader, anbefales det at man ikke opererer denne gruppe, men i stedet træner hos en fysioterapeut. Studier har nemlig vist at kirurgi ikke virker bedre end placebo-kirurgi (snyde-operation hvor patienterne tror de er blevet opereret), og at operation ikke bidrager med yderligere relevant effekt i forhold til træning.
Der findes desværre ikke højkvalitetsforskning på meniskskader hos yngre patienter eller patienter med traumatisk meniskskade, så man kan i princippet ikke være sikker på at anbefalingerne også gælder disse grupper, men på baggrund af såkaldt ”god praksis” (enighed blandt eksperter) anbefaler Sundhedsstyrelsens Nationale Kliniske Retningslinje at også patienter med traumatisk opstået meniskskade tilbydes ikke-kirurgisk behandling, herunder træning. Kun ved en akut og vedvarende aflåsning af knæet, hvor der er noget i klemme i leddet, anbefales det at tilbyde operation. Ved operationen vil man enten reparere menisken eller fjerne dele af den.
Meniskskader øger risikoen for artrose (slidgigt) senere i livet. Dels fordi den beskadigede menisk ikke længere beskytter ledfladen så godt, men også fordi ledfladen i sig selv kan være blevet skadet da meniskskaden opstod. Man bør derfor overveje hvilke belastninger man vil udsætte sit knæ for ved fremtidig fysisk aktivitet og idræt.
Struktureret træning hos en fysioterapeut kan som regel reducere symptomerne efter uger til måneder. Har man fået fjernet lidt af menisken ved en operation, kan man ligeledes forvente at symptomerne reduceres efter nogle uger eller måneder. Hvis menisken er repareret ved en operation, vil kirurgen ofte anbefale et længere efterforløb – som regel med særlig fysioterapeutisk vejledt genoptræning.
Kilder: ”Traumatisk og degenerativ meniskpatologi – Fagligt Katalog fra Dansk Selskab for SportsFysioterapi” (aug. 2016), udarbejdet af lektor Jonas Bloch Thorlund fra Syddansk Universitet og fysioterapeut, postdoc Søren Thorgaard Skou fra Syddansk Universitet og Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehuse samt Sundhed.dk
Menisk-fakta
|
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.